Passive/Aggressive

die Reihe – Sitting in a room with a Vocoder

English Kritik October 11 2018 die-reihe

die Reihe – Vocoder (Anòmia, 2018), review by Mikkel Rørbo.

“Vocoder” is Jack Callahan’s new EP under the die Reihe moniker. We are told that much in the first few seconds listening to said record. All of “Vocoder” is focused around the reading of a text by Callahan explaining e.g. the history of the vocoder and the components of the EP’s sections; there is a stroke of inspiration in carrying something demanding and abstracted like this via something as concrete as the voice.

On “Vocoder”, Callahan persistently focuses on a specific compositional technique, in this case vocal processing with “a specific type of vocoder called a phase-vocoder” (“Section VI”), with an exaggerating effect which, I believe, activates the listener and makes one aware of one’s situation of listening. These layers of awareness, on Callahan’s side as composer, the contents of the piece and the listener, lead to a formalist expression – something which is surprisingly easy to follow, with distinct sections separated by silence, a logical progression and a definable set of methodologies. Listening to this piece is almost like reading the abstract of a dissertation; a statement of intent, methodology, perspectivation and expected results. It’s honestly very, very pleasant in its formal simplicity. Læs resten

Astrid Sonne – Balancen mellem gentagelse og fornyelse (interview)

Blog February 12 2018

astrid sonne

Af Alexander Julin

Astrid Sonne er et af de nyeste navne inden for den blomstrende eksperimentelle, elektroniske musik i Danmark. Med alsidige og livlige kompositioner har hun på sit debutalbum, “Human Lines” (Escho), skabt et værk, der både bærer præg af improvisation og en velovervejethed om, hvordan værkets numre komplementerer hinanden – stilistisk, kompositionelt såvel som stemningsmæssigt. Astrid Sonne dyrker gentagelsen uden at udelukke muligheden for fornyelse og uforudsigelighed.

I anledning af “Human Lines” har vi interviewet Sonne om bl.a. improvisation og tilfældighed, indflydelsen fra hendes musikalske skoling i bratsch og sang, om ikke at tøjle musik til bestemte følelser og udtryk, at placere bestemte æstetiske udtryk i alternative sammenhænge og at droppe “den kristne arbejdsmoral”. Læs resten

Beverly Glenn-Copeland – Omfavnende keyboard-fantasier i en søgende tid

November 3 2017 Beverly_Copeland-ST

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Beverly Glenn-Copeland findes i flere forskellige inkarnationer. Jeg har endnu blot opdaget et par af dem, men de er til gengæld også hver især, så tilpas særprægede og dragende, at appetitten på mere fra dette fænomen nærmest er eksponentielt stigende for hver en ny luns af lyd, der dukker op fra fortiden. Beverly Copeland er født i Philidelphia, men hedder i dag Glenn Copeland og har skiftet køn. Beverly Glenn-Copeland studerede musik og har boet det meste af sit liv i Canada, hvor det er blevet til en lang karriere som filmkomponist og manuskriptforfatter til bl.a. tv og teater, også for børn.

Copelands musikalske bedrifter i eget navn spøger i et lille katalog fra 70’erne og 80’erne, som bestemt fortjener at høre til i en større historisk kanon end i obskuritetens mørke, hvor musikken desværre midlertidig er havnet i. Forhåbentlig kan det første vinylgenoptryk fra Beverly Glenn-Copelands bagkatalog, “…Keyboard Fantasies” hjælpe til at sætte større fokus på Copelands virke som sanger/sangerinde, sangskriver og komponist. Læs resten

Roberto Cacciapaglia – Hypnotisk minimalisme for tidlige computere, kor og orkester

September 15 2017

cacciapaglia

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Roberto Cacciapaglias ambitiøse minimalistiske værk for orkester, computer og kor – “Sei Note In Logica” fra 1979 – er ikke alene enestående for Cacciapaglias egen diskografi (Cacciapaglia har, mildt sagt, taget en noget tvivlsomt søgende rejse gennem sin musikalske karriere), men albummet er også bemærkelsesværdig i forhold til sin tid og den minimalistiske kompostionsmusik anno slutningen af halvfjerdserne. Dette skyldes i særdeleshed den tidlige brug af computer-lyde og elektronisk manipulering af stemmer, men værket er i sig selv også egenrådigt og gennemført nok til at Cacciapaglias værk bør stå på samme hylde som ikoniske udgivelser fra diverse musikalske peers indenfor genren.

“Sei Note In Logica” er en to-delt lydsuite, der , som titlen antyder, udforsker en seks-toners progression henover to gange cirka 16 minutter. Undervejs udvikler “Sei Note In Logica” sig dynamisk som et skvulpende hav, der går fra ebbe til flod. Elegant tæmmet af dirigenten Giuseppe Garbarino og fremført af Ensemble Gambarino. Læs resten

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017 endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden del starter først midtvejs på B-side, hvor det lyder som et larmende modularstykke og en forstærket saxofon, der arbejder med interferens, dissonans og støjens teksturer. I al sin kraft er der både en ro og en vildskab. Læs resten