Af Matias Gulvad Príncipe er navnet på et pladeselskab, der er blomstret ud af boligblokke i Lissabon. Som de selv siger det, er de ”Fully dedicated to releasing 100% real contemporary dance music coming out of this city, its suburbs, projects & slums.” Musikken, de udgiver, kalder de selv Batida, der groft kan oversættes til ”mit beat”.

Roskilde Festival er overstået for i år, en god en af slagsen med flere pletskud, specielt på hovedfestivalen. Vi dækkede hurlumhejet hele ugen på Instagram, her er årets indtryk ifølge redaktionen garneret med udvalgte mobilskud. Se flere billeder på @pasaggressive. Årets voodoo-ritual: Goat. Årets koncert! Årets mest seriøse test af bassens bundniveau på Gloria: Andy Stott.

(Keiji Haino. Foto: Rusted Shadows) Af Rasmus Junge Søndag kl. 01.00: Det her skulle have været en optakt, men nu er det søndag nat, og Roskilde Festival er allerede i gang, så det er strengt taget for sent. Så kunne man ellers have skrevet om, at programmet er tyndt i toppen, men at det altid vinder i bredden. At genre-fetichister altid savner mere fokus på netop deres hjørne ...

Hun blev født i Kuwait og voksede op under Golfkrigen. Og med minder om rigtige bomber dugfrisk i hukommelsen fortabte hun sig i Sega Megadrive-spillet ”Desert Strike”. Spol 20 år frem, og musiker/kunstner Fatima Al Qadiri, der nu bor i New York, udgiver i november 2012 ep’en ”Desert Strike”.

Af Tobias Corell Efter tidligere i år at have flyttet festivalen til New York for en stund, var den 10. udgave af Unsound vendt tilbage til moderskibet Kraków, Polen. Festivalens musikprofil er umulig at definere, men den er nogenlunde delt op i lige dele lydkunst, dansemusik og forskellige muterede undergrundsgenrer. Unsound 2012 var udstyret med den kryptiske undertitel ”The End”, hvis formål var ...