Passive/Aggressive

Himmelrum – Arrangeret realisme i Østeuropas topografi

Kritik December 4 2018 Himmelrum

Himmelrum “Free Camping Romania” (Honeyland Records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Hvorfor har de kristne stadig patent på himmelen? Himmelen er så symbolsk stærk i den kristne mytologi, vi er vokset op med, at det er svært at tage den fra dem. Men himmelen er jo et fascinerende rum, uendeligt og alligevel afgrænset til vores atmosfære. Skyer, sol og måne kan befolke himmelen, mennesket kan bevæge sig gennem den i kæmpe metalkonstruktioner.

Bandet Himmelrum forsøger med sit navn at omformulere himmelens betydning. Så vidt jeg kan se, er der i hvert fald ingen kristne motiver i musikken. Deres første selvbetitlede album havde et farvetema, mens gruppens nye plade har Østeuropa som vagt geografisk tema. Det danner bagtæppet for pladens indspilninger. Læs resten

Speaker Bite Me – Fortidens skygger falder på fremtiden

Kritik October 17 2018 SpeakerBM

Speaker Bite Me ”Future Plans” – anmeldelse af Lasse Skjold Bertelsen, foto: Sigrun Gudbrandsdottir

Et af Danmarks allerbedste støjrockbands gennem tiden er tilbage efter 11 års udgivelsespause med den umiddelbart optimistiske pladetitel ”Future Plans”. Hvad titlen nok snarere refererer til, er den ustabile fornemmelse af noget ubestemmeligt, der kan ligge mellem håbet om en bedre verden og et desillusioneret opråb bestående af politiske paroler. Læs resten

Distortion Girls – Sløret støjrock nær hvilepuls

Blog January 27 2016 0003182022_130

Af Mathias Ruthner – foto: Søren Meisner

Da Distortion Girls sidste år udgav sit første album ”Party” – der tilmed var en af årets bedste danske udgivelser – havde bandet efterhånden rumsteret nogle år i den københavnske undergrund efter at have spillet sin første koncert på Festival of Endless Gratitude tilbage i 2010. Trioen består af Marie Aarup Jensen, Tanja Vesterbye Jensen og Marc Kellaway, som også har spillet sammen i andre konstellationer før Distortion Girls (bl.a. Exquisite Russian Brides, Tender Buttons og Pink Luminous Invocation).

På ”Party” bevæger de sig hovedsageligt i de repetitivt dronede og semi-psykedeliske afkroge af støjrocken, hvor tempoet er skruet helt i bund, og rytmen lige nøjagtig holdes i live af en støvet trommemaskine. Læs resten