Passive/Aggressive

Ildsjælens år

Feature December 22 2014 DC-3 original

Af Frederik Denning

Musikalsk adskiller 2014 sig næppe nævneværdigt fra året, der kom før det, eller året før det, når man sådan kigger på året i retrospekt. Dette 2014. Men det er måske kun tilfældet, fordi vi er blevet vant til en dansk musikscene, der i så høj grad leverer en nærmest ufattelig kvalitet og tilmed gør det kontinuerligt. Og det er ikke bare den københavnske musikscene, men den danske.

Både mennesker og medier med interesse for undergrundsmusik har vel i efterhånden et godt stykke tid betragtet opkomlinge som Posh Isolation og Escho som noget særligt. Vi kan være stolte over, at dette her sker i Danmark; det tror jeg, at man kan tillade sig at tænke, uden at det behøver være forbundet med pompøsitet eller selvfedme. Det lader mange i hvert fald til at tænke uden for landets grænser. Læs resten

Nyt fra progressive Vulgar Deformity – Perennial Flax og Augenblau udsender debutbånd

Blog Feature April 8 2014 perinnial flax photo

Af Simon Christensen

Aarhus-selskabet Vulgar Deformity, som drives af Jeppe Grønbæk og Matias Gulvad, fortsætter i solid stil efter at have udgivet hardcore punk/garagerock som Happy Hookers for Jesus, Urban Achievers, Emenkaya og Fright Eye med nye udgivelser, som fortsætter en udvikling fra punkens simple 1:1 aggression mod dystre æstetikker, hvadenten der er tale om post-blackmetal folk, reallyd eller synthpop. Sidste år udkom Marco Repennings soloprojekt Several Things, og det aarhusianske selskab skyder 2014 i gang med Gulvads fields recordings-optagelser Krematorium fra kapelkrematoriet på Vester Kirkegaard og to af Jeppes nyeste projekter med hhv. Perennial Flax og Augenblau. Læs resten

2012: Blomstringstid for den provinsielle storby

December 24 2012

Af Alexander Julin – Billede: Fra Trøjborg Beboerhus

Det, der førhen har været en hvislen i sivene, har vokset sig til et højlydt brag. Jeg er blevet ansporet til at forfatte nogle ord om, hvordan jeg har oplevet det seneste år i musik, og her mod udgangen af år 2012 står det også heldigvis klart, at den fynske og jyske musikscene har opnået et vis boom, hvad angår diverse musikalske initiativer, som så endelig har fået mulighed for at brede sig ud over Københavns grænser (hvor det blandt andet manifesteres af Mayhem, Posh Isolation, Festival of Endless Gratitude, Escho m.fl.).

Udviklingen har især været gældende for Danmarks provinsielle storby, Aarhus – en by der langsomt, men for alvor gør sit for at leve op til sloganet ”Danish for Progress” på musikscenen. Hvor det førhen har været en sjældenhed at kunne gå til koncerter af interesse udover Voxhall, Atlas og større spillesteder, har det til forskel nu været muligt at tage (aktivt) del i en folkedreven og nonprofit scene, der mig bekendt ikke har været noget nær så kvalitetsbevidst og initiativlystent i ja, alt for lang tid, i hvert fald.

Fra Doom under Ringgadebroen Læs resten

Nyt label – Vulgar Deformity udsender Fright Eye og Happy Hookers

Blog October 29 2012

Det nystartede Århus/Skive-wtf-label, Vulgar Deformity, som bliver drevet af Matias Gulvad og Jeppe fra Urban Achievers, har to nye udgivelser på vej. De følger op på deres første kassettebånds-udgivelse Urban Achievers s/t, der kom i 25 ex. og nu selvfølgelig er udsolgt.

Næste udgivelse er med Fright Eye, der holder tingene på et gakket og stilrent amerikansk garage-udtryk med glimrende omkvæd og melodier med rock’n’roll og hjemmerullet lo-fi. Det er et Urban Achievers-sideprojekt, og det betyder selvfølgelig, man kan blive endnu mere positivt overrasket live. “In love with myself, in love with myself, in love with myself, in love with myself”, “I get bored, I get bored, I get bored…” eller “Jerk at work, jerk at work, jerk at work, jerk at work”. Det er sjovt og lavet med et formål. Herligt.

Happy Hookers for Jesus er lidt noget andet, men lige så konsekvent som Fright Eye. De har også lige annonceret en 7″ på Vulgar Deformity, og selvom det er nogle af de samme medlemmer som de andre grupper, så er der her mere på spil. Det er mere accentueret vildskab og ondere kompositioner, det er bidsk og gennemført aggressivt. Trio-band med masser af plads til instrumenternes punkede lyd. Læs resten