Passive/Aggressive

Af Med Hovedet kataloget er online – Leve den frie musik!

Blog December 14 2013, af passive/aggressive hovedet

Af Simon Christensen

Af Med Hovedet har lavet en ny hjemmeside i 2015-design. Det er en rigtig flot hjemmeside! Og det betyder, at du kan downloade en masse udgivelser, fordi hele kataloget er blevet opdateret, også med nogle af plader, som ellers har været svære at opdrive både i fysisk format og digitalt. Samtidig markeres det også, at musikkollektivet i mellemtiden er blevet tværæstetisk med mere litteratur og dans. Det meste er i wave og pdf-format. Der er kun links og ingen webshop at gå igennem. Det hele er gratis. Leve den frie musik!

Blandt de nye tilføjelser i musikarkivet er gennembrudspladen med Synd & Skam “Blafret Ør Af Kjoler” og den første af årets to Synd & Skam-plader på Escho “Lad Mig Falde Ind Til Dig” . Læg også mærke til båndudgivelserne Rød Himmel “Styrke”, Far “Sange”, DJ Love Dog From Hell “High On Life” og Beast FS “s/t”. Forgiver Forever er et soloprojekt for Jonathan Carsten fra First Flush, som sidste år udsendte den ganske fremragende og lidt introverte “My Mythology” på CD-R, mens Bankerot for et par måneder siden udsendte CD-R’en “Bankerot og De Ømme Dupper”, som består af samme medlemmer som Synd & Skam bare med basunist Bjarke Valentin i front.

Derudover kan man stadig også finde de helt gamle udgivelser fra det første batch fra september 2011. Der er blandt andet den første Synd & Skam CD fra dengang, det var en akustisk duo med Asger Valentin og Asger Hartvig, samt musik med Kong Kros Europatour, som vist nok var der det hele startede med Folkevognen og ekspressive musik og dans.

Husk at kigge i billedgalleriet “Arkiv”.

Info: Af Med Hovedet holder juleshow i aften med oplæsninger og bands bla. Bankerot, First Flush, Seksuelle Mennesker og Viktors Garage (RSVP).