Passive/Aggressive

Jonas Munk & Nicklas Sørensen – Samfundsundergravende hovedmassage

Kritik September 5 2019

Jonas Munk & Nicklas Sørensen: “Always Already Here” (El Paraiso Records, 2019) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Det er samfundsundergravende musik, det her! Nej, ikke punk, politiske tekster eller noget i den dur. Men når de samfundsopholdende borgere sidder i køer uden for København, Aarhus og Herning, når de kører børnene i institutioner, når de sidder på deres kontorer eller står på deres byggepladser, så kører popmusikken fra de lokale og nationale, kommercielle radiostationer, og musikken, der lyder derfra, har en fast, dansabel rytme. Den lyder lys og venlig, selvom teksterne godt kan handle om hjertesorg. Lidt psykologisk bearbejdning. Men det er musik, man kan komme fremad til, som man kan arbejde til. Det kører, det kan man høre på rytmen. Det er bare om at banke løs derudaf og arbejde på staten Danmarks BNP og være omstillingsparat, innovativ og regneark.

Læs resten

Julius Eastman Nigger Series – Minoriteternes rytmiske strukturer

Feature February 10 2019

Af Morten Østergaard Rasmussen

Den 28. maj 1990 døde den amerikanske komponist Julius Eastman, 49 år gammel. I løbet af 70’erne og begyndelsen af 80’erne havde han fået etableret sig både som sanger, pianist, danser og ikke mindst komponist. Han var fast samarbejdspartner med Arthur Russell og var den første mandlige sanger i Merediths Monks kor, hvor han bl.a. var med til at indspille stykket “Dolmen Music”, der i dag nok mest er kendt for at været blevet samplet på DJ Shadows nummer “Midnight in a Perfect World”.

I løbet af sin karriere skrev Eastman også en lang række minimalistiske værker, der både udforskede alternative instrumenteringer samt temaer, der trak på hans egen homoseksualitet og afroamerikanske baggrund. Disse stykker var med til at sikre ham et navn som en af USA’s helt store undergrundskomponister, og piratoptagelser florerede i vidt omfang på kassettebånd mellem hans beundrere. Men trods al denne opmærksomhed og succes huskes Eastman dog i dag primært for at være blevet glemt.

Læs resten

die Reihe – Sitting in a room with a Vocoder

English Kritik October 11 2018

die-reihe

die Reihe – Vocoder (Anòmia, 2018), review by Mikkel Rørbo.

“Vocoder” is Jack Callahan’s new EP under the die Reihe moniker. We are told that much in the first few seconds listening to said record. All of “Vocoder” is focused around the reading of a text by Callahan explaining e.g. the history of the vocoder and the components of the EP’s sections; there is a stroke of inspiration in carrying something demanding and abstracted like this via something as concrete as the voice.

On “Vocoder”, Callahan persistently focuses on a specific compositional technique, in this case vocal processing with “a specific type of vocoder called a phase-vocoder” (“Section VI”), with an exaggerating effect which, I believe, activates the listener and makes one aware of one’s situation of listening. These layers of awareness, on Callahan’s side as composer, the contents of the piece and the listener, lead to a formalist expression – something which is surprisingly easy to follow, with distinct sections separated by silence, a logical progression and a definable set of methodologies. Listening to this piece is almost like reading the abstract of a dissertation; a statement of intent, methodology, perspectivation and expected results. It’s honestly very, very pleasant in its formal simplicity. Læs resten

Astrid Sonne – Balancen mellem gentagelse og fornyelse (interview)

Blog February 12 2018

astrid sonne

Af Alexander Julin

Astrid Sonne er et af de nyeste navne inden for den blomstrende eksperimentelle, elektroniske musik i Danmark. Med alsidige og livlige kompositioner har hun på sit debutalbum, “Human Lines” (Escho), skabt et værk, der både bærer præg af improvisation og en velovervejethed om, hvordan værkets numre komplementerer hinanden – stilistisk, kompositionelt såvel som stemningsmæssigt. Astrid Sonne dyrker gentagelsen uden at udelukke muligheden for fornyelse og uforudsigelighed.

I anledning af “Human Lines” har vi interviewet Sonne om bl.a. improvisation og tilfældighed, indflydelsen fra hendes musikalske skoling i bratsch og sang, om ikke at tøjle musik til bestemte følelser og udtryk, at placere bestemte æstetiske udtryk i alternative sammenhænge og at droppe “den kristne arbejdsmoral”. Læs resten

Beverly Glenn-Copeland – Omfavnende keyboard-fantasier i en søgende tid

November 3 2017

Beverly_Copeland-ST

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Beverly Glenn-Copeland findes i flere forskellige inkarnationer. Jeg har endnu blot opdaget et par af dem, men de er til gengæld også hver især, så tilpas særprægede og dragende, at appetitten på mere fra dette fænomen nærmest er eksponentielt stigende for hver en ny luns af lyd, der dukker op fra fortiden. Beverly Copeland er født i Philidelphia, men hedder i dag Glenn Copeland og har skiftet køn. Beverly Glenn-Copeland studerede musik og har boet det meste af sit liv i Canada, hvor det er blevet til en lang karriere som filmkomponist og manuskriptforfatter til bl.a. tv og teater, også for børn.

Copelands musikalske bedrifter i eget navn spøger i et lille katalog fra 70’erne og 80’erne, som bestemt fortjener at høre til i en større historisk kanon end i obskuritetens mørke, hvor musikken desværre midlertidig er havnet i. Forhåbentlig kan det første vinylgenoptryk fra Beverly Glenn-Copelands bagkatalog, “…Keyboard Fantasies” hjælpe til at sætte større fokus på Copelands virke som sanger/sangerinde, sangskriver og komponist. Læs resten