JAWS – Omringet af online-notifikationer
Kritik
April 6 2017, af Alexander Julin

JAWS “Object Dom” (Hundebiss, 2017) – Anmeldelse af Alexander Julin
JAWS – alias Robert Giradin ((ex-)Excepter, Sex Boyz) fra Los Angeles – har længe været tilknyttet det italienske label Hundebiss (Dracula Lewis, Stargate, Primitive Art m.fl.). I 2012 debuterede han hos selskabet med “Stress Test”, der blev fulgt af det ligeledes eminente album “Keys to the Universe” ...
Læs resten
Objekt – Paranoide technoimplosioner og skizofrene houseeksperimenter
Kritik
April 5 2017, af passive/aggressive

“Objekt #4” (Selvudgivet, 2017) – Anmeldelse af Emil Grarup. Foto: Kasia Zacharko
Den britiske musiker TJ Hertz, bedre kendt under sit alias Objekt, har netop udsendt det fjerde udspil i sin selvudgivede, eponyme white label-serie. Vinylen hedder “Objekt #4” og er TJ Hertz’ første fysiske udgivelse siden hans på mange måder toneangivende debutalbum “Flatland”, der ...
Læs resten
Angeles & Internazionale – Desolate electronics and echoes of abandoned spaces
Kritik
April 4 2017, af mikkelarre

Angeles & Internazionale ”Vigilance” (Janushoved, 2017) – Review by Ivna Franić
Copenhagen tape label Janushoved kicked the year off with several new cassette releases of recordings by Liberty Uganda, Mercury Ribbon, Tevere, and one intriguing duo. Angeles & Internazionale is a collaboration between Soho Rezanejad – whom you might have heard on Croatian Amor’s latest record, if nowhere else, and Mikkel ...
Læs resten
Billow Observatory – Brydningsflader og langsomme forskydninger
Kritik
April 3 2017, af nilsbloch

Billow Observatory ”II: Plains/Patterns” (Azure Vista, 2017) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
Den odenseanske musiker/producer/labelmand Jonas Munk er en både velkendt og vigtig figur i det danske musikliv. Han er en af bagmændene bag pladeselskabet El Paraiso Records, der med udgivelser af bl.a. Papir og Munks eget band, Causa Sui, i en årrække har været bannerførere for den ...
Læs resten
Soft Armour – Nye digitale landskabsmutationer
Kritik
March 29 2017, af mikkelarre

Soft Armour “Multi Terrain” (Infinite Waves, 2017) – Anmeldelse af Sandra S. Borch
Titlen på danske Soft Armour aka Christian Hougaards seneste udgivelse, “Multi Terrain”, er også betegnelsen for en ny type camouflage, som den britiske hær udviklede i 2009. Multi Terrain er en hybrid af et firefarvet skema sat sammen i et særligt mønster, der gør uniformen brugbart i ...
Læs resten
Kyo – Udforskning af dualiteten
Kritik
March 22 2017, af mikkelarre

Kyo “I Musik” (Posh Isolation, 2017) – Anmeldelse af Joachim Haugbølle
Kyo er et samarbejde mellem Hannes Norrvide og Frederik Valentin, der også er kendt fra henholdsvis synthpop-udfoldelserne i Lust For Youth og et soloprojekt under eget navn. På duoens seneste album, “I Musik”, udforsker de dualiteter via melankolsk, men dog optimistisk ambient samt akustiske elementer, der hylder fremtiden gennem ...
Læs resten
Sortlegeme – En stille gang mod evindelig udslettelse
Kritik
March 20 2017, af Alexander Julin

Sortlegeme ”kolossal” (srt, 2017) – Anmeldelse af Mathias Ruthner
”Permanence” (Moral Defeat, 2017) – Anmeldelse af Emil Néné
I 2016 udsendte Sortlegeme hele tre udgivelser med industriel og mellemøstlig techno, og her i 2017 holder enmandsprojektet tempoet oppe. Allerede nu er der kommet to Sortlegeme-udgivelser i mindre oplag, som vi her anmelder i ét hug. Tekst af hhv. Mathias Ruthner ...
Læs resten
Fallen Metropolis – En våd by falder i sumpen
Kritik
March 14 2017, af passive/aggressive

Anmeldelse af Fallen Metropolis “Revolutionary Faction” (Interzone Tapes, 2017) – af Mads Kjeldgaard.
Der er sgu noget Blade Runner over det her nye bånd fra fynske Interzone Tapes (som Passive/Aggresive tidligere har skrevet om her). Der er store, støjende ambient-repetitioner i statisk forfald. Og der er byens konkrete lyde, tvunget ud i stereobilledets yderligheder.
Læs resten
Hans Appelqvist – Digital mimesis og en forvrænget berettermodel
Kritik
March 6 2017, af nilsbloch

Hans Appelqvist ”Swimming Pool” (Orange Milk Records) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
Ofte tænker jeg, at min fornemmelse for, hvornår musik kan kaldes for mærkværdig, er blevet bedøvet af mængden er særheder, jeg har smidt i øregangen. Min tærskel for, hvornår musik lyder underlig, er ganske enkelt blevet hævet ved at blive eksponeret for ...
Læs resten