T.R. Kirstein & Jacob Kirkegaard – Atomfrygten stråler fortsat fra “Imperia”
Af Tobias Kirstein – Foto: Mikkel Morris.
“Imperia” (la. for kraft/ordre) er et lydværk, som Jacob Kirkegaard og jeg optog på Barsebäck Kernekraftværk i 2004.
Det har siden fundet mange former og udtryk og bliver på en eller anden forunderlig måde ved med at funkle og kaste nye betydninger af sig. “Imperia” er som gløder som engang imellem blusser op, men aldrig slukker helt. Et langt gloende liv.
Vi var hver især skræmte over at skulle besøge Barsebäck, at gå ind i løvens hule – Dødsstjernen hvorfra al ondskab strømmede, da vi var børn i 1970’erne. Dengang hvor absolutterne stod i kø og ondskab fik en nærmest metafysisk karakter. Men vi ville tage kraften fra stedet og undersøge den, sende den videre.
At få en aftale i hus med Barsebäck var en temmelig tidskrævende proces. Jeg skrev temmelig mange mails, havde lange telefonsamtaler med deres kommunikationsansvarlige og skulle sikkerhedsgodkendes, før de rent faktisk troede på, at vi bare ville optage lyden af værket. Vi blev til gengæld godt modtaget derovre af veteranen Robert Wahlström som viste os rundt og på syngende skånsk fortalte os om herkomsten af alle de lyde vi hørte. Han vidste alt om enhver susen og sang fra hvert af de hundreder af rør som slanger sig i gigantiske rum. Lyden her var overvældende og knusende.
Året efter da Barsebäck stod for lukning, komponerede vi med nogle af optagelserne et ‘Requiem til Barsebäck’. Værket blev opført på DRs P2 – sådan noget kunne lade sig gøre dengang. Barsebäck er i øvrigt stadig ved at lukke ned. Såvidt jeg husker, kan brændselsstavene først komme op i 2020 og vil jo stråle hundreder af år frem i tiden, gemt væk dybt nede under klipperne på en hemmelig lokation. På den måde resonerer “Imperia” også med Barsebäck.
Jeg fandt Sophus Claussens digt ‘Imperia’, som blev centralt for vores måde at komponere og udvikle det voldsomme stof vi havde mellem hænderne.
‘Jeg er Imperia, Jordmassens Dronning, /urstærk som Kulden, der blunder i Bjergenes Skød,/ mørk og ubøjelig — ofte jeg drømmer mig død.’
‘Hver, som er ustemt og ikke faar Tone/ efter en Sang, som man synger i Klynger og Kor/ — hver, som er ustemt, er Jord af min Jord.’
En verden hvor mennesker og alt det vi forestiller os ingen betydning har. Der er kræfter som er større end os. Det gav et perspektiv som vi fulgte op med en tekst som fulgte med CD’en: “The force of the radioactivity is present in the sounds on this CD and might tilt the balance of the atoms that you consist of. The sweet singing frequenzies of Imperia might change the world. […] Everything we humans consider to be secure and stable is in a constant state of flux and the atoms which happen to form a house or a chair, might as well agree, by the laws of nature, on forming a human, a rock or a reptile. Så den skrøbelige tilstand af virkelighed kunne destrueres og finde nye former.”
I coveret står der desuden ‘Anyone holding a frying pan owns death’. Det er et citat af W. S. Burroughs som køligt peger på at magten og kraften ikke hører til i institutionerne, men i hænderne på hvem som helst. Den gode gamle tilstand af panik.
I 2006 stod lyden i Marmorkirkens 11 sekunders efterklang strålende mørkt. Jacob opførte sit værk “Aion” fra Tjernobyl inviteret af LAB, så det gav god mening også opføre “Imperia”, som det nu hed. I 2011 fandt lyden og tanken en form som en helt sort CD lavet i samarbejde med Nis Sigurdsson fra Escho. Den udkom dagen før Fukushima-katastrofen, dokumenteret på min udstilling i BKS garage, hvor timerapporter fra det internationale atomagentur blev hængt op. Vi var opmærksomme på, hvad mon det var “Imperia” havde sat i bevægelse og fulgte det nøje.
CD’en cirkulerede blandt de interesserede, indtil Loke Rahbek fra pladeselskabet posh isolation tilbød at udgive det på vinyl. Lyden på CD’en varer godt 50 minutter og skulle nu kortes ned til 2 x 20 minutter for at passe til et andet medie. Det føltes meget voldsomt og som en form for helligbrøde at klippe lyden over i to. Men det blev en smuk plade med lyst cover og at lyden nu var fordelt over to vinylsider kom der helt nye interessante sider frem. Fordi PI er et så seriøst foretagende, ramte lyden samtidig også et nyt publikum rundt omkring i verden og blev hurtigt udsolgt. Hvis man er interesseret har både Jacob og jeg et par ekstraeksemplarer stående.
Vi besluttede, at “Imperia” også skulle være med på Jacobs udstilling Earside Out på Museet for Samtidskunst, Roskilde i 2015. Så vi mødtes i Berlin med rolig grøn te og whisky, indtil vi fandt noget helt nyt materiale frem fra arkiverne. En lysere lyd som stadig var gloende varm – rolig og destruktiv. Denne version fik sit eget smukke rum på udstillingen.
Nu har “Imperia” fundet en ny form. Kurator og skribent Jacob Lillemose har gennem årene brugt Imperia-lyden som indledning til sine foredrag om teknologiens urolige energi. Lillemose skrev efterfølgende en fascinerende tekst til Jacob Kirkegaards bog Earside Out (udgivet af Museet for Samtidskunst), der tog udgangspunkt i “Imperia” som en form for lydlig besættelse. Den vinkel har pustet nyt liv i gløderne. Og nye farver.
I regi af udstillingsstedet X AND BEYOND, som har det til sin undersøgende og stærkt interessante praksis omkring katastrofen i alle dens grusomme og fantastiske facetter, kan “Imperia” høres i galleriet i Griffenfeldsgade og nye tekster kan læses.
Imens gløder de endnu ikke udforskede lyde i Imperia-arkivet. Måske finder de en dag en ny sammenhæng at stråle i.
Info: “Imperia” geninstalleres på X AND BEYOND torsdag den 25. februar kl. 18.00-21.00 i forbindelse med udstillingsrækken “The Atomic Age Revisisted” (RSVP). Læs et længere P/A-interview med Jacob Kirkegaard. Lyt til udsnit af Kirkegaards værker i programmet herunder.
