Passive/Aggressive

Jonas Kasper Jensen – En lydskulptur hørt fra syv forskellige vinkler

Kritik April 25 2017 JKJ_

Jonas Kasper Jensen “Layers of Bridges” (clang, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle

Jonas Kasper Jensen er uddannet ved kunstskolen i Frankfurt og har hovedsageligt beskæftiget sig med lydkunst – både under eget navn og som en del af gruppen WULKAN. På hans fjerde udgivelse, “Layers of Bridges”, fornægter hans kunstbaggrund sig ikke, idet albummet beskæftiger sig indgående med lytterens opfattelse af lyd. Det sker ved at lade lytteren møde en lydskulptur, der bygger på en konceptuel tilgang til støj og soundscapes.

Hvert nummer på “Layers of Bridges” er således forbundet til den samme lydskulptur. Læs resten

Shitney – Seismografiske prøveboringer

Kritik February 8 2017 Shitney_EC

Shitney ”Earth Core” (ILK, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Jordens kerne kender vi ikke. Teorierne om, hvad den består af, er forskellige. Nogle mener, den består af jern, måske lidt nikkel. Nyere teorier anslår, at den består af guld, platin og andre metaller. Så sent som i december sidste år fandt man ud af, at der flyder en 420 kilometer bred jetstrøm af flydende jern 3000 kilometer under jordens overflade. Den er næsten lige så varm som solens overflade. Men ellers kender videnskaben ikke meget til, hvad der ligger under Jordens skorpe.

Dette mysterium udforsker Shitney på ”Earth Core”. Læs resten

Chienne Lucas – Sårbarhed bag et elektronisk perleslør

Blog November 6 2013 chiennelucas

Af Mikkel Arre

De duvende guitartoner er perforeret af knitren. Skærende støjskyer changerer og flimrer, så de simple klangflader kun lige kan anes. Bag den mudrede forvrængning er der antydninger af slæbende trommeslag. Alt er skrøbeligt og dirrende, som om både støjen, de sparsomme toner og numrenes afmålte forløb kan krakelere når som helst. De overstyrede hyletoner og den atmosfæriske susens konstante omkransning gør lydbilledet lige så uklart som Chienne Lucas’ identitet.

Umiddelbart er det ikke til at finde ud af andet, end det er et elektronisk funderet projekt med tre meget forskellige optagelser, og at hun/han er fra Danmark, og at det billede af et ansigt, som figurerer på Chienne Lucas’ Soundcloud-side, stammer fra en piges fortolkning af Jesus and Mary Chains ”Just Like Honey”. Læs resten

Nils Gröndahl – når violinen drypper tjære og græder sod

Blog October 28 2013 grondahl2

Af Rasmus Junge

Nils Gröndahls metier er ubetinget som violinist og savspiller i Under Byen, men sideløbende med engagementet i dette om ikke ligefrem kommercielt orienterede, så i hvert fald opmærksomhedsskabende band har han også trillet rundt i et mere abstrakt og eksperimenterende solospor, hvor violinen får helt andre klange i spil.

Et par udgivelser er det blevet til (’Lyd Til Skabelsesberetningens 2. Dag’ (2004) og ’Jeg har noget tilsvarende derhjemme’ (2007), men mit kendskab til ham er i højere grad baseret på live-oplevelsen, bestående af hans lange ranglede krop og koncentrerede blik, en mikrofon, bue og violin og et mylder af pedaler, contactmics og ledninger, der dækker gulvet foran ham. Ud af dette interimistiske virvar skaber han lange, abstrakte og dronende lag-på-lag-kompositioner, vekslende mellem det meditativt sonderende og mere ekspressionistiske udbrud. En både rå, dyster, længselsfuld og sært skønhedsdyrkende særverden.

Den gode nyhed er, at Gröndahl har sluppet et nyt nummer, ’Twin Heaps’, et eminent ambient og dissonant seks minutters soundscape, der – så vidt vi er underrettet – er en forsmag på en kommende udgivelse. Detaljerne er der foreløbigt få af, ud over at det fremgår af hovedpersonen Facebook-side, at han startede med at indspille den 20. september. Vi krydser fingre for en snarlig udvikling i sagen. Læs resten