Mini Esco – Øjeblikke af patosfyldt ekstase
Mini Esco “Life Force Energy” (Posh Isolation, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
Københavnske Mini Esco debuterede tilbage i starten af 2018 med nummeret “Dreamer”, der udkom på opsamlingen “I Could Go Anywhere, But Again I Go With You” via Posh Isolation; et nummer, der satte mine forventninger højt til Mini Esco. Soloprojektet har dog først ladet høre fra sig igen her lidt over et år senere: Nu er Mini Esco nemlig endelig aktuel med sin egen debutudgivelse, minialbummet “Life Force Energy”, der ligeledes er udkommet på Posh Isolation.
Projektets bagmand, Jacob Formann, er også kendt som guitarist i bandet Communions. Med Mini Esco befinder han sig i en anden musikalsk boldgade, hvor det frem for guitarspillet er en fyldig synth, der præger flere af udgivelsens numre. På “Life Force Energy” udfolder Mini Esco nemlig den samme form for syntetisk popmusik, som “Dreamer” indkapslede. Det er en musik, der i kraft af sin emotionalitet og ofte meget voluminøse udtryk vækker associationer til Games og den æstetik, som duoen var med til at indvarsle. På “Life Force Energy” lyder Mini Esco dog mindre retrospektiv og trækker flere steder i stedet på en mere tidstypisk, trap-inspireret hiphop, ikke ulig tyrkiske Sami Bahas debut.
“Dreamer” figurerer også på “Life Force Energy” og fremstår sammen med “Wonderboy” som ét af udgivelsens højdepunkter. Begge numre formår nemlig at sammenvæve energisk ekstase og patosfyldt (senti)mentalitet i kraft af en galoperende rytmik og melodiøs følsomhed i de to numre. De to numre udgør sammen med åbningsnummeret “Stargazer” ligeledes de tre længste kompositioner på “Life Force Energy”, alle over tre minutter lange.
Længden i sig selv er selvfølgelig ikke et succeskriterium, men på “Life Force Energy” er det ikke desto mindre en fællesnævner for udgivelsens stærkeste øjeblikke. Det skyldes at man, i modsætning til udgivelsens fire øvrige numre, står tilbage med en følelse af, at Formann i disse tilfælde har ladet numrene udfolde og udvikle sig tilstrækkeligt, til at man når at blive opslugt af deres energiske modus og fængende melodier. De øvrige numre på “Life Force Energy” slutter imidlertid alt for tidligt frem for at munde ud i den samme patosfyldte ekstase som “Dreamer” og “Wonderboy”.
Mine indvendinger ændrer dog ikke på, at “Life Force Energy” er et på flere punkter gennemført og overbevisende debutudspil. Kendetegnende for udgivelsen i sin helhed er, at jeg som lytter står tilbage med en oplevelse af, at musikken har været sjov at lave. Det lyder måske som en ekstremt banal kvalitet at fremhæve, men det fremstår dog som et altafgørende aspekt for udspillets underholdningsværdi, at musikken netop slår én som intuitiv og umiddelbar, uden af den grund at fremstå ugennemarbejdet.
De vanedannende kompositioner og den umiddelbarhed, udgivelsen kan kendetegnes ved, gør derfor også “Life Force Energy” til en overordnet vellykket debut, der kun øger mine forventninger til Mini Escos musikalske udspil fremover. Forhåbentlig tager han sig næste gang tiden til at lade flere af sine kompositioner udfolde deres potentiale.
Info: “Life Force Energy” udkom d. 12. april på Posh Isolation.
