Passive/Aggressive

”Collision With an Insignificant City” – Et øjebliksbillede af Aarhus’ undergrund i fuldt flor

Blog Kritik April 21 2016 yung-11

Anmeldelse af Daniel Niebuhr

Collision With an Insignificant City var navnet på den aarhusianske engangsforestilling, som løb af stablen i forbindelse med sidste års udgave af snart hedengangne Pop Revo. Arrangementet – hvis formål var at hylde byens blomstrende musikalske undergrund, der gennem de senere par år har fået tilsat en ordentlig omgang progress – er nu klar som liveudgivelse.

Det er uden tvivl en lang række af de mest iørefaldende og interessante navne fra de breddegrader, som er samlet under CWaIC-fanen, hvor i alt 13 aktørers respektive bidrag til den halvanden time lange forestilling er blevet indkapslet. Death/noise/free-jazz/rocksekstetten Narcosatanicos får lov til at stå for første indslag med ”Nausea”, der ligeledes er at finde på gruppens debut fra 2014. På ”Collision With an Insignificant City” nyder nummeret rent faktisk godt af det uforfalskede og mere direkte livemix, der fungerer som katalysator for Narcosatanicos’ destruktive kaosagenda. Læs resten

Lyd i Provinsen og fragmenter af den aarhusianske livescene anno 2013

Feature January 4 2014

stargateaarhus

Af Rud Kjerstein, redaktør for radioprogrammet Lyd i Provinsen. Foto Alexander Julin.

Året har budt på bevidsthedsudvidende, rodede, uudslettelige, fabelagtige og pinlige koncerter og kaotiske radioudsendelser. Her følger et fragmentarisk overblik over den aarhusianske livescene anno 2013.

I Aarhus er det, som om den musik, der ikke er i berøring med etablerede medier og spillesteder, bliver negligeret på en decideret arrogant måde. Derfor startede vi radioprogrammet Lyd i Provinsen på Aarhus Studenterradio, der skulle give et indblik i den alternative livescene med anbefalinger og interviews, hvor netop et upartisk non-profit-medie kan optræde. Profilen har ikke været outreret; det bærende har været kvaliteten og potentialet, der i høj grad eksisterer indenfor den alternative livescene i Århus. Samtidig har vi også fremhævet åbenlyse kvalitetsbookinger fra de netop etablerede spillesteder, hvor opmærksomheden har været helt berettiget. Således har der f.eks. været anbefalinger af The Walkmen og lokalbandet Fright Eye i én og samme udsendelse. Lyd i Provinsen sendes hver mandag kl. 19-20 og kigger frem mod den kommende uges livemusik.

Fredag d. 29. marts: Raum Eins fødselsdag
Raum Eins – aarhusiansk koncertarrangør og pladeselskab – holder 3 års fødselsdag og releaseparty i Trøjborg Beboerhus, hvor fem bands Helmet Compass, Drowners som tidligere hed The Silver Linings, Dussth, Heavy Friends feat. Lenny Davies og Bed Bugs skal spille for en entrépris på 30,- og øl/vin til 10,-. Beboerhuset ligger langt inde i en baggård på Trøjborg, og der er ingen skiltning for arrangementet ude ved vejen eller i gården. Stilen er lagt. Fire dage tidligere har stifteren af Raum Eins, Morten Ettrup, været i studiet for at fortælle om Raum Eins og arrangementet. Han lægger stor vægt på, at Raum Eins er alle, hvis man har lyst til at være med; det handler bare om at få arrangeret noget og så ellers tage tingene, som de kommer. Profilen for Raum Eins er altså flydende og ubeskrevet. Læs resten

Yung og Bad Stroke – Nyreslag fra Aarhus’ nyeste utilpassede unge

Blog November 28 2013 yungshordmikkel

Af Simon Christensen (Yung) og Jens Franco (Bad Stroke). Foto: Alexander Julin.

Da den kortlivede aarhusianske hardcore punk-gruppe Urban Achievers gik i graven tidligere på året, var de medvirkende allerede begyndt at forme nye bands som fx Happy Hookers for Jesus, Fright Eye, Bed Bugs og ikke mindst de to små labels Vulgar Deformity og Shordwood Records. Begge udgiver musik i små formater og små oplag.

I denne måned er Shordwood for alvor kommet i gang med to nye udgivelser. Mikkel Holms eget projekt Yung består af medlemmer fra Urban Achievers og Snaredrum. For en udgivelse af den type giver de 16 numre en virkelig lang kassette, men det består af vildt gode ting, som basalt set blander rock fra lo-fi’ens hyldehøjde: punk, garagerock og melodisk slackerrock. Der er i hvert fald en stribe gode numre omkring “Nothing To Say” og “Look”, som gør Yung til et stilstikkert bud på en dansk Ty Segall eller John Dwyers.

