Passive/Aggressive

Fuldt program til Festival of Endless Gratitude 2016 – En portal ud gennem stratosfæren

Blog September 6 2016 Pulsar 2016, Felia-2

Af Simon Christensen

I dag kan den årlige Festival of Endless Gratitude offentliggøre hele festivalprogrammet, og i den absolut mest positive forstand bliver vi som sædvanlig budt på en stribe danske kuriositeter og internationale obskure outsidere, hvoraf flere af dem nyder kultstatus inden for ekstremt små miljøer.

Det mest karakteristiske kendetegn ved den velkuraterede festival er imidlertid en Forflyttelse af Coordinaternes Begyndelsespunkt. Udgangspunktet for publikum er bare et andet, når de møder en festival, der med et åbent sind for utraditionelle koncertformater og et alternativt setup med kunstinstallationer, analoge visuelle elementer og fra i år også en biograf “med filmvisninger dagen igennem” åbner en port for en god musikoplevelse. Det synes jeg er en glimrende forudsætning for at præsentere artister, der er helt skudt af på kosmisk stråling. Læs resten

Sejerø Festival lukker – En utopi, der mistede sin fremtid (interview)

Feature April 13 2016

Samtale om Sejerø Festival 2011-2015 – redigeret af Simon Christensen, video af Brendan Leahy, foto af Lars Colberg.

Den frit kuraterede nonprofit- og outsider-festival Sejerø Festival oplyste efter årets udgave i august 2015, at der ikke ville blive flere festivaler på øen, men at man i stedet ville lede efter muligheder for at flytte festivalen. I dag meddeler folkene bag Sejerø, Thomas Buhl Wiggers og Kasper Lynge Jensen, at festivalen endegyldigt fører en finger hen over halsen efter fem år med levende, eksperimenterende musik og stedsspecifikke kunstværker på øen.

Denne samtale skal ses i forlængelse af Passive/Aggressives serie af reportager og interviews med initiativtagerne. Første interview kan læses her: En lille ø, en gammel gård, en smuk kyst og et monumentalt rod. Andel del her: Flaskehalse og et åbent hjerte. Tredje del: Indånder kvælstof, producerer ideologi. Fjerde interview her: Kritisk interview og blandede billeder. Reportage fra Sejerø Festival 2012 af Jeppe Berg: Monument over en følelse. Reportage fra Sejerø Festival 2013 af Andreas Syr: Et trip gennem ormehuller, kiosk-københavn og wtf-skalen. Film- og billedmaterialet stammer fra Sejerø-Arkivet, hvor festivalen har dokumenteret det ‘monument over en følelse’, som festivalen oprindeligt startede som. God læselyst.

P/A: Hvordan og hvornår startede Sejerø – den korte historie?
Thomas Buhl-Wiggers & Kasper Lynge Jensen: “Sejerø Festival startede i august 2011 i et uformuleret arbejdsraseri. Den første nat, vi tilbragte på gården – der på det tidspunkt var ufatteligt smadret – var mildt sagt en legendarisk aften for os: kasser med otte år for gamle julebryg, størknede landmandslæderjakker, Take That-plakater, psyko-halmfyr, bjerge af konserves og raketter af ukendt dato affyret i strandkanten. Dagen efter var vi enige om, at det var et sted for os.” Læs resten

Et Sejerø-trip gennem ormehuller, kiosk-København, WTF-skalaen og andre sproglige billeder

Feature August 10 2013 Sejerø2013_5_martinsøgaardhansen

Af Andreas Syr, festivalgænger. Fotos af Martin Søgaard, Brendan Leahy og Ringa Manner.

At den omkring en time lange færgesejlads til Sejerø fungerer som en portal, et ormehul af en art, måske endda et indvielsesritual, er tydeligt for enhver, der har været på festival i den gamle gård ved Gniben. For mit vedkommende er det noget med at køre ud af færgen i den gamle bil og så op over bakkerne og langs med kornmarkerne og ud og bade i bugten – og det er noget med solnedgange, propfyldte gårdspladser, kulørte lamper, mærkværdige objekter i landskabet og en generel beruset boblen i blodet. Noget med frihed, måske endda noget med en utopi.

