Nils Gröndahl – når violinen drypper tjære og græder sod
Af Rasmus Junge
Nils Gröndahls metier er ubetinget som violinist og savspiller i Under Byen, men sideløbende med engagementet i dette om ikke ligefrem kommercielt orienterede, så i hvert fald opmærksomhedsskabende band har han også trillet rundt i et mere abstrakt og eksperimenterende solospor, hvor violinen får helt andre klange i spil.
Et par udgivelser er det blevet til (’Lyd Til Skabelsesberetningens 2. Dag’ (2004) og ’Jeg har noget tilsvarende derhjemme’ (2007), men mit kendskab til ham er i højere grad baseret på live-oplevelsen, bestående af hans lange ranglede krop og koncentrerede blik, en mikrofon, bue og violin og et mylder af pedaler, contactmics og ledninger, der dækker gulvet foran ham. Ud af dette interimistiske virvar skaber han lange, abstrakte og dronende lag-på-lag-kompositioner, vekslende mellem det meditativt sonderende og mere ekspressionistiske udbrud. En både rå, dyster, længselsfuld og sært skønhedsdyrkende særverden.
Den gode nyhed er, at Gröndahl har sluppet et nyt nummer, ’Twin Heaps’, et eminent ambient og dissonant seks minutters soundscape, der – så vidt vi er underrettet – er en forsmag på en kommende udgivelse. Detaljerne er der foreløbigt få af, ud over at det fremgår af hovedpersonen Facebook-side, at han startede med at indspille den 20. september. Vi krydser fingre for en snarlig udvikling i sagen.
