Billow Observatory – Brydningsflader og langsomme forskydninger
Billow Observatory ”II: Plains/Patterns” (Azure Vista, 2017) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
Den odenseanske musiker/producer/labelmand Jonas Munk er en både velkendt og vigtig figur i det danske musikliv. Han er en af bagmændene bag pladeselskabet El Paraiso Records, der med udgivelser af bl.a. Papir og Munks eget band, Causa Sui, i en årrække har været bannerførere for den danske kraut- og syrerock-scene, og som solist har Munk været aktiv under aliasset Manual (der dog vistnok er stedt til hvile nu).
For relativt nyligt startede Munk derudover pladeselskabet Azure Vista, der er opkaldt efter Manuals udgivelse af samme navn, og som indtil videre har to udgivelser med Munks signatur på samvittigheden: Et samarbejde med Ulrich Schnauss på pladen ”Passage” og i sidste uge ”II: Plains/Patterns”, der er den anden plade fra Billow Observatory, en duo bestående af Munk og den Detroit-baserede musiker Jason Kolb fra Auburn Lull. Albummet består af syv numres forsigtigt svævende ambient: et bølgende univers, hvor kun få rytmiske elementer får lov at komme til syne, som viljeløse drømmesyn i pladens harmonisk opløftende tåge af synths og guitarloops.
Pladens titel indfanger meget rammende pladens prioritering af rumlighed og taktilitet over dynamik og temporal udvikling. Det er for så vidt ikke nogen nyhed i konteksten af ambient musik, men fordi titlen blot refererer til typer af spatial udstrækning, uden nogen særlig symbolsk ladning, understreger den en meget central styrke ved genren: Den skaber et rum, lytteren kan træde ind i og udsmykke med sit sinds billeder, uden – som i så mange andre genrer – at blive styret i en bestemt retning af diverse semiotiske tilstedeværelser. Munk og Kolbs plade er virkelig blot en slags skelet, som lytterens fantasi kan sno sig omkring.
For mig er det naturens billeder, der bliver ved med at dominere lytningen. Åbne vidder, skyformationer, livet under havets overflade både omsluttede mig og trak mig ud i et større rum end det, jeg reelt set befandt mig i. Som på ”Plains”, hvor jeg føler mig hensat til en bjergindrammet slette, hvor mørke skyer rejser sig i horisonten.
Mere end det er rytmiske strukturer, der driver numrene frem, er det de enormt gennemarbejdede teksturers brydningsflader og langsomme forskydninger, der skaber dynamik. En stillestående dynamik, der ikke udspiller sig i tid, men som lægger sig op ad den spænding, der kan opstå i et maleri, når farverne blandes og skurrer mod hinanden. Som var William Turners romantiske billeder malet med bølge efter bølge af lyd.
Info:”II: Plains/Patterns” udkom på Azure Vista den 31. marts.
