Fatima Al Qadiri – Et dystopisk portræt af politistaten
Fatima Al Qadiri ”Brute” – Anmeldelse af Joachim Haugbølle
Den kuwaitiske og New York-baserede producer Fatima Al Qadiris nye album, “Brute”, kredser om politistaten og demonstrationer. Lydbilledet er stilistisk stramt, dystopisk, instrumental grime, der domineres af spartansk arrangerede synthmelodier, basgange og trommer.
Fatima Al Qadiri står bag en række konceptuelle udgivelser, herunder hendes debutalbum “Asiatisch” (udgivet på Hyperdub ligesom ”Brute”) fra 2014, hvor hun gennem mikrogenren sinogrime beskæftiger sig med den vestlige verdens karikerede opfattelse af kinesisk kultur. Derudover har hun bl.a. arbejdet sammen med Nguzunguzu og J-Cush under navnet Future Brown.
På protestalbummet “Brute” fortsættes den tematiske tilgang til musikken, som også karakteriserer Al Qadiris tidligere udgivelser. ”Brute” fremstiller en verden domineret af statens vold mod borgerne og ulovliggørelsen af demonstrationer og protestbevægelser i demokratiets navn. Den militaristiske del af universet er beslægtet med foregående værker såsom EP’en “Desert Strike”, og typisk for Al Qadiri er tematikken meget tydelig og konsekvent gennem alle aspekter af albummet. Der lægges således også ud med en optagelse af politiet, der opløser en demonstration i Ferguson. Coverets billede af en Teletubby i riotgear, og numrenes titler som f.eks. ”10-34” (det amerikanske politis radiokode for optøjer), ”Battery” og ”Curfew” er med til at understrege pointen.
Lydbilledet er sparsomt og domineret af Al Qadiris karakteristiske lyse, kolde grime-synthmelodier flankeret af dyster, tungt brølende bas i mol, som på nummeret “Breach” og albummets første single, “Battery”, får selskab af militaristiske, trap-inspirerede trommer samt sporadiske samples af politiscannere, affyring af skud og helikoptere. Lydbilledet giver således en filmisk fremstilling af mødet med politistaten.
Aggressiviteten i uptempo-numrene afveksles af fortvivlelse på numre som “Blood Moon”, “Oubliette” og “Fragmentation”. Et nummer som “Aftermath” understreger Fatima Al Qadiris force: Arrangering af numre og den minimalistiske og sporadiske tilgang til instrumenteringen. Samtidig er hun ikke bange for at benytte sig af stilheden mellem instrumenterne eller lade instrumenterne stå alene, som det er tilfældet på “Fragmentation”.
Den minimalistiske tilgang udgør imidlertid et tveægget sværd. Tematikken og de karakteristiske synthpatches kredser om den samme tilgang, og antallet af overraskelser er begrænset. Der er ikke meget diversitet af i valget af lyde, hvilket til tider gør det svært at skille numrene fra hinanden. Samtidig gør det uniforme udtryk, at albummet fremstår som en helhed. Der, hvor “Brute” lykkes, er til gengæld Al Qadiris evne til gennem få virkemidler at skabe en spænding og en stemning, der underbygger hendes univers og formidler oplevelsen af at være udsat for politistatens undertrykkelse.
Info: “Brute” udkommer d. 4. marts på Hyperdub.
