Phono Festival 2017 – “Musik kan opfordre til og lede en revolution” (interview)
Af Alexander Julin – photos by Daniel Hjorth.
Den 12. udgave af den odenseanske festival Phono finder sted d. 12.-14. oktober. Festivalen har på mange måder været et dansk pioner-eksempel, hvordan man præsenterer og samler et program af aktuelle, elektroniske musikere uden at koncentrere sig om en specifik del af det stilistiske spektrum.
Dette års festival favner ligeledes utrolig bredt, med alt fra Elysia Cramptons på mange måder grænseoverskridende musik, dansk ambient og techno fra Age Coin, Mads-Emil Nielsen, Martin Schacke, Rune Bagge og Lyra, sydafrikansk Gqom-house fra DJ Lag til minimalistisk kompositionsmusik fra Ellen Arkbro – for blot at lave nogle enkelte nedslag.
For første gang opererer festivalen med et tema, ‘Encourage’, som en opfordring til at fremme et åbent sind og etablere nye fællesskaber i en tid, der på mange måder er karakteriseret ved agitation for og etablering af grænser. Vi bringer derfor et interview med Andreas Korsgaard Rasmussen, booker på Phono og Jazzhouse, i anledning af dette års festival om dens rolle og deres ambitioner. Desuden anbefaler vi selv nogle af de navne, vi selv i særdeleshed ser frem – de kan høres nederst i indlægget.
P/A: Hvad har I ønsket at gøre anderledes på dette års Phono festival i forhold til de sidste år?
Andreas Korsgaard: “ Vi er meget stolte over den musikprofil, som vi har opbygget igennem 12 år. Vi er naturligvis selv nogle nørder af guds nåde, men for os handler festivalen i høj grad om at eksponere publikum for musik, de ikke i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at de ville elske. På den måde har Phono også i nogen grad karakter af et oplysningsprojekt.”
P/A: Hvorfor ønsker I at arbejde ud fra et eksplicit tema – og hvorfor netop ‘encourage’? Er Phono en idealistisk festival?
AK: “Det er første år, Phono har et tema. Det er vigtigt at understrege, at det har tjent som en løs, konceptuel rettesnor for os som arrangører mere end som et stramt booking-koncept. Til sammenligning har Unsound, der fast arbejder med temaer, i år valgt Flower Power som en reaktion på den generelt mismodige stemning i verden. Vi ser selvfølgelig de samme tendenser og de samme ting, som de gør, men for os handler temaet først og fremmest om at formulere, hvad meningen er med overhovedet at afholde festivalen – eller festivaler – i det hele taget.
For 12 år siden, da Phono startede, handlede det om at (be)vise, at elektronisk musik kan være en live-oplevelse på linje med alle andre genrer; at det er andet og mere end en sortklædt, tyndarmet mand, der tjekker mails på scenen. Det føler vi ikke, at der længere hersker tvivl om. Tværtimod har den elektroniske musik vel næppe siden 90’erne været så accepteret eller udbredt – på alle niveauer fra hårdkogt undergrund til mainstreamkultur.
Hvis dette i sin tid var festivalens eksistensberettigelse, hvad er så festivalens relevans i dag – og kan man som en lille provinsfestival for smal musik overhovedet agere politisk, når éns publikum trods alt ikke er større, end det nu engang er? Vores ydmyge – men for os indlysende – svar på dét spørgsmål er, at selve det at arrangere en frivilligdrevet festival med et internationalt program er en politisk handling.
Hvis den politiske diskurs handler om udgrænsning, om udmeldelse, om udsmidning – så er etableringen af nye fællesskaber på tværs af disse grænser den simpleste og mest tilgængelige måde at forholde sig kritisk til og agere imod den diskurs på. Nye kunstneriske og musikalske fællesskaber, fællesskaber blandt arrangører og frivillige, publikumsfællesskaber. Det er måske banalt, men ‘Encourage’ er ikke for os en intellektuel øvelse (vi føler, at programmet i sig selv er rigeligt stimulerende på den front) – det er ganske enkelt den simpleste måde, vi har kunnet beskrive bevæggrunden for overhovedet at blive ved med stable Phono på benene. ‘Encourage’ signalerer således en positiv opfordring til ikke at forfalde til apati eller følelsen af magtesløshed – men i stedet til at opsøge og opdage ny musik, til at engagere sig (kunstnerisk eller på anden vis) i sin omverden, til at opsøge, etablere og udbygge fællesskaber. Til at deltage, kort sagt. Fordi det er fedt og sjovt og hyggeligt og øjenåbnende.”
P/A: Hvordan afspejler temaet sig i det musikalske program?
AK: “Det har altid været et mål for os ikke kun at præsentere musik, men også konstruere en kreativ platform, som kan udfordre forståelsen af elektronisk musik. Gennem festivalens levetid har vi udforsket alle tænkelige musikalske præfikser: fra minimal til dub, fra glitch til abstract – og videre til det mere eksperimenterende noise-materiale og jazzede vibes. Ved at præsentere forskellige genrer er det vores mål at udvide publikums horisont og udviske grænserne mellem ambient, techno, underlig house, footwork, harsk industrial og så videre.
Phonos musikalske indre kan nemt forklares: Det handler om at fremme det åbne sind. Med årets tema fokuserer festivalen på de positive ting, som musikken fremmer hver eneste dag: lidenskab, kærlighed og diversitet både i forhold til køn, religion, seksualitet og etnicitet. Musik kan opmuntre mennesker og endda hele nationer til at handle og gøre en forskel. Musik kan opfordre og lede en hel revolution.
Phono tilbyder således en scene, der deles af artister fra hele verden. I tider, hvor verdens magtherrer fysisk konstruerer mure og adskiller kulturer, er det derfor vigtigt at hylde musikkens egenskab til at forene.”
P/A: Hvilken rolle spiller kulturformidling i jeres øjne i forhold til sociale og kulturelle problematikker?
AK: “Phono formidler kulturen først og fremmest igennem koncert-formatet. Med et program, der favner musikere fra Rumænien til Sydafrika på tværs af nationer og religioner, er musikken ikke kun en måde at opleve forskellige kulturer og opleve interkulturelle sammenspil, men musikken er således også et fint billede på, hvordan verden kan stå sammen og forhåbentlig lære os at udvise større åbenhed og gavmildhed for de globale ændringer, vi er vidne til i dag.”
Info: Phono Festival finder sted 12.-14. oktober i Odense.
Redaktørens note – Sandra S. Borch er både en del af arrangørgruppen bag Phono Festival og P/A’s redaktion, men har ikke været involveret i prioriteringen af denne artikel.
