Djævlebesat ADHD-blæksprutte – en videointroduktion til Zach Hill
Af Adam Thorsmark. Dette er en del af Favorite People, et åbent kollektiv for gæstebidragsydere.
Når jeg keder mig, så skifter jeg farve, synger blæksprutten i Bennys Badekar. Få mennesker har konstant armene dybt involveret i flere forskelligfarvede musikalske kanvasser end den selvlærte trommetyfon fra Sacramento. Og når Zach Hill sætter sig bag tønderne, lyder det faktisk som om, han har langt flere arme (og ben) end din normale trommetæsker. Som sagt, en blæksprutte.
Med nyheden om at Hills seneste – og sejeste projekt længe – avant-hiphop-outfittet Death Grips er blevet signet til Epic/Sony og udgiver to album i år, er det på sin plads at kigge tilbage, før vi kigger fremad. Hvem er Zach Hill?
Just another day at the office
Som trommeslager, men også sangskriver og sanger, i diverse punk-, noise-, mathrock- og alternative hiphop-acts (heriblandt Hella, Wavves, Marnie Stern, Prefuse 73, Death Grips og som soloartist) har Hill især gennem de sidste fem år sat et massivt aftryk på den mere eksperimentelle del af musikscenen. Og med Death Grips’ nye big-label commitment (første gang siden Team Sleep-projektet med Chino Moreno fra Deftones i 2005), er det måske endelig tid til at navnet Zach Hill ringer flere klokker rundt omkring.
Hvad er det så, han kan – udover at tromme som en djævlebesat ADHD-blæksprutte? Han kan skrive sange, der på én gang er vanvittigt kringlede og konfronterende og samtidig vanvittigt catchy. Og han kan alliere sig med spændende folk, som når han inviterer No Age, LCD Soundsystem, Devendra Banhart og Deerhoof med på sine soloalbum – hvor han i øvrigt har fundet sit helt eget ståsted som et mere melodisk bindeled mellem progressive acts som Lightning Bolt og Black Dice. Men nu skal vi jo også kigge lidt fremad.
Death Grips – Get Got (2012)
Death Grips er den seneste Hill-konstellation, som med det formidable mixtape ’Exmilitary’ fra sidste år agerede defibrillator til en hiphop-scene efterladt paralyseret af Tyler, the Creators hule drøn af et album. Med Zach Hill bag tønderne, MC Ride som en slags rap-råbende sur onkel til Tyler og producer/videomager Flatlander leverede bandet aggressiv og intelligent hiphop proppet med glitchet smadder, Charles Manson-samples, linjer som ”triple six, five, forked tongue, subatomic penetration, rapid fire through your skull” og tilmed hurtigt et ry som et intenst live-band. Med to album på vej i år, krydser vi fingre for en snarlig optræden på dansk jord.
Enough said, Zach Hill er bomben. Time for action. Her følger et par bagvendt kronologiske højdepunkter fra en karriere, der forhåbentligt varer mange år endnu. Blæksprutten længe leve!
Death Grips – Takyon (2011)
http://www.youtube.com/watch?v=Htl3XWUhUOM
Zach Hill – The Primitives Talk (2010)
http://www.youtube.com/watch?v=PYPtOqZRsmk
CHLL PLL – Dick Moves (2010)
http://www.youtube.com/watch?v=DZFkEISuq84
Wavves – Cool Jumper (2009)
http://www.youtube.com/watch?v=Mpce4jcTU-E
Bygones – Click on that Plastic Death (2009)
http://www.youtube.com/watch?v=waVxTL_d1gI
Zach Hill – Dark Art (2008)
http://www.youtube.com/watch?v=M4kVOJfZg_E
Marnie Stern – Transformer (2008)
http://www.youtube.com/watch?v=l3oxU9-zeiA
Hella – The Things That People Do When They Think No One’s Looking (2007)
http://www.youtube.com/watch?v=y3OZTcNACSY