Og så naturligvis musikken, som hvert år har været god, nogle gange fantastisk, men først og fremmest udmærker sig ved programmets rene og skære grænseløshed, geografisk, følelses- og genremæssigt. Festivalen har i kraft af sit program og sin placering leveret nogle sindssygt mindeværdige koncertoplevelser – for eksempel britiske Shackleton, der i 2011 spillede sin regnvådt tunge, storby-melankolske dubstep på en scene, hvor naturen bogstaveligt talt vokser ned igennem den gamle bjælkekonstruktion, og svalerne flyver rundtosset igennem strobolyset over DJ-pulten. Sejerø Festival er en på alle måder usædvanlig, lysergisk og fantastisk oplevelse, og det er fantastisk, at den kan blive ved at finde sted. I år med et endnu bedre program og et ry, der var løbet den så meget i forkøbet, at der var udsolgt, endnu inden der var annonceret nogle kunstnere.

Besynderlighederne var gudskelov ej heller i år overset – tværtimod, nærmest.

Sejerø2013_9_RingaManner Læs resten

STARGATE – Superhelt for kirurgisk trance og abstrakt computermusik

English Feature August 9 2013

F007009-R1-11-15

Af Tobias Corell. Fotoreportage af Alexander Julin.

Den italienske elektroniske musiker Lorenzi Senni stod for én af sidste års bedste koncerter på Festival of Endless Gratitude med en røgfyldt og skamløs performance udi ny europæisk trance under navnet STARGATE. Senni, der udkommer på prominente selskaber som Editions Mego (solo) og Hundebiss Records som STARGATE, har gode forbindelser til København og vender allerede tilbage i 2013 på Sejerø. Sammen med vennerne på det italienske Hundebiss Records har Lorenzi Senni og labelets grundlægger, Simone Trabucchi, været primus motor for selskabets helt særegne retning ud i tomrummet mellem elektronisk, hypnagogisk og avantgarde-musik med blandt andet masser af synthesizere. Musikken er milevidt fra den danske alkohol-snøvlende virkelighed, men stadig berusende effektfuld.

How is the music scene in Milan right now? Do you get to experience it, or are you recording and travelling all the time?

Lorenzo Senni: “Milan is cool right now, I’m very happy. We are a group of people doing stuff together. We play shows, organize events, have recording sessions and hang out. I think it’s a perfect scenario to create nice stuff. We also used to perform together (in one night, not in the same time) as CB21. Cesare Balbo 21 is the address of my house in Milan; it’s like the headquarters.”

2012 was a great year for you, getting a lot of recognition and critical acclaim for both Hexplore Superfluidity (Stargate 12”, Hundebiss) and Quantum Jelly (Lorenzo Senni, Editions Mego). Do you have any solo-releases planned for 2013?

“Yes, but I can only mention this ART EDITION (LP + DVD 5.1 Surround) which I’m finishing. More soon – sorry, I’m very superstitious.”

You have an impressive roster on your own label, Presto!? Records. Are you finding it difficult to be a busy musician and managing your label at the same time?

“Presto!? turns 5 years old this summer, and I’m very happy about everything, but from September I want to develop it into something new that I have in mind which hasn’t been possible to realize until now. I need the summer to arrange things and prepare the bomb and then drop it in autumn 2013. Be ready…still radical. But yes, it is becoming difficult to take 100% care of the label. I had to delay releases and so on. I don’t like to since, as an artist, I know what it means to have your record delayed. Unfortunately, I can’t pay my rent with Presto!?, so I have to give priority to concerts. My girlfriend, Valentina, is a graphic designer, so I hope she can design all the next releases. That would be a big help.”

Last time we spoke was at CTM-festival in Berlin back in February. At one point you took off your Stargate jacket and said something like “Now I’m not Stargate – I’m just Lorenzo.” What are the differences between how you approach your Lorenzo Senni recordings and your Stargate recordings?

“Organs of my body: Stargate is the heart; Lorenzo Senni is the brain and the balls together.”

F007009-R1-03-7 Læs resten

Sejerø Festival 2013 – flaskehalse og et åbent hjerte

August 1 2013 31

Et monument over en følelse; en begivenhed uden unødvendige krumspring for musikken som kunstform, en musikbegivenhed med respekt for det lokale øliv? I denne uge kan man tage til festival på Sejerø med endnu et musikprogram, der er helt skudt af og byder på musik fra lande som Libanon, Indonesien, Italien, Finland, Frankrig med flere. Mest spektakulært blandt årets navne er nok den amerikanske noisemusiker Robert Turman, men bemærk også Spost, Cankun, Miaux, Senyawa, Stargate og Morphosis, som man kan lytte mere til her. Sejerø Festival har været udsolgt siden juni og finder sted den 2.-3. august på gården Marebjerg. Vil man vide mere om gården, området og kunstdelen af festivalen, så kan man læse dette interview og reportage fra Kunsten.nu.

