Age Coin – Kreativ vitalitet i den golde monotoni
Age Coin “Performance” (Posh Isolation/Alter, 2017) – Anmeldelse af Alexander Julin
Duoen Age Coin har siden udgivelsen af “Perceptions” i 2012 blot udgivet de to bånd “Hard Knit Part 1” og “Hard Knit Part 2” i 2014, hvor de har fastholdt et aldrig stillestående og unikt take på industriel techno. Sideløbende har Kristian Emdal og Simon Formann spillet i det nu hedengangne rockband Lower og siden hen markeret sig musikalsk i henholdsvis Marching Church og Yen Towers. Den ukontrollerbare støj er nu tæmmet og nærmest erstattet til fordel for et upoleret, men dog velproduceret udtryk på det netop udkomne album “Performance”, der lydmæssigt ligger i forlængelse af Formanns seneste udgivelser under Yen Towers-navnet (EP’en “Bidders Must Justify Their Price” og båndet “One Look From the Boss”).
Men Age Coin og “Performance” er noget andet og mere end Yen Towers.
For trods en vis form for monotoni – og i et enkelt tilfælde endda melankoli – sidder jeg alligevel tilbage med en følelse af, at det her ikke er ensomt: Det er ikke et værk skabt afsides fra omverdenen og andre mennesker, men resultatet af en proces to mennesker imellem. Der er med andre ord tale om den samme gamle sang om mennesket og (eller: kontra) maskinen. Hvad der er bemærkelsesværdigt, er dog, at denne sang også bliver sunget på en gold udøvelse af en art industriel techno.
Selvom “Performance” vidner om en kreativ vitalitet – bl.a. ved den nøjsomme, men stærkt overbevisende detaljerigdom – i sangenes pulserende og rislende lydflader, kommer vitaliteten som sådan udelukkende til udtryk i sin negation, som om kilden til denne konstant tappes. Det spejler sig ved den tørre og vedvarende monotoni, der – uafhængigt af om numrene udfolder sig repetitivt eller eklektisk (inden for de minimalistiske rammer) – tørlægger enhver form for emotionel ‘dybde’ (bortset fra det tungsindige klaver på “Domestic II”).
Desto mere imponerende er det derfor, at jeg alligevel føler mig mere stimuleret end drænet af at lægge øre til denne døende kilde. Det skal muligvis forstås gennem det ambivalente spændingsfelt mellem det menneskelige og umenneskelige, der går igen i flere af udgivelsens numre. Eksempelvis i “Damp” og “Protein”, hvor sangenes enkeltelementer lyder som en mekanisk gestikulation af menneskets suk (lad det være euforiens, opgivelsens eller udmattelsens). Således skaber Age Coin en mulighed for selvrefleksion i værket, samtidig med at man fremmedgøres som lytter.
Info: “Performance” er netop udkommet på Posh Isolation/Alter.
