Passive/Aggressive

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Året der gik – De bedste danske udgivelser i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 27 2018

Årets 10 mest værdsatte danske LP’er fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive

CTM “Red Dragon” (Posh Isolation)
Cæcilie Triers ”Red Dragon” er i høj grad sin egen, og det er umiddelbart svært at pege på noget lignende. Skulle man pege, kunne man pege på Frank Oceans ”Blonde” (2016), der på samme måde kredser om Oceans vokal og også byder på et splintret sangkompleks, hvor det afrundede og færdige kun dukker op i små, søde bidder og viger pladsen for et andet mere rummeligt og broget udtryk. Med markante gæstebidrag fra Coco O., Frederikke Hoffmeier og Soho Rezanejad udspiller ”Red Dragon” sig på et stort anlagt spektrum mellem det enkle og det komplekse – det koncentrerede og det spredte. Det er smukt, imponerende, forvirrende og lidt uhyggeligt. (Morten Hviid Melsen)

Xenia Xamanek “Envase” (Anyines)
Man kunne skrive meget om Xenia Xamaneks konstante udforskning af kunstneriske praksisser og udtryk (Equis, Astrid Sonne Ephemeral, Boujeloud, C.Cell, Af Med Hovedet, Union for Open Vocalism), men hvis man begrænser sig til i år, udgav hun to glimrende soloalbums. På trods af at “Envase” er udgivet som en souvenir-samling på Anyines, så er den i min bog årets mest visionære værk på dansk jord alene for sit musikalske ‘indhold’. Xenia dyrker som komponist og producer både vokalmanipulationer, synthesizere og maskinel techno, som hun blander med tre-fire optagelser af sin afdøde morfars a capella-sang i et smukt postmoderne minde. (Simon Christensen)

Puce Mary “The Drought” (PAN)
Med sin første udgivelse på det anerkendte Berlin-label PAN har Frederikke Hoffmeier opnået at vise, i højere grad end nogen af de tidligere udgivelser, hvor stort et potentiale Puce Mary-projektet har. Med udgangspunkt i noise og power electronics formår “The Drought” alligevel at vise emotionel tyngde samt kompositorisk og udtryksmæssigt stor diversitet inden for en stadig minimal og stringent palette, som viser, hvor langt Hoffmeier har udviklet projektet igennem årene. (Mikkel Rørbo)

Hjalte Ross “Embody” (Wouldn’t Waste Records)
På “Embody” er den 21-årige nordjyde Hjalte Ross formelt af eget dåbsnavn og åbenlyst af gavn trådt i karakter som singer-songwriter i kraft af en mere essensorienteret søgen og en nedbarberet tilgang til det at skrive sange. Inspirationen fra den engelske singer-songwriter Nick Drake er svær at overse. Både Ross’ vokal og hans arpeggio-prægede spillestil på den akustiske guitar er strøet med adskillige referencer til Drakes særegne fingerfornemmelse for små, raffinerede synkoper i de brudte akkorder, der glimter som små juveler i de aldrig forcerede, men aldeles skønne klangharmonier. (Lasse Skjold Bertelsen)

Rasmus Juncker “Ophold” (Kingdoms)
Rasmus Junckers album, “Ophold”, er én af årets helt store debutant-overraskelser. Foruden den unge elektroniske producer og multiinstrumentalist selv er albummet indspillet af et ensemble, der bl.a. omfatter strygekvartetten Halvcirkel. Med et udgangspunkt i bl.a. den klassiske minimalisme, Gilles Deleuzes læsninger af Immanuel Kant og lyddøde rum, eksperimenterede Juncker med muligheden for at oversætte en fravristelse af sanserne til sin musikalske proces. Dette mundede paradoksalt nok ud i et dragende og sanseligt pirrende debut-udspil, der både fremstår veludført og personlig i sit udtryk. (Alexander Julin Mortensen)

Vanessa Amara “Manos” (Posh Isolation)
Birk Gjerlufsen Nielsen og Victor Kjellerup Juhls femte udgivelse som Vanessa Amara, “Manos”, er en klar forlængelse af det dvælende udtryk, de tidligere har dyrket på en serie bånd- og LP-udgivelser på Posh Isolation de seneste år. Det er den samme deformerede klassicisme, den samme elegiske stemning og den samme optagethed af den mekaniske reproduktions fejlbarlighed i form af båndstøj og forvrængning. Som bandets tidligere udgivelser bevæger “Manos” sig i et slags pseudo-sakralt univers, hvor kirkerummets lyde (orgeltoner, rumklang) står i centrum. (Nils Bloch)

Spost “Monkey Face” (selvudgivet)
Kan man kalde Spost et band? Måske ikke. Det er i hvert fald en noget anden lyd end de fleste andre bands, Spost frembringer. Men guitar-tromme-bas-setuppet og frontmand på vokal tegner alligevel konturerne af et band. På “Monkey Face” lyder Spost stadig som Spost. Udgangspunktet er fortsat impro-støj med hoppende, hakkende og larmende guitarfigurer og -flader (ved Claus Haxholm, Jan S. Hansen, Kristian Poulsen og Mathias Sæderup) samt Jonas Okholms strøm af mere eller mindre ituslået sprog i fremtrædende roller. Det afgørende nye er dog introduktionen af trommemaskine i stedet for trommesæt på størstedelen af pladen, hvis mere maskinelle temperament giver nye udslag. (Morten Hviid Melsen)

