Passive/Aggressive

Året der gik – En musikalsk sammenvævning af utallige øjeblikke (mixtape)

December 31 2018 PA_STILLELIV_Comp_Frontt

Artwork af Tobias Holmbeck, musik sammensat af Alexander Julin Mortensen

På mange måder synes mit musikalske år at dele adskillige ligheder med de foregående. På international og nationalt plan har adskillig artister været med til at udforske og udfordre vores forståelse af og forventninger til forskellig afgreninger af elektronisk musik. Overordnet kan det ikke siges at være unikt for 2018, men de har til gengæld de respektive udgivelser, deres udtryk og idéer. Eksempler herpå tæller bl.a. artister såsom britiske Oliver Coates, svenske Toxe og danske Lyra Valenza, der på hver sin facon har trukket på, men i mindst lige så høj grad udfordret en form for klubæstetik med udgivelser der på forskellig vis brød med vante forestillinger til en klubmusiks udfoldelse og udtryk. Ofte har deres kompositioner været lige så underholdende og appellerende, som de på forskellig vis har været udfordrende og krævende af mig som lytter. De har, sammen med flere andre kunstnere, været repræsentative for nogle af årets forsøg på at skubbe til grænserne for forskellige stilistiske og æstetiske dogmer for elektronisk musik, men med en vis humor og uhøjtidelighed – og ikke mindst en gennemgående og upoleret sensibilitet. Læs resten

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Embrace – Ny opsamling omfavner diversiteten i dansk elektronisk musik

Kritik June 21 2018

IMG_1921

V/A “Embrace” (Petrola 80, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin, fotos: Cameron Pagett

Kompilationen “Embrace” fra det københavnske label Petrola 80 er den første i en serie af tre og rummer bidrag fra 11 kunstnere. Selv om de hver især skiller sig ud fra hinanden, udgør de alligevel tilsammen en helhed, der virker alt andet end tilfældig. “Embrace” er på ingen måde et fuldbyrdet portræt af dansk elektronisk musiks diversitet anno 2018, men den præsenterer et udsnit af dens mest interessante aktører, der udfordrer grænserne for det kunstneriske rum, de arbejder i, snarere end de søger tilbage til og genopfinder et givent musikalsk ophav. Læs resten

Severin – At lade skærmen blive en protese

Kritik April 14 2018

Press Photo 1
Anmeldelse af Severin “Safe Following Distance” (Petrola 80, 2018) – Af Emil Grarup

På fredag udkommer den tredje udgivelse på Petrola 80, et relativt nystartet pladeselskab, som har sine rødder i det københavnske miljø for eksperimenterende elektronisk musik. EP’en har fået navnet “Safe Following Distance”, er 4 numre lang og kan tilskrives Severin, et nyt alias, bag hvilket Jens Konrad Barrett gemmer sig. Udover sit virke i technoduoen Lyra Valenza (som for nyligt er blevet af signet af britiske Opal Tapes), i det akustiske ensemble Josiah Konder og som medlem af gruppen bag Petrola 80, har Jens Konrad tidligere været aktiv under navnet Sansernes Rus samt som hovedansvarlig for det hedengangne båndselskab Blodrøde Floder.
Læs resten