Passive/Aggressive

Jana Rush – Soulful footwork mutations (interview)

English January 22 2018

jana2
By Sandra S. Borch

It is not many people who can say that they aired a dj-set at the age of 10. However, it is exactly the case with the Chicago-based artist Jana Rush who started broadcasting on the local WKKC radio. “I just went straight to turntables and radio,” she cheerfully explains to Passive/Aggressive in this transatlantic interview before going to Europe to perform for the first time.

Læs resten

食品まつり a.k.a. Foodman – Discovering a world for your own originality (interview)

English March 25 2017 20161006_231108

Interview by Simon Christensen. Translation by Anna Vicario. Originally printed in ZINE 6 in 2016.

Japanese artist Takahide Higuchi is known under the alias Foodman as an adventurous traveler in electronic music. His art plays on other musical styles of the world, but is based in the Japanese juke movement, the eclectic gaming world and culture of his native Yokohama.

Originally inspired by bass-heavy dance music and an avant-garde angle on footwork, he has later mixed his approach up in a collage art that is based on samples, intertextuality and naive melodies to create a personal dream world. This is more evident than ever on his latest release, “Ez Minzoku” – his most ambitious and arguably most diverse and weirdest effort yet. Læs resten

Príncipe – Musik for folket, gaderne, slummen og dansegulvet

Blog February 15 2017

 

principe

 

Af Matias Gulvad

Príncipe er navnet på et pladeselskab, der er blomstret ud af boligblokke i Lissabon. Som de selv siger det, er de ”Fully dedicated to releasing 100% real contemporary dance music coming out of this city, its suburbs, projects & slums.” Musikken, de udgiver, kalder de selv Batida, der groft kan oversættes til ”mit beat”. Læs resten

Swisha & Los – Kollaborativt krydsfelt mellem spontanitet og refleksion

Blog October 8 2016 by_Robert_Chong_kqwm15

Af Alexander Julin

Footwork-/juke-inspirerede Swisha er ikke et nyt navn som sådan. Faktisk rækker den californiske producers ret omfattende katalog af egne sange og mix et par år tilbage, men det er først nu, i 2016, at Swishas kompositioner bliver tildelt en krop i form af fysiske kassettebåndsudgivelser. Et bånd er allerede udkommet på Dome of Doom (der bl.a. har udgivet Daedelus), og nu debuterer Swisha med et nyt samarbejde med Los.

“JBW2K16” er navnet på udgivelsen, der først og fremmest bemærker sig ved at være enormt kollektiv. Ikke blot er der tale om et samarbejde mellem to producere. Andre producere bidrager også med inputs til ni ud af albummets 14 sange. Ud over et enkelt bidrag fra footwork-stjernen Traxman, finder vi Kush Jones og Scatta på otte numre hver for sig, sammen og en enkelt gang i selskab med Sonic D. Derfor fremstår “JBW2K16” også som en dokumentation af, hvordan mennesker mødes gennem musikken og derigennem skaber mere musik. Læs resten

Jlin (Jerrilynn Patton) – Dronning Midas af afrofuturisk footwork

Blog December 21 2015 Jlin

Af Mikkel Arre

Da amerikanske Jlin for nylig udsendte EP’en ”Free Fall”, satte hun en tyk streg under, at 2015 har været hendes år. Ikke blot er ”Free Fall” i sig selv en stærk udgivelse. Den kom tilmed kun otte måneder efter det overvældende debutalbum, ”Dark Energy”, der også udkom på Planet Mu.

Albummet havde været undervejs i omkring fem år, men åbenbart har produceren fra Gary, Indiana med det borgerlige navn Jerrilynn Patton virkelig fundet et kreativt flow nu, for hele EP’en holder næsten samme niveau. Samtidig er den trods sine blot fire numre så varieret, at den er en glimrende introduktion for folk, der stadig har det afrofuturiske debutalbum til gode. Fundamentet er stadig hektiske beats, der har det heftige tempo og den omhyggeligt konstruerede polyrytmik til fælles med mange andre footwork-plader. Jerrilynn Patton medvirkede da også på den ene af de to toneangivende footwork-compilations “Bangs and Works”, som for alvor var med til at hive genren fra Chicago ud i det internationale musiklandskab som en uventet bredt appellerende form for avantgardistisk, polyrytmisk dansemusik omkring 160 BPM.