Til sammenligning er det nye bånd med Bad Stroke overstået på bare seks minutter i fremragende tempo. Musikken er hurtig, aggressiv og vred amerikanskinspireret hardcore punk, der sprutter af hooks og attitude. Tilsat giftige doser af desperation, slagsmål og billige skateboards. Elsker det! Trods den ultraprimitive lo fi-produktion. Jeg mener at kunne høre et walkman-agtigt båndsus i ’No Time For You’. Fuck det, digitale medier er for tøsedrenge. Båndet er ude i bare 50 eksemplarer, så der skal nok rykkes ret hurtigt, hvis du vil besidde dette urimelige nyreslag fra Århus’ nyeste gruppe utilpassede unge.

Om Yung skriver Shortwoord, “they spit out songs as girls change panties… None of the songs sounds the same, but theres a common ingredient in all of them. Check it out maaaaan,” og det samme kunne hævdes om Bad Stroke. Ikke så meget pis. Læs resten

Første årgang af Flux Festival – på skuldrene af et blomstrende slagsmaal

Feature September 17 2013 flux2

Af Simon Christensen

Danmark har fået en ny musikfestival – og den er skidefedt booket med vægt på kompromisløse nye bands og en musikpolitisk kant fra en lille århusiansk arrangør-gruppe plus en 18-20 frivillige, der udspringer af alternative miljøer i byen, som måske/måske ikke har blomstret de seneste 2-3 år. Hvis man skal sige noget overordnet om det her initiativ, som finder sted for første gang i år, så er det, at de præsenterer musik på musikernes præmisser og i de rammer, der passer til musikken (Hvorfor skriver vi dette?, hvorfor er det ikke en selvfølge?, red.). Hvad gør FLUX anderledes end de 20 andre alternative festivaler, hvem ser de op til, og hvad er deres bookingstrategi?

“Flux Festival er startet efter en konstatering af at det musikalske miljø i Aarhus har et manglende fokus på en florerende og spirende undergrund. I forhold til alle de andre festivaler både her i byen og udenbys har vi et fokus på intensitet og intimitet, som afspejles i både bookingerne, såvel som den ramme musikken bliver præsenteret i, som har stor indvirkning på, hvordan musikken forstås og føles. I alt sin enkelthed Læs resten

Pop Revo 2013 – en musikalsk kærlighedserklæring fylder rundt

Feature May 5 2013

5552016673_724ff063d2_o

Af Rasmus Junge

Så er det igen den tid på året, hvor folk med alternative lyttevaner kan få deres årlige live-kicks i Aarhus, når festivalen Pop Revo den kommende weekend fejrer ti års jubilæum. Det fejres blandt andet med to væsensforskellige DIY-musikere: en gammel favorit her på bloggen, den evigt uforudsigelige og ikke sjældent geniale lo-fi-weirdo R. Stevie Moore, og japanske Shugo Tokumaru (billedet), der selv både skriver, fremfører og producerer sine naivistiske og legesyge, japansksprogede vuggeviser. Værd at bemærke er det også, at garagerockeren Mikal Cronin ankommer til Aarhus med hans muligvis bedste album i bagagen, det spritnye ‘MCII’ der er dømt til at akkompagnere sommerens strandture med dåseøl og ghettoblaster. For ikke at tale om danske darlings som Synd Og Skam, Lower, Happy Hookers For Jesus, Lower og Causa Sui.

Som optakt har vi bedt Björn Lydén, der har været en del af arrangørgruppen gennem alle årene, om at præsentere årets festival.

“Med festivalen i år er det tiende gang Pop Revo finder sted. Det er et jubilæum, der skal fejres! For det første er festivalen udviddet til tre dage, ligesom den var i 2004, og det foregår igen i år på Voxhall og Atlas. Hertil er der booket en rækker kunstnere, som betydet noget særligt i Pop Revos historie. Festivalen blev dannet omkring at få The Clientele til landet, til vores store glæde da de uhyre sjældent spiller live. Paddington DC gæstede også det første år og er den kunstner, der har spillet flest gange på festivalen, da han også har spillet med The Bear Quartet og Paper. The Rumour Said Fire fik mange nye hjerter til at holde af festivalen i 2010 og var med til at give nyt liv, ovenpå et tungt underskud fra året før. Læs resten