Värmland-forsamlingen af 2016 – Fra det nære til det åbne landskabsbillede
Af Emil Grarup
I september udkom andet album fra gruppen med det elaborerede navn, Värmland-forsamlingen af 2016. Titlen er “Festival”, og albummet er en opfølger til deres selvbetitlede debutalbum fra foråret.
‘Värmland’ udgøres af en konstellation af de, i min optik, mest originale og kompromisløse musikere i Danmark lige nu: Asger Hartvig (Synd og Skam, Brynje, Watermark, MC Boli etc.), Jonathan Carstensen (First Flush, Watermark, Forgiver Forever), Mads Rubin (First Flush, Watermark, Venus m.fl. ) og Thea Thorborg, som jeg ikke ved andet om, end at hun ifølge Discogs har medvirket på Synd og Skams “Sidste Fantasi” og også har siddet ind hos Ydegirl og Bankerot. Gruppen blev dannet i anledning af en pilgrimsrejse til Mårbacka, den svenske, nyromantiske forfatterinde Selma Lagerlöfs fødegård i Östre Ämtervik, som er beliggende i Värmland-provinsen i Sverige. Hartvig, Carstensen og Rubin, som tidligere har arbejdet sammen i den semi-obskure blackmetal-/spokenword-/eksperimental-gruppe Watermark, spiller henholdsvis fløjte + keyboard, westernguitar og elektrisk guitar, mens Thorborg spiller violin.
Deres første udgivelse “Värmland-forsamlingen af 2016” fremmaner med skiftevist tunge og melankolske strygerbårne forløb og livlige, fløjtedrevne melodier en række sange, som jeg forestiller mig ville kunne agere bagtæppe for en dagligdag, der kunne føres langt fra den nærmeste by i en slags lukket mikrokosmos. Et sted, hvor de små begivenheder får ekstra vægt og musikken følger de mindste skift i sansning og fornemmelse. Man kunne næsten forestille sig slags kartografi over hverdagens bevægelser, hvor hver følelse, hændelse og ydre forandring får givet en titel og en melodi: “Det Gyldne Tempel”, “Morgenrøde”, “Solskinnets Sang”, “Fejde”, “Göstas Vandring (som jeg antager er en reference til Lagerlöfs debutroman “Gösta Berlings Saga”), “Høstsonate” og “Ensam”. Disse titler kunne også indikere på en særlig opmærksomhed eller sensibilitet over for naturen: Hvad der bare i endnu højere grad understøtter den rurale stemning, man bliver hensat i, når man lytter til albummet med dets guitarfigurer, som nærmest mimer en krop, som roligt arbejder sig frem gennem dagene og deres opgaver uden at stille spørgsmålstegn. Man kan med god vilje lytte til albummet som en slags en slags naturromantisk dyrkelse af stedet og de “ånder”, der bebor det, et forsøg på at gøre stedets genius loci klangligt konkret.
Deres anden udgivelse “Festival” fortsætter ad samme blotlagte instrumental-folkede sti gennem skov- og marklandskabet. På “Festival” er det dog, med tilføjelsen af Mads Rubin på elektrisk guitar, i højere grad et americana-agtigt klanglandskab, man møder: Som hvis vi fra første album har hævet blikket fra det nære og intime og i stedet har vendt mod det åbne og uudforskede. Som om Värmland har opdaget, hvordan landskabet ændrer sig, hvordan det uudforskede samtidigt er ‘unheimlich’.
Det er især de nu to guitarer, som skaber denne forskel: Som for eksempel på nummeret “Joy”, hvor westernguitaren skanderer en nærmest bluesklingende rundgang, mens den elektriske mestendels spiller langsomme variationer over et arpeggio-mønster. Med denne tilføjelse bevæger gruppen altså sig altså væk fra den spiritualistiske natursensibilitet, som gennemsyrer det første album med sin kammerlignende ensemble af fløjte, westernguitar og violin og mod en mere bevægelig, scenisk stil, hvor man kan nærmest kan tænkes guitarmelodien, som noget der vandrer gennem landskabet, nu løsrevet fra et fast udsigtspunkt. Dette aftegner sig især på numrene “Stranger”, “Tyst Må Vi Træde” og i nogen grad på nummeret “Lovefool”. Den filmiske fornemmelse i det foregående kan dog ikke bare læses ud fra den guitarspillet, men i lige så høj grad af titlerne på albummets første og sidste numre, “Opening Scene” og “Credits”, som dermed konfigurerer resten af udgivelsen som en slags manuskript – og måske lader coverfotografiets scene med de to grå heste på en skovsti figurere som en slags anslag?
Info: “Värmland-forsamlingen af 2016” og “Festival” udkom hhv. marts og september i år på pladeselskabet Visage. “Festival” bærer flere steder den alternative titel “Festival (Värmland-forsamlingen af 2016)”.
