Passive/Aggressive

Dustin Wong & Takako Minekawa – Magiske lydudvekslinger

Kritik November 8 2017 press takako dustin

Af Mikkel A. Kongstad

Det her er i min bog en af årets bedste og mest inspirerende plader. Dustin Wong & Takako Minekawa har på “Are Euphoria” skabt en forunderlig serie af sært poppede andenverdens lydbilleder. Next level stads, med andre ord. Læs resten

Father Murphy – rungende, katolske horror-improvisationer

Blog January 26 2013 fmurphy

Den italienske trio Father Murphy mødtes i Brookyn, men er siden flyttet tilbage til Treviso i Norditalien. Gruppen har blandt andet spillet på Sejerø Festival og i Københan – og i det hele taget turneret med Thulebasen, som til gengæld har lavet et mix af “Diggin The Bottom Of The Hollow”, der udkommer i næste uge på “Anyway, Your Children will Deny It” remixpladen.

Musikken bevæger sig i et grænseland mellem improvisation og drone med en stærk relation til blandt andet kirkemusik, freejazzen og no-wave/noise, som fremstår både religiøs og udslettende ekspressiv. Father Murphy består af Chiara Lee og Vittorio Demarin samt Federico, der er præst, og de har også indspillet noget af deres ret uoverskuelige diskografi af både singler, miniudgivelser og indtil videre tre rigtige album i kirker. Sidste år udkom deres seneste fuldlængdealbum, der strækker sig som et ligklæde langt ud over forudsigelige udtryksformer. Bækkenslag, klokker og droner har et langt sonisk efterliv, og på den anden side findes der både middelalderlig folklore, melodiske figurer og insisterende messer med Swans-lignende rungende grandiositet.

I italiensk musik i almindelighed og i eksperimenterende film- og instrumentalmusik i særdeleshed er komponisten Ennio Morricone en udbredt reference. For Father Murphy er det dog ikke Morricones så kendte filmmusik, men snarere hans fremragende improvisationsensemble Gruppo Di Improvvisazione Nuova Consonanza, der eksisterede fra 1964-1980, der er den mest nærliggende reference. Læs resten

Drømmerejse med Highlife, Lucky Dragons og Lamburg Tony (premiere)

October 25 2012

Escho udgiver (for første gang) en båndserie i morgen med musik af vennerne i hhv. Lucky Dragons, Lamburg Tony og Highlife. Sidstnævnte er en amerikansk sanger og guitarist, der har foreviget (?) en 50 minutters sololiveoptagelse fra København på det magnetiske medie, hvor vi bevæger os ud i psykedelisk native freefolk i en romantisk roots-version – med en symptomatisk afstikker til Eric Donaldsons “Cherry O’ Baby” – mens flasker vælter, mobilsignalet interfererer og sagte samtaler rumler som droner under det hele.

Danske Lamburg Tony er en gammel Escho-kending. Han har forfattet halvanden times “Noise Dance” med en skrattende avantgarde-frenetik med vink til bla. Black Dice og Kemialliset Ystävät. Og altid fremragende Lucky Dragons fra Los Angeles når på sit bånd “Publicity Reform” bredt omkring inden for behageligt idélandskab af underlig rytmik uanset variationerne over instrument – det er en drøm af et univers. Læs resten

Djævlebesat ADHD-blæksprutte – en videointroduktion til Zach Hill

March 7 2012

Af Adam Thorsmark. Dette er en del af Favorite People, et åbent kollektiv for gæstebidragsydere.

Når jeg keder mig, så skifter jeg farve, synger blæksprutten i Bennys Badekar. Få mennesker har konstant armene dybt involveret i flere forskelligfarvede musikalske kanvasser end den selvlærte trommetyfon fra Sacramento. Og når Zach Hill sætter sig bag tønderne, lyder det faktisk som om, han har langt flere arme (og ben) end din normale trommetæsker. Som sagt, en blæksprutte.

Med nyheden om at Hills seneste – og sejeste projekt længe – avant-hiphop-outfittet Death Grips er blevet signet til Epic/Sony og udgiver to album i år, er det på sin plads at kigge tilbage, før vi kigger fremad. Hvem er Zach Hill? Læs resten

Mixtape: Winter Beats

February 18 2012

Lower Dens – Brains
Grimes – Genesis
Girlseeker – Lightning From My Mind
Thee Oh Sees – Contraption/Soul Desert
Black Dice – Pigs
Gonjasufi – Nikels And Dimes
King Krule – The Noose Of Jah City
Peaking Lights – All The Sun That Shines
The Dove Is Dead – Alarcoma (P/A Rough Mix)
Bear In Heaven – The Reflection Of You
U.S. Girls – Island Song
Grouper – Demona (By Dead Moon)
Far Away From Fiji – We Could Be Kings
Inc – Millionairess
Work Drugs – Ice Wharf (Southern Shores Remix)