Passive/Aggressive

AF MED HOVEDET

September 2 2011

Få fem gratis plader på hjemmesiden afmedhovedet.dk, der er et musikkollektiv fra Svendborg/København, der stadig er i sine ynglende år, men der er en konsekvens over indspilningerne og det stilistiske udtryk af fri musik, spedalskpunk og mere. En Yoyooyoy apriori. Således er anbefalingen givet videre.

Passive/Aggressive anbefaler udgivelserne:
Bror m. brødre – Hardcore Superfree (er ikke tilgængeligt længere)
DJ Dark – Dark and miserable souls in hell(er ikke tilgængeligt længere)
DJ Lovedogfromhell – The animals are taking drugs, bitte (er ikke tilgængeligt længere)

John Maus – Kapitalismens magt

August 30 2011

Du har sikkert læst og hørt en del til John Maus, Ariel Pinks nærmeste levende sjælekammerat, som er aktuel med “We Must Become The Pitiless Censors Of Ourselves” på Upset The Rhytm. Maus og Pink startede begge i art- og eksperimental-miljøer, før de skiftede og begyndte at lave, hvad de kalder, popmusik. Synth pop auteur tunes in to the retrospective spirit of the age while resisting the temptation of easy-access nostalgia trips.

Maus er blevet disskeret 100-vis af gange før, så her er det skæve blik på hans person. Det er tilladt at danne sin egen mening og høre musikken (i bunden), mens man læser. Er det ikke okay?

x. The title is from Alain Badiou’s “Fifteen Theses On Contemporary Art”, which really cast a spell, when I was younger. I think the general idea is that in a situation where everything is encouraged and permitted, one of the possible ways of overcoming that is by struggling to do something else than it. Struggling to censor oneself, as opposed to joining in with the praise, going with the flow.

x. Every musical moment is almost entirely reducible to the discursive regime and the mechanisms of power. Pop music is how it is because our master today is commercial capitalism. Just as bourgeois aristocratic court music was what it was because it was part of pleasing the aristocracy.

x. The only workable name for the musical truth procedure that begins with Elvis Presley, and continues through the Beatles, the Sex Pistols, et al.1, is “punk rock.” (fra Theses on Punk Rock)

1 Subjects to this musical truth include: Madonna, Bob Dylan, Cabaret Voltaire, The Rolling Stones, Nirvana, Johnny Cash, Tangerine Dream, James Brown, The Pink Floyd, The Supremes, Amon Düül II, Bob Marley, Burzum, Mahmud Ahmed, The Bee Gees, Technotronic, Grateful Dead, Duran Duran, The Beach Boys, Hall and Oates, Bon Jovi, Panda Bear, Govinda, Harry Merry, The Human League, Black Flag, Merle Haggard, Ariel Pink, Metallica, R. Stevie Moore, etc. It includes moments, not only from record albums, but also from television programs and commercials, video games, unrecorded performances, jingles, “the head,” etc.

x. “If we want to enter a conversation with those pieces and those works, we have to do it with own objective historical moment, using the vernacular, which… as far as I can tell… is pop music.” (totalt sindssygt)

“Hey Moon” (2011)

“Do Your Best” (2007)

Introducing #3: Girlseeker

New Music August 29 2011

København, det første katalognummer på Insula Records, der også er en ganske udmærket pladeforretning i Blågårdsgade. Girlseeker har udgivet 7’eren “Love Fuel” (b-side “Rearwindow Mirrorshades”), hvilket man sagtens kunne gå glip af, hvis man ikke lige fattede (undertegnede inklusiv), at det er et ret fedt nummer.

Det er en caribisk drøm med mørke lyd fra Warsaw/Manchester, men skønt psykedelisk, unøjatigheder improviseret af Jonas Frederiksen, Alexander Olsen (Sexdrome) og Simon Formann. Det er som et blomstrende slagsmål mellem skønheden/balancen og grimheden/kaos med sin rene linier og den overstyrede lyd.

Er det dig, der er døv, eller er A-siden meget Ariel Pink-esque?

