Severin – At lade skærmen blive en protese
Anmeldelse af Severin “Safe Following Distance” (Petrola 80, 2018) – Af Emil Grarup
På fredag udkommer den tredje udgivelse på Petrola 80, et relativt nystartet pladeselskab, som har sine rødder i det københavnske miljø for eksperimenterende elektronisk musik. EP’en har fået navnet “Safe Following Distance”, er 4 numre lang og kan tilskrives Severin, et nyt alias, bag hvilket Jens Konrad Barrett gemmer sig. Udover sit virke i technoduoen Lyra Valenza (som for nyligt er blevet af signet af britiske Opal Tapes), i det akustiske ensemble Josiah Konder og som medlem af gruppen bag Petrola 80, har Jens Konrad tidligere været aktiv under navnet Sansernes Rus samt som hovedansvarlig for det hedengangne båndselskab Blodrøde Floder.
Navneskiftet til Severin markerer et klart skifte i genre og stil fra Sansernes Rus, det af Jens Konrads projekter, som jeg har beskæftiget mig mest med. Hvor han med Sansernes Rus podede elementer fra dark ambient, synthwave og field recordings med hinanden (hør især båndet “Retrospekt” fra 2014), så er der på “Safe Following Distance” snarere en affinitet at spore med meget af den eksperimenterende klubmusik, der er kommet ud af København i løbet af det seneste år. Medlemmerne af denne scene har som fællestræk, at de alle dyrker en fragmentarisk tilgang til klubmusikken og arbejder med nogle af de stemningsspektre, der især kan forbindes til affekter som aggression, uro og melankoli. Her kan i flæng nævnes projekter som Minais B, An Gella, Astrid Sonne, Norin og Scandinavian Star.
Noget, der især adskiller Severin fra de andre projekter indenfor denne scene er, at han stilmæssigt ofte er mere ekstrem. Hvilket absolut skal forstås positivt. Sådan forstået er “Safe Following Distance” et slags paradoks: Det er et album, som formår at være enormt frit og kreativt komponeret og samtidig virke stramt, næsten minimalistisk i sin form, hvilket især det første nummer “New Partial Freedom” er et godt eksempel på.
“New Partial Freedom” er et veritabelt overflødigshorn af forskellige synthesizerlinjer og minimalistiske trommebeats, som i en tilsyneladende endeløs cyklus overtager hinandens pladser. Der er både elementer fra house, techno og melodisk ambient at finde på melodifronten (måske er det sådan det ville lyde, hvis William Basinski begyndte at spille klubgigs?), mens kompositionsstrukturerne i mine ører mere tenderer mod genrer som footwork og juke. I modsætning til “New Partial Freedom” veksler andet track “A Distance In Between” primært mellem to spor, det ene med kraftige, ambiente lydblokke og hidsig stortromme og det andet med korte støjudladninger og rytmisk knitren. Disse spor smyger sig nummeret igennem ind og ud i mellem hinanden for så til sidst at stige i intensitet og kulminere i en hypnotisk grime-spasme á la Fatima Al Qadiri eller Rabit.
“Share Location” er et perkussivt technotrack, der mestendels er drevet af 4/4-kick, breakbeats og synths og indeholder i sin al hidsighed også tydelige referencer til diverse former for basmusik. Sidste track, Infinity 2018, er en komposition, der ligesom de to første på EP’en primært består af skiftende synthsekvenser, der konstant bygges op for efterfølgende at kunne brydes ned. Særligt er dog dét, at den dekonstruktion udgør repetitionen i første del af nummeret, mens anden del er en lang opbygning uden kulmination. “Infinity 2018” udmærker sig derudover ved at inddrage elementer fra både trancemusik (lange, melodramatiske synthsekvenser) og eksperimenterende grime (simple, hakkende, diskante synth-riffs).
Ifølge den medfølgende pressetekst er udgivelsen inspireret af internetstalking som samtidsfænomen, og den mulighed for at få adgang til andre menneskers liv gennem deres data, som den stigende digitalisering og de sociale mediers opblomstring har faciliteret. Dette er en konnotation jeg til dels godt kan følge, da den dynamik og de skift i affekt, som albummet frembringer hos lytteren, i høj grad er sammenlignelig med en spændingskurve, der klart kan forbindes med voyeurisme: Den paranoia, der opstår af, at man ser noget, man ikke burde se. Det fænomen, “Safe Following Distance” frembringer associationer til, er dog i min optik snarere First Person Shooter-simulatorspil, fordi denne spændingskurve for mig giver endnu mere mening at kæde sammen med den sindsbevægelse, man oplever, når man indlever sig i en andens bevidsthed (snarere end når man snager i en andens liv). EP’en kanaliserer altså en intensitet, som for mig især er forbundet med den følelse af at sætte sig selv på spil, der opstår af engagere sig i en virtuel verden, og den udviskning af grænserne mellem det virtuelle og viscerale, som dette engagement kan medføre.
For at opsummere, er “Safe Following Distance” altså endnu et af mange beviser på, hvor mange originale udgivelser, der emanerer fra den københavnske undergrund for tiden: Det er en udgivelse, som giver et idiosynkratisk bud på mange af de tendenser, man finder i eksperimenterende klubmusik også internationalt, og som efter adskillige gennemlytninger stadig fremstår lige så levende og kompleks som ved det første, umiddelbare møde.
Info: “Safe Following Distance” udkommer på Petrola 80 d. 20 april. I anledning af udgivelsen afholdes der release på Reffen209, hvor der er liveoptrædener med Severin, Piaget og Blikfang (RSVP).
