CTM – Øvelser i koncentration og forvirring
CTM ”Red Dragon” (Posh Isolation, 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen
”Red Dragon” er det tredje udspil fra Cæcilie Triers CTM-alias. Hvor debut-EP’en ”Variations” (2012) rummede en håndfuld dansegulvsvenlige popsange, bød ”Suite for a Young Girl” (2016) på kompositioner af mere opbrudt og fri karakter. På ”Red Dragon” fortsætter erosionen af den sangform, der var projektets afsæt. Kompositionerne og produktionen er endnu mere fragmenterede og spredte, og sangene (hvilket man stadig kan kalde dem) får sjældent lov at opholde sig samme sted mere end kortvarigt, men skubbes hele tiden videre ind i andre rum og mod andre horisonter.
“What do I have to do tomorrow / that makes me nervous tonight?” synger Cæcilie Trier hen over akustiske guitarer på åbneren “Red Dragon”. Det indvarsler en gennemgående følelse af uro, der løber ind og ud af alle pladens sange – af ikke helt at vide (eller kunne huske), hvad der kommer næst. Et korstykke tager over, og nogle talte linjer bryder ind som fra en fjern, knasende forbindelse. Som et slags emblem for uroen står den røde drage, der dukker glødende op i baggrunden akkompagneret af en dyb baspuls, hver gang den nævnes ved navn. Det lyder dramatisk, og der er klart noget dramaturgisk på færde i lydbilledet. Hvem spiller hvilken rolle? Hvem træder i forgrunden og i baggrunden? Hvem er protagonist, og hvem er kor?
På begge de foregående CTM-udgivelser stod Cæcilie Triers vokal som det afgørende omdrejningspunkt og var så at sige protagonist, mens den øvrige instrumentering satte scenen for den. På ”Red Dragon” udgør vokalen stadig et vægtigt tyngdepunkt for den vrimmel af instrumentering og lyd, der fylder pladens i alt tolv numre. Men der gøres også indsatser for at mindske leadvokalens dominerende plads i det lydlige hierarki.
Flere sange byder på gæsteoptrædener fra andre vokalister som Coco O. (Quadron), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary) og Soho Rezanejad (som også bidrager med kor og tale på de fleste numre). Det lader Cæcilie Triers stemme stå lidt mindre alene og synge ind i et andet fællesskab af stemmer. Vokalerne er ofte kraftigt efterbehandlet med et bredt sortiment af effekter; rumklange, delays, pitch etc., hvilket også ofrer noget af vokalens traditionelle udsigermagt for en bredere mangfoldighed af stemmer. Nogle tekststykker gentages i forskellige sange, på vidt forskellige måder og af forskellige stemmer, hvilket også fjerner følelsen af, at udsagnet kommer fra et konstant fikspunkt, men nærmere fra mange steder. Som en række dramatiseringer af samme materiale.
Instrumenteringen på ”Red Dragon” er ret sømløs blanding af akustisk og syntetisk. Mange numre kombinerer storladne synthesizerflader eller -figurer med akustiske guitarer, kora, klaver og cello. “Paloma pt. 2” starter med lyden af en kvast, mumlende stemme, der ytrer en halv sætning og straks afløses af en sfærisk korstemme og ulmende synth hen over nogle anslag på en håndspillet tromme og pumpende bastrommefills, før Cæcilie Trier synger sørgmodigt. Det handler muligvis om de sidste dage før Michael Jacksons død, og omsorgen for den døende vikler sig underligt ind i det moderskabstema, som teksterne flere steder også kredser om.
“Swarm” er en fløjlsblød tropicalia-indfarvet perle til de hede sommeraftener, der leder tankerne hen på Caetano Veloso og Gal Costas lige så fløjlsbløde produktioner (og måske også på Eagles’ ”Hotel California”, men det må stå for egen regning). Symptomatisk for ”Red Dragon” slår det drømmende flow hen mod slutningen over i en dyster, Scott Walker-uhyggelig outro, hvor kompositionen giver køb på at flyde triumferende i mål for i stedet stille at falde fra hinanden og drive væk.
”Red Dragon” er i høj grad sin egen, og det er umiddelbart svært at pege på noget lignende. Skulle man pege, kunne man pege på Frank Oceans ”Blonde” (2016), der på samme måde kredser om Oceans vokal og også byder på et splintret sangkompleks, hvor det afrundede og færdige kun dukker op i små, søde bidder og viger pladsen for et andet mere rummeligt og broget udtryk.
”Red Dragon” udspiller sig på et stort anlagt spektrum mellem det enkle og det komplekse – det koncentrerede og det spredte. Det er smukt, imponerende, forvirrende og lidt uhyggeligt.
Info: “Red Dragon” udkom i maj på Posh Isolation.
