Passive/Aggressive

Kvartalets bedste singler – Daxofon, kastagnetter og en barmhjertig hundekidnapning

Blog June 30 2018 o_p_n

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg – med afsæt i en udvælgelsesstrategi, man roligt kan kalde ekstremt subjektiv – op på en bunke af de nye sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra arkiverne), som har gjort mest markant indtryk på mig i det forgangne kvartal. Herunder får du en blanding af oversete og mere kendte sange, men den røde tråd er simpel: ren kærlighed til det, der har ramt allermest plet hos mig.
Her er mine varmeste anbefalinger fra et skoldhedt kvartal. Læs resten

Oneohtrix Point Never – Seething out of the lost signal

Kritik June 19 2018 1127962-opn_6_dsc01917_3000jpg

Oneohtrix Point Never “Age Of” (Warp, 2018) – review by Mikkel Rørbo, photo: Blake Wood

If you search for Oneohtrix Point Never on your favorite search engine or hegemonic digital platform, you’ll be told that Daniel Lopatin has been at it for quite a while, “Age Of” is (approximately) the 10th studio album from his hand and it is put out on seminal electronic label Warp. He has been busy doing a number of collaborations recently as well as scoring the movie “Good Time”. It shows on “Age Of”. There is a cinematic, narrative quality here for sure – I will get to that – and a number of the collaborators feature on the album, notably ANOHNI, but furthermore with contributions from percussionist Eli Keszler, noise superstar Prurient, keyboardist Kelsey Lu and producer James Blake.

“Age Of” is undeniably a great, albeit complicated, pop album. In my opinion it is in fact the best material from Lopatin to date, in turns extremely satisfying and challenging. It is great music, but that’s not why you keep coming back, as I’m sure many familiar with his previous work will recognize. OPN as a project has always been meticulous and extremely self-conscious about its inner workings and reference points, to me at least this has always been part of its appeal, but on “Age Of” this has been pronounced to an extreme degree, made into a conceptual point in itself. His previous album, “Garden of Delete”, also followed a conceptual story, so this conceptuality is hardly new for Oneohtrix Point Never – and indeed “Age Of” and “Myriad”, his current touring ‘concertscape’, follow a rough sci-fi narrative of omniscient AIs that want nothing more than to be dumb as humanity currently is. Fun stuff. Læs resten

Lanark Artefax – Flakkende vokaler og elastiske beats

Blog July 4 2017

 

Lanark-Artefax-02

Af Alexander Julin

Selvom han udsendte sin første udgivelse som Lanark Artefax i 2015, har den nu 23-årige Calum MacRae produceret musik i sit soveværelse siden 2009. Sidste år udgav han EP’en ”Glasz” på Lee Gambles label UIQ, hvorefter der fulgte en (meget) limiteret 12’er på det londonbaserede label Whities, et sublabel til Young Turks. Nu er MacRae vendt tilbage til Whities med en reel EP, ”Whities 011”. Som ”Glasz” er den legesyg og eksperimenterende i sine rytmiske og kompositoriske valg, uden at det dog bliver formen frem for indholdet eller den følelse, som musikken afføder, der er det primære. Læs resten

patten – Heftige nedsænkninger i dykkerklokken

Blog December 12 2013 patten

Af Rasmus Junge

For undergrundsryttere er det en ambivalent følelse, når ens yndlingsband signer med et major (indie) label, for hvad betyder sådan en kvantitativ blåstempling for det kunstneriske udtryk? Men når patten (ja, han vil skrives med småt) signer med Warp Records, er der grund til at kippe med flaget. Det stilskabende London-label virker nemlig som den oplagte nye rampe, der kan skyde den engelske bas-mystiker ud til endnu flere lyttere.

patten gjorde første gang opmærksom på sig selv i 2011 med albummet GLAQJO XACCSSO (udgivet på hans eget label Kaleidoscope), en fascinerende, flimrende og hallucinerende lytteoplevelse, fuld af abstrakte kompositioner, konstant på grænsen til at opløse og rekonstruere sig selv. Året efter kunne de heldige udvalgte i øvrigt opleve ham på PHONO Festival i Odense.

Nu har patten så som nævnt skrevet kontrakt med Warp, og første resultat er EP’en Eolian Instate, der med succes udvider konceptet. Det er heftige nedsænkninger i et dykkerklokkerum, hvor lyde og indtryk filtreres og forvrænges til sælsomme, susende, desorienterende og mildt urovækkende lydskulpturer. Man fornemmer kammeratlige nik til Oneohtrix Point Never og James Ferraro i de spøgelsesagtige samplinger og ru(n)gende synth-bearbejdelser, ligesom en mere regulær house-puls spøger i sprækkerne på de på én gang kompakte og komplekse, distancerede og knugende intense kompositioner. Fuck my mind, det er gode sager. Læs resten

Mixtape fra Jylland/Bill Murray Mix

October 25 2013 coffeeandcigarettes3

Et mixtape kreeret med udgangspunkt i al den musik fra januar år 2013 og indtil nu, der aldrig blev dækket skriftligt, da det fremstod mest aktuelt, men til gengæld havde og har det til funktion at fungere som substitut og stedfortræder dér, hvor ordene netop hører op. Af Alexander Julin.

Læs resten

Sejerø starter pladeselskab og debuterer med Menthol

Blog December 4 2012

En af landets interessante festivaler Sejerø Festival debuterer nu også som pladeselskab. Cejero, som de kalder sig, udgiver som det første en single og dernæst en ep med danske Menthol, og senere på året følger sørme en ep med amerikanske Excepter, der spillede i år på Sejerø og som i sensommeren gav en artist talk hos Insula på Blågårdsgade.

Men først gælder det som nævnt Menthol. Første lyd fra duoen, der består af Niels Kristian Eriksen fra Thulebasen og croonerprinsen Kim LAS, er ren legeplads. Med singlen ”Infesdefenghis” befinder vi os i et maximalt chopped and screwed-lydunivers på en bund af mørke synthflader, som kunne stamme fra Oneohtrix Point Never. Med strofen ”future shadows” får Kim LAS’ autoritære stemme dog lov til at skinne klart igennem og bliver et flygtigt fikspunkt i deres virvar af vokalmanipulation. Læs resten

THE END – Reportage fra Unsound Festival 2012, Kraków

November 2 2012

Af Tobias Corell

Efter tidligere i år at have flyttet festivalen til New York for en stund, var den 10. udgave af Unsound vendt tilbage til moderskibet Kraków, Polen. Festivalens musikprofil er umulig at definere, men den er nogenlunde delt op i lige dele lydkunst, dansemusik og forskellige muterede undergrundsgenrer. Unsound 2012 var udstyret med den kryptiske undertitel ”The End”, hvis formål var at agere overskrift og gennemgående tema for de forelæsninger, udstillinger, workshops, filmfremvisninger, fester/efterfester, utallige DJ-sets og koncerter, som ugen bød på. Det var en ganske stor mundfuld at sluge, men hvis man var tilstrækkeligt sulten, fik man serveret otte dage med enestående indtryk af den ypperste kvalitet.

Det hele gled i øvrigt meget lettere ned med fadøl til 6 złoty (ca. 11 kr.) og rigelige mængder honningvodka. Læs resten