Blodrøde Floder – At gøre det urovækkende smukt
Minais B “Tråde” & Sansernes Rus/Arson-splitbånd (Blodrøde Floder, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup
Det københavnske båndlabel Blodrøde Floder har valgt at gå i opløsning. Selskabet, som blev grundlagt af Jens Konrad og Søren i 2013, har igennem de sidste fire år etableret et bagkatalog, som indeholder nogle af de interessante nyere navne inden for ambient, noise og field recordings i Danmark: Argot, Hvide Nætter, Sansernes Rus, Tradework, Andreas Høegh og F.E. Denning.
Som en sidste gestus, før selskabet lukkede, nåede Blodrøde Floder at føje endnu to udgivelser til sit oeuvre, begge i båndformat: “Tråde” af Minais B og et unavngivent splitbånd produceret i samarbejde mellem Sansernes Rus og Arson.
Minais B’s “Tråde”-udgivelse består af ét langt track på omkring 10 minutter og er hans anden udgivelse på Blodrøde Floder Bag aliasset gemmer Villads Klint sig. Udover Minais B-projektet er han også en del af bandet Khalil med Nikolaj Manuel Vonsild (When Saints Go Machine, Cancer) og Simon Formann (Yen Towers, eks-Lower) og har sammen med An Gella (Aske Zidore) komponeret soundtracket til Nikolas Geyrhalters “Homo Sapiens”-film, som havde premiere under dette års CPH:DOX. Kompositorisk befinder lyden på “Tråde” sig et underligt sted mellem det punktligt insisterende med potente stortrommeslag, klare, høje frekvenser og snares, der lyder som hidsige piskesmæld i højt tempo og det langsomt cirkulerende med tungt resonerende basfrekvenser og vokalsamples, der er forvrænget til uigenkendelighed.
Man kan næsten få oplevelsen af, at der bag “Tråde” gemmer sig en helt bestemt, stringent logik, der imidlertid fremstår komplet utilgængelig og enigmatisk, og som hele tiden ændrer retning og forskyder sig for lytteren. Denne tilsyneladende utilregnelighed gør også, at Minais B er er svær at sætte i boks rent genremæssigt: Hvis jeg skulle prøve, ville jeg sige, at han placerer sig et sted mellem ekspressiv, mørk ambientmusik og den slags eksperimenterende techno, som selskaber som PAN, Halcyon Veil og Janus Berlin er eksponenter for. Især Lotics Heterocetera-EP fra 2015 og M.E.S.H.’s Piteous Gate-LP er oplagte lydlige paralleller at drage, selvom der er en klar forskel i den stemning, de kanaliserer: Mens der hele tiden er noget foruroligende, som huserer i baggrunden af Minais Bs lydlandskaber, intensiveres denne affekt hos M.E.S.H., og hos Lotic har kilden til denne paranoia afsløret sig selv og stirrer lytteren direkte i ansigtet.
Sansernes Rus/Arson-split-udgivelsen består af en A-side med Sansernes Rus og tracket “Fra Tid Til Anden” og en B-side med Arson og tracket “Fra Én Hånd Til En Anden”. Bag navnet Sansernes Rus finder vi label-bagmanden Jens Konrad, som også er aktiv i technoduoen Lyra og udgør den ene halvdel af det nyopstartede pladeselskab Petrola 80. Udgivelsen er Jens Konrads anden som Sansernes Rus og består af et ca. otte minutter langt track, der i modsætning til “Tråde” primært er synthesizerbaseret: Hvis primæraffekten hos Minais B er paranoia, er den hos Sansernes Rus melankoli. Tracket er opbygget af flere forskellige meget simple synthesizerspor: En simpel, lys arpeggio lægger sig med små variationer oven på en akkord, som klinger lavt, næsten mumlende i baggrunden. Som en kontrast til disse lavtmælte repetitioner bevæger en hurtig, nærmest cirkulær synthprogression sig ind og ud i løbet af tracket og intensiveres kraftigt mod slutningen langs en linje af støj, der lyder, som om den konstant er ved at opløse sig selv, hvilket giver nummeret en distinkt crescendo-karakter.
Mens Sansernes Rus dyrker en stille, melankolsk synthwave-æstetik, placerer Arsons “Fra Én Hånd Til En Anden”, båndets B-side, sig mere i retning af drone/ambient og indeholder umiskendelige ligheder med især svenske Erik Enockssons soundtrack til “Apan” fra 2011, som indeholder de samme voluminøse, orgelklingende synthesizerelementer. Hvor det på “Apan” er disse elementer, der er fuldstændigt dominerende, brydes disse på “Fra Én Hånd Til En Anden” af slørede, nærmest triste mande- og kvindestemmer og korte passager med abrupte temposkift over en lys synthesizersekvens, hvilket giver nummeret karakter af et slags radiofonisk frekvenseksperiment.
Selvom disse to udgivelser genremæssigt er ret forskelligartede, er der både æstetisk og stemningsmæssigt noget af det samme på spil som på Blodrøde Floders foregående udgivelser: En nærmest spøgelseslignende lyd, som i den brug af realoptagelser og simple synthesizerkonfigurationer, der dyrkes på flere af udgivelserne, formår at skabe både foruroligende og meget rørende indtryk. Blodrøde Floder evner at gøre det urovækkende smukt.
Info: Blodrøde Floder nåede at udsende 10 udgivelser fra 2013 til 2017 – hele bagkataloget er tilgængeligt via Bandcamp. Jens Konrad fortsætter arbejdet via det nye label Petrola 80.
NB – Fuld åbenhed, F.E. Denning har tidligere bidraget med artikler til P/A
