Sejerø Festival 2013 – flaskehalse og et åbent hjerte
Et monument over en følelse; en begivenhed uden unødvendige krumspring for musikken som kunstform, en musikbegivenhed med respekt for det lokale øliv? I denne uge kan man tage til festival på Sejerø med endnu et musikprogram, der er helt skudt af og byder på musik fra lande som Libanon, Indonesien, Italien, Finland, Frankrig med flere. Mest spektakulært blandt årets navne er nok den amerikanske noisemusiker Robert Turman, men bemærk også Spost, Cankun, Miaux, Senyawa, Stargate og Morphosis, som man kan lytte mere til her. Sejerø Festival har været udsolgt siden juni og finder sted den 2.-3. august på gården Marebjerg. Vil man vide mere om gården, området og kunstdelen af festivalen, så kan man læse dette interview og reportage fra Kunsten.nu.
Dette er en fortsættelse af sidste års interview med Thomas Buhl-Wiggers.
P/A: Hvad skal der til for at skabe en øfestival som Sejerø fra bunden – både på stedet i ugerne op til festivalen og af logistiske tiltag ifm festivalen for at få alt til at hænge sammen?
Thomas Buhl-Wiggers: Tålmodighed, vilje og et åbent hjerte. Ikke bange for at arbejde hårdt, ingen mac book på låret med benene smækket op på bordet, brænd din seje kasket, elsk din nabo højere, skær dine urbane attituder af med en hobbykniv. Færgen er en flaskehals og et overgangsritual. Overfarten varer præcis 1 time. Kasper arbejder sindssygt hårdt på stedet – jeg kringler og dingler rundt ude i rummet. Vi har samlet et hold i år – hvor Emil aka the strong silent type er blevet en del af musikafdeling sammen med mig, og Nina hjælper til med kunsten. Vi har anlagt en have på bagsiden af gården, som pudses og plejes af en nøjsom og tænksom fyr ved navn Anders. Den har leveret rigtig meget af vores mad i år.
P/A: Sejerø har udsolgt inden kunstnerne er offentliggjort. Vi to har tidligere snakket om, at Sejerø ikke annoncerer eller sender presse ud. Men er det ikke super problematisk, at man laver en eksklusiv festival, som alm. folk ikke kan nå at opdage, inden den bliver udsolgt? Er du ikke bange for at festivalen blive en “lukket” klub? (Det må gerne være kritiske spørgsmål, ok?)
– Jeg skrev et kort opslag i vores gruppe på facebook vedrørende dette. Festivalens fysiske kapacitet er begrænset af de tilladelser, vi får fra kommunen/brandmyndighederne/politiet. Vi kæmper for at holde billetpriserne nede, så alle kan være med rent økonomisk. Der er ingen VIP-snak. Ingen gæstelister, ingen forbandede “leaks” eller kode-crap. Alle lokale får gratis armbånd. Vi er ikke en eksklusiv festival – vi er en lille festival bygget på et skrøbeligt og ærligt fundament. Vi er godt klar over at den her ikke-frembrusende tilgang vi har, kan bidrage til noget, der ligner en hype – men vi må stole på at vores valg og især fravalg gør, at folk ikke kommer, fordi de synes, det er smart, men fordi det er interessant. Vi godter os ikke over, at festivalen er udsolgt så tidligt – tværtimod har det været en af vores største kvaler. Men i sidste ende er det jo en god ting, ik? ik? ik?
P/A: Hvad ser du mest frem til mht. koncerterne? Hvilke tre navne? Og hvad er jeres booking “filosofi”, bevæggrunde eller hvad du vil kalde det?
– Det ville være ligesom at skulle vælge yndlinge blandt sine børn. Men tag tre tilfældige navne fra programmet, og du vil forhåbentligt kunne ane vores statur. Pop som i virkelighed, dilemma over vellyst og leg som dumme børn – hermed vores bookingfilosofi.
P/A: Hvad er ønsket for Sejerø på lang sigt?
– At vi fortsætter med at ville mere, end der bør kunne forventes af os. At være en personlig festival uden at fortælle folk, hvem og hvordan de skal være for at være “smukke” mennesker – treehuggers, drømmere, veganere, kapitalister, elskere, individualister etc. At vi bliver til større og større gavn for det lokal samfund, der indtil videre rummer vores eksistens på smukkeste vis. At festivalen ikke bliver selvdestruktiv – uden at blive ligegyldig. Sejerø handler for vores vedkommende om at være vild i sit hoved indenfor nogle meget simple strukturer. Omsorg uden omklamring – at tabe hovedet uden at tabe ansigtet – at lave noget vildt, som blot sker, fordi balancen er rigtig – at være opmærksom på sit eget behov uden at være nedladende over for det fælles tredie. (Festivalen har fået lov til at bruge gården Marebjerg frem til og med 2023, siden dette interview blev lavet, red.)
P/A: Hvad gør I for at skabe musikalske “oplevelser”, der er autentiske, ærlige, åbne, indsigtsfulde osv.? Eller vi kan vende den om – hvad gør I for ikke at gøre det til en oplevelsesøkonomi, et overfladisk eller standardiseret musikalsk indtryk?
– Vi forsøger at skabe en så åben, ikke-forceret og tillidsfuld platform som muligt – både for kunstnerne og gæsterne. Folk skal føle sig elsket og stolet på, før de kan være voldsomt til stede. Vi arbejder med nogle meget små greb.
Info: Robert Turmans måske hovedværker ”Flux” fra 1981 og ”Beyond Painting” 1990/2010 er blevet genudgivet på vinyl i det seneste år. Lyt også til Aaron Dilloways pophit Eight Cut Scars (fra pladen ”Modern Jester”), der er dedikeret til Robert Turman.
