Heathe ”On the Tombstones; The Symbols Engraved” (Wolves and Vibrancy, 2019) – anmeldelse af Daniel Niebuhr Det sker måske en lille håndfuld gange om året, at jeg for alvor bliver begejstret over en dansk udgivelse. Men det hænder alligevel, at der bare begås dén ene EP eller dét ene album, der i dansk målestok virkelig føles både autentisk og dybt beundringsværdigt – og derudover indeholder stor ...

Af Simon Tornby

Efter sin uddannelse arbejdede Andrzej Korzyński (Warszawa 1940-) som producer og musiker for en polsk radiostation, og var, under den kolde krig, en del af censurstyrelsen i Polen. Så udover at være med til at bestemme, hvilken musik der måtte komme ind i landet, blev han eksponeret for alt muligt musik, som mange af hans samtidige kolleger ikke havde adgang til.

Han startede som filmkomponist for Andzrej Wajda (“Everything for Sale” fra 1968), og lavede musik til 6 yderligere af hans film. Men det var samarbejdet med barndomsvennen Andrzej Żuławski, som var det mest produktive (“Third Part of the Night”, “Shaman”, “On The Silver Globe”, “Fidelity” m.fl.). Sideløbende med sin produktive filmmusikkarierre dannede Korzyński i 60’erne bandet Ricercar 64 og disco-/popbandet Arp Life i 70’erne.

Første gang jeg hørte Andrzej Korzyńskis filmmusik, var da jeg så Andrzej Żuławskis fantastiske og ubehagelige skilsmissefilm “Possession”, hvor Isabelle Adjani forlader Sam Neill for et mærkeligt blækspruttemonster i et mennesketomt Berlin. Musikken er meget minimal, både i forhold til antallet af instrumenter og toner, men det er super effektivt ift. at understøtte stemningen i filmen.

Korzyński er for mig bedst til minimale synthesizertemaer, storladne strygerarrangementer – og så er der også noget helt særligt over den der østblok-discofunk, som Arp Life lavede. Læs resten

Intonal Festival, Malmö, April 24-28 – live report by Astrid Hald & Laura Juncker Malmö’s annual Intonal Festival for experimental and electronic music celebrated its 5th edition by presenting a packed programme of acclaimed experimental artists and immersive sound experiences. For five days Inkonst – the city’s independent venue for experimental music and performance – was transformed into a lively red-and-black hub, where the friendly crowd ...

Mini Esco “Life Force Energy” (Posh Isolation, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen Københavnske Mini Esco debuterede tilbage i starten af 2018 med nummeret “Dreamer”, der udkom på opsamlingen “I Could Go Anywhere, But Again I Go With You” via Posh Isolation; et nummer, der satte mine forventninger højt til Mini Esco. Soloprojektet har dog først ladet høre fra sig igen her lidt over et år senere: Nu er Mini Esco nemlig endelig aktuel med sin ...

Caterina Barbieri “Ecstatic Computation” (Editions Mego, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen, foto af Jim C. Nedd Italienske Caterina Barbieri er atter aktuel med nyt materiale efter både at have udgivet albummet “Born Again in the Voltage”, en split-EP og værket “Songno Che Suona” sidste år. Med “Ecstatic Computation”, der udkommer via Editions Mego, vender Barbieri tilbage til et musikalsk udtryk, der umiddelbart har mere til fælles med “Patterns of Consciousness” fra 2017 end hendes seneste ...

Reportage and photographs by Cameron Pagett The room of Pumpehuset’s main stage is empty. Empty but for two zany lighting technicians playing DJ to a pair of blinking strobes. On the main stage, there is a metal bar holding a tapestry of thin, vertical, clear plastic panels, which hold a keyboard in a tiny enclosure surrounded by LED lamps quaintly behind them. Directly to the right ...

Af Simon Tornby

Min egen introduktion til Franco Micalizzi (f. 1939) kom via genudgivelsen af Giulio Paradisis film “The Visitor” fra 1979. Micalizzis disco-inspirerede soundtrack tilføjede for mig et ekstra lag til en i forvejen meget mærkelig og interessant film.

Micalizzi fik sit gennembrud med musikken til Bud Spencer/Terrence Hill-hittet “They Call Me Trinity” som han skrev med kollegaen Roberto Pregadio, og han blev herefter en efterspurgt filmkomponist indenfor giallo, horror, erotik, action, westerns m.fl. Men særligt Poliziotteschi-film (hårdkogte italienske politi-krimifilm) blev hans speciale, og her bør samarbejdet med instruktøren Umberto Lenzi fremhæves.

Det bedste ved Micalizzi er, at han kan lave disco-stykker, lumre jazzede ballader, soulede numre eller sågar inkludere den ofte forkætrede jazzfløjte (tværfløjte) og stadig bevare en skævhed eller intensitet, der gør det interessant at lytte til. Læs resten

Foto: Nanna Kolborg Jensen Musik Til Mor “ζωή” (Aftenrutine, 2019) – Interview af Nils Bloch-Sørensen I dag udkommer Musik Til Mors niende album, “ζωή” [zåæh]. Et langt stream of consciousness fatamorgana, der langsomt borer sig ind i hjertet af det spirituelle. Albummet er overstrøet med litterære og bibelske referencer og uddrag, der blander sig med de sagte toner, der visse steder giver mindelser om Under ...

Billow Observatory “III: Chroma/Contour” (Azure Vista, 2019) – anmeldelse af Anders Bille Petersen “III: Chroma/Contour” er tredje album fra Billow Observatory, bestående af danske Jonas Munk, som bl.a. kendes fra Causa Sui, Manual samt som manden bag labelet Azure Vista, og amerikanske Jason Kolb, der hovedsageligt spiller guitar i dreampopbandet Auburn Lull. Som opfølger til “II: Plains/Patterns” fortsætter den transatlantiske duo, hvor den slap i den behagelige, men ikke sorgløse ...