Passive/Aggressive

Roberto Cacciapaglia – Hypnotisk minimalisme for tidlige computere, kor og orkester

September 15 2017

cacciapaglia

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Roberto Cacciapaglias ambitiøse minimalistiske værk for orkester, computer og kor – “Sei Note In Logica” fra 1979 – er ikke alene enestående for Cacciapaglias egen diskografi (Cacciapaglia har, mildt sagt, taget en noget tvivlsomt søgende rejse gennem sin musikalske karriere), men albummet er også bemærkelsesværdig i forhold til sin tid og den minimalistiske kompostionsmusik anno slutningen af halvfjerdserne. Dette skyldes i særdeleshed den tidlige brug af computer-lyde og elektronisk manipulering af stemmer, men værket er i sig selv også egenrådigt og gennemført nok til at Cacciapaglias værk bør stå på samme hylde som ikoniske udgivelser fra diverse musikalske peers indenfor genren.

“Sei Note In Logica” er en to-delt lydsuite, der , som titlen antyder, udforsker en seks-toners progression henover to gange cirka 16 minutter. Undervejs udvikler “Sei Note In Logica” sig dynamisk som et skvulpende hav, der går fra ebbe til flod. Elegant tæmmet af dirigenten Giuseppe Garbarino og fremført af Ensemble Gambarino. Læs resten

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017 endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden del starter først midtvejs på B-side, hvor det lyder som et larmende modularstykke og en forstærket saxofon, der arbejder med interferens, dissonans og støjens teksturer. I al sin kraft er der både en ro og en vildskab. Læs resten

Monte Burrows & Escape Hatch – I kassettebåndets knusende, snævre lydrum

New Music June 28 2017 FranskeBaand

Af Mads Kjeldgaard

Falt er et xerox-/kassettebåndslabel med hovedsæde i Marseille i Frankrig. Her duplikerer den tyske bagmand hvert eneste af selskabets bånd på sin egen båndoptager, båndets label skrives på skrivemaskine, og omslaget kopieres på kopimaskine.

Falt har indtil videre kun udgivet fire værker, men er allerede det fremmeste eksempel i Frankrig på den ultimative DIY-ånd, som kassettebåndsmediet muliggør. Man kunne argumentere for, at der er et element af kitschet medie-fetischisme i denne tilgang til at udgive musik, men der er virkelig også nogle brutale og fine kunstneriske pointer i lofi-processens knusende sammenpresning af lyde og visuelle indtryk. Læs resten

Kara-Lis Coverdale – Elektroakustisk minimalisme i opløftelsens tegn

Kritik May 29 2017 coverdale

Kara-Lis Coverdale “Grafts” (Boomkat Editions, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen

Den canadiske komponist og musiker Kara-Lis Coverdale har udgivet flittigt siden 2014: tre plader og for nylig en EP. Først kom den sample-opbyggede “A 480”, der måske bedst kan sammenfattes som en selvkritisk øvelse i kompositions- og tidsbrud. Coverdales stilarter spænder meget vidt, så det er svært med ord at tegne et generelt overblik, men pladen “Aftertouches” (fra 2015) er en glimrende indfaldsvinkel til de øvrige værker, idet den på overbevisende vis trækker på Coverdales tydelige smag for både minimale kompositioner og automatiserede nedbrydninger af dem.

Coverdales nye EP, “Grafts”, består af ét stykke i tre dele og er på overfladen en mere direkte og minimalistisk affære end de tidligere værker. Læs resten

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Nick Klein – Repetitive musikalske skulpturer

New Music April 1 2017 1476899886_iqpmoxt

Af Nils Bloch-Sørensen

Den amerikanske elektroniske musiker Nick Klein lagde for et par uger siden albummet ”The Final Elevator” ud på Soundcloud. Det består af fem dragende, minimalistiske numre, der alle benytter gentagelsens kraft til at udvide noget i lytteren. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten