Passive/Aggressive

Dog Life & Brötzmann/Uuskyla – Ny nordisk free-jazz rækker ud efter fremtiden

Feature October 13 2014, af frederikdenning

maxresdefault

Af Peter Svendsen

Gennem de seneste år har den frie nordiske jazzscene præsenteret sig selv fra en nærmest historisk god side, senest anført af Mats Gustafssons Fire! Orchestra og deres, for genren, folkelige gennembrud. Den nordiske scene har dog, i perioden før dette, allerede produceret plader af international kvalitet, hvor Fire! Orchestra-medlemmet Martin Küchens “Hellstorm” fra 2012 står utroligt stærkt med sin kraftfulde, angstprovokerende lyd, der skyldes kirken i Lund, hvor pladen er indspillet. Tidligere her på bloggen er der også blevet skrevet ord om den finske scene, der senest har produceret glimrende plader fra to af de større navne på scenen, “The Second Temple” af Mohel og “Vinterströssel” af Taco Bells.

Et nyt skud på stammen ved navn Dog Life har netop udgivet sit første album d. 4. september i år på det nystartede label Omlott. Dog Life er en trio bestående af elbas, trommer og saxofon, hvoraf den kvindelige saxofonist Anna Högberg er det mest kendte navn, fordi også hun er involveret i Fire! Orchestra. Den klassiske trioformation har en simplistisk, ofte repetitiv lyd, der giver et vist punket indtryk, der både er energisk og tilgængeligt, så det vil være et godt sted for de mere punkorienterede at hoppe på. Desværre kan pladen godt fremstå lidt ensformig, men så længe den spilles højt nok, skal energien nok tage til genmæle. Selv kalder de det for fremtidens freejazz, hvilket jeg ikke helt er i stand til at følge som genrebetegnelse, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er markante perspektiver for Nordens freejazzfremtid i denne gruppe. Der arbejdes på en turne i februar ’15, så måske vi kan være så heldige at få dem at se i Danmark.

Ligeledes har Omlott udgivet en plade med lidt mere kendte navne. Denne gang er der tale om en duo-formation med en af fædrene til den europæiske freejazz, Peter Brötzmann, i samspil med den svenske trommetroldmand Peeter Uuskyla. “Dead and Useless”, som udgivelsen hedder, er præcis, hvad man kan forvente af de to mastodonter: ligepå, inciterende og endda med en tilbagelænet melodisk kvalitet. På trods af at vi ikke har at gøre med hverken Brötzmanns eller Uuskylas stærkeste værk, leverer de begge i præcis det omfang, man kan forvente af de to aldrende herrer, og specielt Uuskyla viser, hvorfor han bør ses som den nordiske arvtager for legendariske Edward Vesela.

Omlott er stadig et meget nyt label, der indtil videre har udgivet fire plader, alle i 2014, hvor de to ovennævnte står som de mest interessante. Det er begge meget anbefalelsesværdige plader, der nemmest kan anskaffes gennem Omlotts egen Discogs-profil, men det kan meget vel være nødvendigt at skynde sig en smule, da det, som genren desværre nærmest påkræver, er limiterede udgivelser i 300 eksemplarer stykket.

Der er altså stadig gang i den nordiske jazzscene, der de seneste år har smidt nogle af de mest interessante plader på banen, og med folk på vej med potentiale til mere.