Astrid Sonne “Human Lines” (Escho)
Den klassisk uddannede bratschist Astrid Sonne har med effektpedaler og elektroniske kompositioner placeret sig på tærsklen til et internationalt gennembrud. Med alsidige og livlige kompositioner har Astrid Sonne på sit debutalbum, “Human Lines”, skabt et værk, der både bærer præg af improvisation og en velovervejethed om, hvordan værkets numre komplementerer hinanden – stilistisk, kompositionelt såvel som stemningsmæssigt. Astrid Sonne dyrker gentagelsen uden at udelukke muligheden for fornyelse og uforudsigelighed. (Alexander Julin Mortensen)

Taphos “Come Ethereal Somberness” (Blood Harvest)
“Come Ethereal Somberness” er et skånselsløst dødstogt med imponerende mange temposkift. Taphos har en sublim fornemmelse for balancen mellem smadrende brutalitet og tempi, hvor melodier og stemninger kan bryde frem. “Dysfori” og “Obitum” er velvalgte akustiske mellem- og slutspil, der fremhæver de dominerende, hensynsløse overfald. Men også i de enkelte numre er der en formidabel bølgegang mellem den tørre rytmegruppe med voldsom tyngde, de frenetiske guitarriffs, der ublu bøjer over i episke, hylende soloer, og det hæse, gutturale growl. (Kim Elgaard Andersen)

Boli Group “N.P.D.S” (Posh Isolation)
Boli Group er et ensemble, der består af fem musikere, som ud over primus motor Asger Hartvig tæller Nina Cristante, Thea Thorborg, Cæcilie Trier og Holger Hartvig. Dét, som for mig står allerklarest på især den første del af albummet (men som dybest set er gennemgående), er, hvordan Hartvig i sine kompositioner typisk lader ét instrument opretholde en form for klangligt og rytmisk fokuspunkt, mens de resterende instrumenter væves ind og ud både tonalt og forløbsmæssigt for konstant at problematisere netop denne sikkerhed. Dette er bl.a. tilfældet på albumforløberen “Toxica”, hvor en enormt indtagende saxofon “forstyrres” af både orgelklange og knipsede bastoner, og på “How To Play”, hvor afdæmpede, ophøjede klaverakkorder klinger over en violin, der, lavmælt, men bestemt, skærer igennem som en bilsirene i et søvnigt bylandskab. (Emil Grarup)

Læs resten

Året der gik – En fordomsfri anti-kanon for et markant, musikalsk år: De 200 bedste udgivelser i 2018 ifølge Mikkel Kongstad

December 21 2018

Af Mikkel A. Kongstad

2018 har været et markant år for musikken. Et år med en himmelråbende diskrepans mellem den faktiske virkelighed og det, jeg i den mediebårne, politiske verden efterhånden har lært at forstå som den “virkelige virkelighed”: den virkelighed, som man subjektivt fremkalder gennem sin egen politiske observans for derefter at kunne tilbyde rigtige løsninger på den virkelige virkeligheds problemer. Det går bedre end længe for musikken. Både nationalt, internationalt (og her snakker vi ikke kun i Vesten), hos kvinder, hos mænd og så videre. Især hvis man kigger på den kunstneriske kvalitet af musikken for 2018, også selvom vi er så langt inde i et neo-liberalistisk, kapitalistisk mareridt, at det er et udtryk for noget så farligt som smagsdommeri at forholde sig til kvalitet. Og dét vel at mærke i en tid, hvor der nærmest ikke er et tv-medie i verden, der kan formidle indhold eller et emne uden at gøre det igennem en konkurrence.

Nå, men diskrepansen. Det er den, jeg forholder mig til lige nu. 2018 har været et markant, musikalsk år. Læs resten

PAN – Electronic music’s adventurous rebellion turns 10

English November 12 2018

PAN

PAN 10 Years feat. Bill Kouligas, Puce Mary, Tzusing, Eartheater, Amnesia Scanner, Objekt and M.E.S.H., Berghain, October 2018 – live report by Sandra S. Borch

Since its launch 10 years ago, the Berlin-based label has touched noise, drone, improv, techno, dub, ambient, and several other genres, stretching and redefining electronic elegance. PAN is as messy as it is elegant. PAN is complicated. PAN is hard to categorize neatly in specific words because we do not have such nuanced language for talking about music yet. Sandra S. Borch reports from PAN’s 10 year-celebration at Berghain, where PAN is still in the forefront of a scene that is far more complex than the common refrain of “adventurous electronic music” would suggest.

Læs resten

Physically Sick 2 – Music and medicine against legally administered poverty

Blog English April 5 2018

PS2_cover

By Emil Néné Rasmussen

In the always peculiar legal world of the USA, a particularly odd system is set in motion almost every time someone is held in custody or otherwise detained. The system is called bail, and it is the procedure of letting the detained person pay a deposit to the court in return for being released until their trial. While the exact cost of this procedure varies from state to state, depending on the severity of the crime, it has potentially destructive financial consequences for those impacted by it. No matter where one stands on crime and punishment, the matter of the fact is that 1: “We do not tend to confine the most dangerous – we jail the poorest among us”, 2: “Our jails are disproportionately filled with Black and Latino men” and 3: “Defendants sit in jail for long periods awaiting trial. Some defendants have even waited in jail for more than four years before trial”. (Alexander Shalom, “Bail Reform as a Mass Incarceration Reduction Technique”, 2014)

So what can you do? Læs resten