På ”Free Fall” står Jlins trommespor mere rent i lydbilledet, end man er vant til i genren. De rytmiske elementer skurrer ikke nær så meget mod hinanden, og et nummer som ”Nandi” får – med sit organiske congas-lydende beat og opklippet kvindevokal – Jlin til at virke lige så beslægtet med Shackleton som med Chicago-legender a la DJ Rashad eller RP Boo. Læs resten

RP Boo – footworkens førstearving på den yderste udkant af kropslig funktionalitet

Blog June 1 2013 66146_644206048754_307490_36240362_677984_n_medium_image

Af Andreas Syr

Footworks tilværelse som et obskurt, hyperlokalt fænomen, der kun med besvær kan opstøves uden for Chicagos ghettoer, er endegyldigt ovre. Andreas Korsgaard Rasmussen introducerer genren og anmelder RP Boos første egentlige album “Legacy”.

Genren, der på papiret burde tiltale fans af alt fra abstrakt hip-hop, såsom Dr. Octagons synæstetiske sci-fi eller Def Jux’ aggressive eksperimenter, til den rå ghettohouse hvorfra den har udviklet sig, har med hjælp fra det britiske selskab Planet Mu opnået anerkendelse som en af de mest originale elektroniske nyskabelser, siden dubstep i sin tid muterede frem af UK garage og 2-step. Navne som Traxman, DJ Spinn & DJ Rashad, DJ Nate og DJ Diamond turnerer internationalt og i modsætning til tidligere, hvor det meste af musikken kun forefandtes på mixbånd og trommemaskiner, og altså ikke blev dokumenteret for eftertiden, udgiver de samme producere nu plader, der distribueres bredt.

Footwork er generelt sagt kendetegnet ved skæve, synkoperede trommeprogrammeringer blandet med et væv af opklippede, manipulerede samples, der, oftere end ikke, er planket fra Chicagos lokale, musikalske arv. De bedste footwork-producere anvender samples med en lige så stor originalitet som hip-hoppen i dens storhedstid, og tilføjer ved hjælp af dem tekstur og melodi (og yderligt synkoperet rytmik) til de altid hæsblæsende knækkede rytmespor. Læs resten

DJ Rashad – Velkommen til Chicago

August 14 2012

Af Jesper Buhl, anmelder af elektronisk musik og medlem af Det Sejler I Effekter

Med sine opklippede, MPC-manipulerede vokalssamples og frenetiske beats er den Chicago-bårne genre juke lyden af repitioner ophøjet til kunstart. Ligesom det friske fodarbejde, der gav navn til den battle-baserede dansestil footwork, som juke udviklede sig i tandem med, er kernen de hurtige, ofte abrupte repetitioner i konstant flux.

[Chicago Footwork http://www.youtube.com/watch?v=f06H1ezvjEg]

Juke udspringer af ghetto house og har også rødder i hiphoppen. Det er næsten, som om juke er den naturlige konsekvens af hiphoppens hovedinstrument MPC’ens opbygning. Det er en maskine, som med sine trommepads indbyder til hidsig opklipning, især når den kombineres med et højt tempo, og ghetto housens dansegulvsrettede energi.

En af genrens største stjerner, og vel nok den kunstner, der er nået længst ud over Chicagos bygrænse, er Rashad Harden, DJ Rashad. Springbrættet ud i verden blev det legendariske London-label Planet Mu, ledet af Mike Paradinas, som mange nok kender som µ-Ziq. Paradinas, som på sit label har udgivet prominente folk som Rudi Zygato, Starkey, iTAL tEK, Kuedo/Jamie Vex’d, Venetian Snares og Wagon Christ, lancerede juke i Europa med albums fra DJ Roc og DJ Nate og EP’en “Itz Not Rite” med DJ Rashad, samt ikke mindst de to kompileringer “Bangs & Works vol. 1 og 2″. Her kan nye lyttere let gøre sig bekendt med genrens fascinerende blanding af techno-influeret maskinæstetik, hiphop-inspireret funk-fornemmelse, samplelån fra andre genrer og ren, rå danse-aggression. Læs resten