Tip. Hvis du ikke er færdig med Sexdrome og iceage endnu, så check Elias’ og Antons blackmetalprojekt Marching Church, “At Night“, som er udgivet på bånd hos Posh Isolation. Det er virkeligt grumt og understreger en anden relevant pointe ligesom Girl Seeker og Ariel Pink, at musik også udtrykkes som lydens kamp med udstyrets grænser.

Tip. WAR “More Days”, er også Sexdrome-iceage samarbejde, som er udgivet på bånd hos Posh Isolation.

P/A presents Ford & Lopatin

New Music August 28 2011

Ford & Lopatin tog navneskifte efter den umulige, nørdede Games “That We Can Play”-ep. Inden da havde Daniel Lopatin ild i sit projekt under navnet Oneohtrix Point Never, et noget mere art-anerkendt buldrende, analogt, elektronisk, stressende droneprojekt; så det engelske musikblad Wire skriver om det.

Man behøver ikke forstå, hvad Ford & Lopatin går ud på, måske. Det er surrealistiske hooks via samplede vokaler, cembalo, robotter og andre opklippede passager, mens melodien bliver spillet på elektriske guitar og et udvalg af syntetiske casio- og for mange MIDI-input, der lyder 27-30 år gammelt. Det er ofte her anmeldelserne slutter, men hvis man skal være retfærdig, er “Channel Pressure” (Mexican Summer/deres album*) langt mere detaljeret og undersøgende end at være fra 80’erne. Det er transcendental sarkasme.

Konklusion: Se!, det er spacetechno, hvor værktøjerne kan være analoge eller digitale, men hvor det handler om konstruere et groove, der er out of this world. Man skal svæve og være blæst.

*Bonusinfo: “It’s got a concept, even, with the songs forming a largely incomprehensible narrative concerning a teenager who resists evil technological overlords, though understanding that component of the record has virtually nothing to do with one’s enjoyment of these songs.”

Passive/Aggressive er vært for Ford & Lopatin på Ideal Bar den 15. september: (link). Musikvideotrix til “World Of Regret”:

Note to self: Oneohtrix Point Never (Daniel Lopatin) udgiver “Replica” den 5. november.

Oneohtrix Point Never

Perfect prescription #1: Festival Of Endless Gratitude

August 25 2011

Dét, der startede som et venskab med Ron Schneiderman (Sunburned Hand Of The Man) i nordøst-usa i 2007, blev begyndelsen på Festival Of Endless Gratitude. Taknemmelig, fremsynet, undergrund, psych, new weird america, drone, freak med internationalt snit i KPH Volume (Enghavevej). I 2009 var Schneiderman visiting artist i Danmark, og i den samme periode blev festivalen grundlagt i Kbh.

P/A anbefaler Festival Of Endless Gratitude fra den 15.-18. september (event). Festivalen er nonprofit-dedikeret; billetterne er billige (220 kr. for hele festivalen! hos insula eller sort kaffe), og der er specialøl fra et lille bryggeri. Alle kan nyde at lytte til noget nyt. Man kan vælge at opfatte det således: Det eksponerede er ikke nødvendigvis bedre end det ikke-eksponerede. Den nysgerrige alternative musik har mindst den samme tiltrækning, som den mest eksponerede; lad det være dit dagens mantra.

FOEG deler 40 navne ud på fire dage. Der er fridyk i programmet og flere navne bliver offentliggjort inden for kort tid. Fx. Matthew ‘Doc’ Dunn, Norberto Lobo, Jozef van Wissem, Bäddet För Trubbel, Chris Corsano/Dennis Tyfus, Jakob Olausson:

Introducing #1: Dirty Beaches

New Music August 15 2011

Suicide møder Elvis. Rumklang og en 50’er-60’er lyd. Der er konstante strejf af referencer til andre musikstykker gennem historien. “Horses” lyder som et Velvet Underground-nummer, “True Blue” indeholder brudstykker fra The Ronettes-nummeret “Be My Baby”, men efterlader Roy Orbisons aftryk. Fraseringerne i “Sweet 17” er ren Elvis. “A Hundred Highways” minder mig om, hvad er det nu, Supremes?

Velkommen på passive aggressive fm.