Reportage af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Signe Heinfelt Tolbøll, Brice Soniano og Jacob Ridderberg. Når nu du på skovtur står i efterårsløvet, trækker vejret helt ned i maven, frydes over køligheden mod din hud, alle farverne, og du i det hele taget føler dig enormt rodfæstet i naturen, urokkelig og uendelig som et egetræ, kan du sende Jacob Ridderberg en tanke. Den ...

Gabestok “Én gang rådden, altid rådden” (Strange Aeons Records, 2021) – anmeldelse af Daniel Niebuhr Det er – selv på Gabestoks andet fuldlængdeudspil – stadig svært at begribe, at Fleep og Dø er de eneste aktører i københavnerduoen. “Én gang rådden, altid rådden” føles nemlig akkurat som forgængerne “På herrens brakmark” og “Tre” større end en tomandsbedrift, hvilket munder ud i en voluminøs, gennemsmadrende ...

Gabestok “TRE” (Strange Aeons Records, 2019) – anmeldelse af Rasmus Søndergård Madsen. Foto af Adriana Zak. Hvis du står i lort til halsen, skal du ikke hænge med hovedet.Anonymt dansk ordsprog. Sammen med Korpsånd tog Gabestok black metal-undergrunden med storm i 2017, da det dobbelte opsamlingsalbum “Korpsånd – An Introduction to the New Wave of DKBM” blev udgivet af Fallow Field/Tour de Garde. En kæmpe ...

Afsky “Sorg” (Vendetta records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Depression er en ensom tilstand. Der findes terapigrupper for sorgramte og deprimerede, men det er en sygdom, mange går alene med længe. Derfor virker det også naturligt, at man går solo, når man skal spille depressiv black metal. Det gør Ole Luk fra Solbrud så på sit første fuldlængdealbum under navnet Afsky. Den depressive ...

Af Kim Elgaard Andersen I weekenden 2.-3. februar afholder Ungdomshuset Kaldet fra Dybet for tredje gang. Det er en to-dages mini-festival, der afholdes hvert tredje år og lukker den danske metalundergrund ud af kælderen. Det første år havde den undertitelen “2 dages black metal mini-festival”, mens det i 2015 blev omdømt til “To-dags mini-festival. Sort dommedags metal” [sic]. Det indikerer et lidt bredere metal-udbud, ...

Tongues “Hreilia” (I Voidhanger Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Nøgne mennesker nedtrykte og forpinte. De er tydeligt tyngede og kan allerhøjst sidde på knæ og kigge op mod den kraft, der trykker dem. Og den kraft er ikke synlig. Kun naturen, der tårner sig over dem, mens månen anes i det fjerne. Pladecoveret rammer tonen og temaerne på “Hreilia” ganske godt. Her ...

Slægt “Domus Mysterium” (Ván Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen På sit nye album, “Domus Mysterium”, er københavnske Slægt næsten blevet for suveræne til at emulere metal-historien. Kvartetten har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden debutalbummet, “Ildsvanger” fra 2015. “Ildsvanger” er nok melodisk black metal, hvilket Slægt stadig spiller, men har en mere klassisk lo-fi black-production, som noget fra en demo, ...

Anmeldelse af ORM “Orm” (Indisciplinarian, 2017) af Kim Elgaard Andersen. Da black metal som genre og miljø voksede frem i Norge i 1990’erne, fulgte nogle svenske bands med, men i Danmark havde vi ikke et veletableret miljø. Til trods for at den nordiske mytologi, der var grundlaget i de asa-troendes hedenske kirkeafbrændinger, også var en del af Danmarks kultur og historie. Det måske mest ...

Da amerikanske Liturgy indtog Pavilion Scenen lørdag nat på dette års Roskilde Festival, var det uden deres fantastiske trommeslager Greg Fox, som et par uger forinden havde valgt at droppe ud af bandet. Publikummet måtte derfor nøjes med en trommemaskine. Et stort tab for black-metal bandet, der var inde i en rivende udvikling. Men hey! Der er lys for enden af tunnelen. Greg Fox’ ...