Vanessa Amara – Kammermusikalsk ambiens fra kirkeskibet
Vanessa Amara “You’re Welcome Here” (Posh Isolation, 2016) – Anmeldelse af Mikkel Arre
Ingen andre danske udgivelser fra i år har anfægtet mig så stærkt som den danske duo Vanessa Amaras andet album. “You’re Welcome Here” er enormt smuk på sin egen afmålte måde – men vil man længere ned i materien og give en tolkning af, hvad der er på spil, undslipper pladen gang på gang. Selv efter at have lyttet og funderet et helt forår har jeg stadig svært ved at give et kvalificeret bud på pladens temaer eller på, hvad relationen helt eksakt er mellem albumtitlen og musikken.
At pladen kan blive ved med at være så hemmelighedsfuld, er virkelig fascinerende – og anfægtende.
Det er ellers ikke vanskeligt at høre, hvad der foregår på de syv numre. De enkelte instrumenter – kirkeorgel, klaver, cello, violin, trombone og kirkeklokke – træder for det meste rent og klart frem, og det kammermusikalske udtryk bliver først forstyrret, da grynede tapeloops dukker op og dominerer B-siden.
Hvor Birk Gjerlufsen og Victor Kjellerups debutalbum ”King Machine/Both of Us” (udsendt først på kassette og siden på vinyl) bød på en til tider noget ujævn blanding af storladent orgel og skramlede trommer, er ”You’re Welcome Here” langt mere stringent. A-siden byder på korte stykker på max fem minutter, mens B-siden slutter med to langvarige numre, der strækker små loops ud over adskillige minutter for så til sidst at gå i opløsning.
Lydbilledet fremstår mere redigeret end på debutalbummet. Jeg er f.eks. i tvivl om, hvor alt andet end kirkeorgelet og -klokkerne er optaget. Det er muligt, at duoen og deres håndfuld gæstemusikere vitterlig har siddet i kirkeskibet under orgelet og spillet, men i så fald er der uventet lidt rumklang. Så måske tegner albummet konturerne af et klangligt rum, der ikke har eksisteret andre steder end på pladen?
Også når det gælder de enkelte numres opbygning, har Vanessa Amara udviklet sig heftigt. Selv om instrumenteringen er rimelig sparsom, forløber numrene vidt forskelligt. ”1” åbner med brusende orgel, stilner så af med klaver og cello, en insisterende synth træder ind og bliver tydeligere – men inden den når at komme i nærheden af at føre til et klimaks, bliver den abrupt afbrudt.
I ”2” lægger flimrende loops sig som en dyne over afslutningen og udgør dermed en perfekt kontrast til det skrøbelige udtryk, der indtil da har præget samspillet mellem tonerne fra rungende kirkeklokker og de sarte strygere. Decideret elegant bliver det i ”3”, hvor celloen og orgelet indgår i et dirrende parløb gennem hver sin stereokanal – og hvor der for eneste gang på pladen pludselig dukker en trombone op i det sidste halve minut.
De syv-otte minutter lange numre på B-siden er mere ambiente og flyder ud i dis, men kunne lige så godt fortjene indgående beskrivelser, for også her bruger Vanessa Amara sine virkemidler velvalgt og præcist.
Det er indiskutabelt, at ”You’re Welcome Here” er et smukt og imponerende veldisponeret album – men det virkelig interessante ved pladen er, at duoen kan opbygge disse skiftevis manende og lavmælte lydbilleder, uden at de flyder over med følelser. Tværtimod fremstår musikken ganske nøgtern. I den forstand passer Vanessa Amara glimrende ind hos Posh Isolation; der bliver ikke leflet for lytteren. Men samtidig udpeger det akustiske udtryk og de velafbalancerede kompositioner en helt anden retning, end københavnerselskabet har bevæget sig ad førhen.
Duoens kølige, nærmest stoiske tilgang afspejler sig også i, at ingen af numrene har en titel. På den måde får man virkelig ingen ledetråde til at afkode temaet eller ane noget narrativ. Her er man helt på egen hånd. Og måske er det i virkeligheden en pointe? Med de første fem numre skaber Vanessa Amara et imødekommende rum omsluttet af kirkeklokker – for så at opløse det i de sidste numre. Først via opadstigende synths, der antyder transcendens, og så til slut otte minutters langsom fordampning. Altså er man overladt til sig selv, til forfaldet: Du er velkommen her, men ingen tager hånd om dig.
Info: ”You’re Welcome Here” udkom på Posh Isolation i marts.
