Speaker Bite Me – Fortidens skygger falder på fremtiden
Speaker Bite Me ”Future Plans” – anmeldelse af Lasse Skjold Bertelsen, foto: Sigrun Gudbrandsdottir
Et af Danmarks allerbedste støjrockbands gennem tiden er tilbage efter 11 års udgivelsespause med den umiddelbart optimistiske pladetitel ”Future Plans”. Hvad titlen nok snarere refererer til, er den ustabile fornemmelse af noget ubestemmeligt, der kan ligge mellem håbet om en bedre verden og et desillusioneret opråb bestående af politiske paroler.
Den forrige plade var med titlen ”Action Painting” en relativt klar reference til den absolut sidste modernistiske billedkunstretning med galionsfigurerne Willem de Kooning og Jackson Pollocks malerier. På flere måder var albummet all over the place i en infernalsk såvel som musikalsk legesyge, der med en næsten postmoderne sensibilitet rummede det pludselige indfald og en lang række af omskrivninger og henvisninger til musikhistorien med bl.a. citater fra Kate Bush, David Byrne og sågar grandiose Pink Floyds ”Wish You Were Here”.
Denne legesyge synes at være blevet erstattet af et stramt genrefokus. ”Future Plans” åbner med den messende og formanende ”Act”, der med sin taktfaste opbygning og enkle tonemaleri med delayguitar og bassens rytmiske obstruktioner af det kontante flow har en klassisk postrocket følelse af vekslinger og opbrud. Også når de to vokalister, Signe Høirup Wille-Jørgensen og Martin Ilja Ryum, har de klassiske skift mellem at fremføre dele af sangene – hverken som en duet i gængs forstand eller med en omgang koket call-and-response – benytter bandet sig af gamle dyder og patinerede værktøjer, der dog på ingen måde er forældede. På samme vis er den efterfølgende ”Sweet Expectations” ganske genrestram inden for bandets eget lydunivers, og med sit adstadige beat og kværnende guitarer kunne nummeret minde om en sfærisk og sørgmodigt klagende opdatering af den no nonsense-punk, der er at finde i bagkatalogets sange som ”Punk The Pam” fra EP’en ”Recorded” og debuten ”Inner Speed”, der begge blev udgivet helt tilbage i 1997.
Med singlen ”Ruin”, der er pladens korteste på 4’16, når Speaker Bite Me en bemærkelsesværdig patos, der også var at finde i sin mest koncentrerede form på mesterværket ”If Love Is Missing It Must Be Imposed” fra 1999. En følelsesfuldhed, der i de længselsvækkende melodilinjer i guitarernes himmelflugt melodisk omsluttet af Kasper Deurells synkoperede bas er pladens højdepunkt, og hvor Signe Høirup og Martin Ilja synger næsten bønfaldende til lytteren om at forstå sig selv som værende i ”times of war” fyldt med ”stupid reasoning”. Det er sært medrivende og næsten kuldegysfremkaldende ved sangens slutning, hvor guitarernes mur af distortion opløses i spøgelsessvævende synths.
Denne patos er ikke agitp(r)op i gængs forstand, men det er her i 2018 sunget med en særlig alvor, der går igen i pressemeddelelsen. Her beskrives nutiden metaforisk som en ”krigstid”, hvor det retorisk nøgent konstateres af bandet, at ”vi har brug for mere nærhed og mening i vores liv uden al den angst. Det kræver koncentration, så vi alle sammen kan løse det. Vi håber, at musikken vil frigive noget, noget ophobet.”
En sådan alvor står i klar kontrast til bandets dengang tidstypiske attitude i interviews og koncerter for 15-20 år siden, hvor dét at være ”navlepillende” småironisk blev fremhævet som en vigtig beskæftigelse, og hvor bandet til en koncert på spillestedet 1000FRYD i Aalborg uddelte fotokopier af teksten til Sonic Youth-slagsangen ”Youth Against Fascism” blandt publikum, så man sammen kunne skråle med på modstanden mod George W. Bush, Anders Fogh Rasmussen, eller hvem det nu ellers var oplagte at indskrive i rollen som skurk på det tidspunkt.
Det er med en mere alvorlig mine og med tyngden af livserfaring, at Speaker Bite Me ner tilbage med en særdeles homogen plade. Her genopliver kvartetten gamle dyder, såvel som den med et stålsat blik ser fremad med pladens afsluttende titelsang, der kradser videre i en friktion mellem dur og mol og diverse dissonanser, alt imens der litanisk og næsten manisk messes ”Everything can change!”
Info: ”Future Plans” udkom på Pony Rec 12. oktober.
