Passive/Aggressive

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Nick Klein – Repetitive musikalske skulpturer

New Music April 1 2017 1476899886_iqpmoxt

Af Nils Bloch-Sørensen

Den amerikanske elektroniske musiker Nick Klein lagde for et par uger siden albummet ”The Final Elevator” ud på Soundcloud. Det består af fem dragende, minimalistiske numre, der alle benytter gentagelsens kraft til at udvide noget i lytteren. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten

Echoes of the Forest – Ceremonielle lydstrømme fra hjertet af Afrika

March 17 2017

Pygmæ

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges bidrag til “Det Glemte Guld” kommer fra hjertet af Afrika; dybt inde i den centralafrikanske regnskov, hvor ituri-pygmæernes sang leverer livgivende lyd og puls til lokalmiljøet og hele verden omkring dem. Der er tale om noget så usexet som en CD-only udgivelse fra 1995 af alle år. Men lad det ikke stoppe dig fra at gå ombord i Ellipsis Arts’ opsamling “Echoes of the Forest”, der er resultatet af antropologerne Colin Turnbull, Jean-Pierre Hallet og Louis Sarnos feltoptagelser fra Ituri-regnskoven i løbet af 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Det her er et vidunderligt indblik i pygmækulturen og den musik, der er omdrejningspunkt for pygmæernes liv. Og når jeg siger omdrejningspunkt, så mener jeg musik som en komplet central komponent i livet, fra elefant- og honningjagtsange til bryllupssange og mere abstrakte, sjæleundersøgelser. Musik som fællesskab, som ritual, som… well, alting. En ceremonialisering af livet og højtideliggørelse af hverdagens små, nødvendige ritualer. Læs resten

UIQ – En platform for progressiv leg

New Music November 9 2016 0008057580_10

Af Alexander Julin

Lee Gamble var et af de første navne, jeg stiftede bekendtskab med fra Bill Kouligas’ label, PAN. Derfor er Lee Gamble nok den kunstner, jeg i allerhøjest grad associerer med selskabet og dets vanvittigt høje kvalitetsniveau – og Gamble har udgivet hele fem udgivelser hos PAN siden 2012. Det virkede derfor også som et decideret befriende initiativ, da Lee Gamble sidste år lancerede sit eget label, UIQ. Læs resten

Julius Eastman – “Femenine” og en frasigelse af fraværet

New Music October 31 2016 fr6_07_cover-1024x948

Af Alexander Julin

Julius Eastman bliver født i 1940 for efterfølgende at dø i 1990, 49 år gammel. Eastman figurerede i New York som danser, sanger og ikke mindst komponist. Hans kompositioner indeholdt ofte en politisk dimension, og flere kredser tematisk om homoseksualitet. At homoseksualiteten var udgangspunkt for Eastmans musik, udfordrede heteronormativiteten inden for den minimalistiske kompositionsmusik. Eastmans oeuvre var i mange henseender kontroversielt, hvilket bl.a. resulterede i, at John Cage afskrev Eastmans kunstneriske virke som intet andet end centreret om homoseksualitet i mangel på andre idéer. Det skete, efter at Cage havde set Eastmans homoerotiske fortolkning og opførelse af Cages “Songbooks”. Læs resten

Joshua Abrams – Magnetiske draperinger og auditiv healing på organisk hovedværk

New Music September 7 2015

abrahms

Af Mikkel A. Kongstad

Den allestedsnærværende og ihærdige multi-instrumentalist og filmkomponist, Joshua Abrams, der efterhånden har et imponerende bagkatalog i eget navn bag sig, skriver sig nu i den helt store kanon med et absolut hovedværk. Et hovedværk, der fortjener en plads ved siden af alle de der musikalske innovatører, der har insisteret på at fremmane musikalsk magi ved at bryde igennem konventionelle former og strukturer, og derigennem skabe en type musik, der nærmest ikke kan tæmmes med ord, fordi den bedst beskrives ved måden, hvorpå den manifesterer sjæle i rummet omkring dig, når den får lov til at udfolde sig.

Sikke en omgang storslåede floskler og overambitiøs musikalsk tolkning, tænker du sandsynligvis allerede nu? Og bevares, du har ret. Men kun fordi du ikke har haft denne dobbelte vinyl-udgivelse en tur forbi pick-up’en endnu. Læs resten