Max Loderbauer – Faseforskydende synthesizerfanatisme og hov!, ECM
Af Andreas Syr
Med sin første soloplade efter over 20 års indflydelsesrigt virke har den tyske producer og eksperimentalmusiker Max Loderbauer uden ret megen tvivl lavet årets hidtil bedste elektroniske plade “Transparenz” – i øvrigt efter at hans seneste udspil var en genfortolkning af jazzselskabet ECM (!). Ligesom udgivelserne med Sun Electric og Moritz Von Oswald Trio er “Transparenz” ekstremt underspillet og tålmodig og udnytter hans analoge synth-fanatisme i helt særlig grad. Pladen er næsten komplet puristisk. Inden for et ret snævert felt af Elektronisches Musik, minimalisme, kraut og faseforskydende ambient leveres der køligt knitrende kredsløb og gråtonet interferens i stride strømme.
Info: Tranzparenz er ude nu på Non Standard Productions. Læs flere omtaler af eksperimenterende elektroniske plader fra i år i ZINE#4.