Dette er en fortsættelse af sidste års interview med Thomas Buhl-Wiggers.

P/A: Hvad skal der til for at skabe en øfestival som Sejerø fra bunden – både på stedet i ugerne op til festivalen og af logistiske tiltag ifm festivalen for at få alt til at hænge sammen?
Thomas Buhl-Wiggers: Tålmodighed, vilje og et åbent hjerte. Ikke bange for at arbejde hårdt, ingen mac book på låret med benene smækket op på bordet, brænd din seje kasket, elsk din nabo højere, skær dine urbane attituder af med en hobbykniv. Færgen er en flaskehals og et overgangsritual. Overfarten varer præcis 1 time. Kasper arbejder sindssygt hårdt på stedet – jeg kringler og dingler rundt ude i rummet. Vi har samlet et hold i år – hvor Emil aka the strong silent type er blevet en del af musikafdeling sammen med mig, og Nina hjælper til med kunsten. Vi har anlagt en have på bagsiden af gården, som pudses og plejes af en nøjsom og tænksom fyr ved navn Anders. Den har leveret rigtig meget af vores mad i år.

P/A: Sejerø har udsolgt inden kunstnerne er offentliggjort. Vi to har tidligere snakket om, at Sejerø ikke annoncerer eller sender presse ud. Men er det ikke super problematisk, at man laver en eksklusiv festival, som alm. folk ikke kan nå at opdage, inden den bliver udsolgt? Er du ikke bange for at festivalen blive en “lukket” klub? (Det må gerne være kritiske spørgsmål, ok?)
– Jeg skrev et kort opslag i vores gruppe på facebook vedrørende dette. Festivalens fysiske kapacitet er begrænset af de tilladelser, vi får fra kommunen/brandmyndighederne/politiet. Vi kæmper for at holde billetpriserne nede, så alle kan være med rent økonomisk. Der er ingen VIP-snak. Ingen gæstelister, ingen forbandede “leaks” eller kode-crap. Alle lokale får gratis armbånd. Vi er ikke en eksklusiv festival – vi er en lille festival bygget på et skrøbeligt og ærligt fundament. Læs resten

ZINE #3 udkommer den 5. april

Blog Feature April 3 2013 pa3 forsideweb

DIRTY BEACHES (interview)
STARGATE (interview)
P/A MUNKE (omslag af Alexander Tovborg)
POSH ISOLATION (interview)
MICHAEL ROTHER (af Nicklas Sørensen)
NIGHT BEATS (af Andreas Melchior)
LOWER (interview)
SPOST (interview)
DREXCIYA (af Andreas Korsgaard Rasmussen)
SUMI HOLO (af Lucky Dragons)
ET LxxP HACK (af Goodiepal)
+ NYE PLADER (Monoliths, Papir, Fossils, Beast, Urban Achievers, Gareth Williams m.fl.)
+ FOTOS (af Lasse Dearman og Søren Rye)

Udgivet i samarbejde med og distribueret her: Insula Music, Blågårdsgade, København N.
Radar, Godsbanen, Århus. Sort Kaffe & Vinyl, Skydebanegade, København V. Stereo Studio, Købmagergade, København K., Hovedbiblioteket, Krystalgade, København K. – og online via http://passiveaggressive.bigcartel.com/.

Info: Fredag den 5. april udkommer ZINE #3 hos udvalgte musikentusiaster. Releasefest på Bakken med Lust For Youth + Smitstof + DJ’S samme aften, fri entré (RSVP).

Festival of Endless Gratitude optakt: Stargate

September 20 2012

Den italienske producer Stargate kommer til København for at udlægge sin hypnagogiske technodrøm, som demonstreret på albummet “Driving Hyperreality”. Lorenzo Sennis sideprojekt udkommer på det vilde italienske label Hundebiss Records (også Hype Williams, Jaws m.fl.) og er en anaestetisk glat synthesizerflade med guitarsoloer og messende vokalsamples, hvis konturer er små fraktaler – tilsyneladende en stor ensformig masse, men også med uendelige repetative detaljer langs kanterne. Hvis Lorenzo Senni lyder en racerkører, er Stargate hans formel 1-soundtrack.

Læs resten