Jlin (Jerrilynn Patton) – Dronning Midas af afrofuturisk footwork
Af Mikkel Arre
Da amerikanske Jlin for nylig udsendte EP’en ”Free Fall”, satte hun en tyk streg under, at 2015 har været hendes år. Ikke blot er ”Free Fall” i sig selv en stærk udgivelse. Den kom tilmed kun otte måneder efter det overvældende debutalbum, ”Dark Energy”, der også udkom på Planet Mu.
Albummet havde været undervejs i omkring fem år, men åbenbart har produceren fra Gary, Indiana med det borgerlige navn Jerrilynn Patton virkelig fundet et kreativt flow nu, for hele EP’en holder næsten samme niveau. Samtidig er den trods sine blot fire numre så varieret, at den er en glimrende introduktion for folk, der stadig har det afrofuturiske debutalbum til gode. Fundamentet er stadig hektiske beats, der har det heftige tempo og den omhyggeligt konstruerede polyrytmik til fælles med mange andre footwork-plader. Jerrilynn Patton medvirkede da også på den ene af de to toneangivende footwork-compilations “Bangs and Works”, som for alvor var med til at hive genren fra Chicago ud i det internationale musiklandskab som en uventet bredt appellerende form for avantgardistisk, polyrytmisk dansemusik omkring 160 BPM.
På ”Free Fall” står Jlins trommespor mere rent i lydbilledet, end man er vant til i genren. De rytmiske elementer skurrer ikke nær så meget mod hinanden, og et nummer som ”Nandi” får – med sit organiske congas-lydende beat og opklippet kvindevokal – Jlin til at virke lige så beslægtet med Shackleton som med Chicago-legender a la DJ Rashad eller RP Boo.
Netop R.P. Boos ”Heavy Heat” er udgangspunktet for ”BuZilla”, hvor Jlin skærer den hikstende originals bestanddele op i endnu finere dele og krydrer dem med videospil-samples (vistnok fra ”Mortal Kombat” ligesom i ”Dark Energy”-nummeret ”Infrared”). Resultatet er et perfekt eksempel på Jlins evne til at balancere det beklemmende og befriende: Der løber en ildevarslende understrøm gennem nummeret, samtidig med at beatets halsbrækkende forvridninger bliver ved med at puste ny energi ind i nummeret.
I det abrupt pulserende ”I Am the Queen” gentager et sample titlen nogle gange undervejs, men det fremstår på ingen måde selvhævdende. Det ville også have været lidt af et karakterskift i forhold til hendes fremtoning i øvrigt. Da ”Dark Energy” udkom, var hun f.eks. ærlig nok til at erkende, at hun ikke brød sig om et af numrene, og da hun i oktober spillede sin første koncert i Europa ved Unsound i Kraków, var der ikke skyggen af selvtilfredshed i hendes kæmpestore smil. Det havde man ellers ikke for alvor kunnet bebrejde hende, for koncerten var endnu et bevis på, at ligegyldigt hvad hun rørte ved i 2015, blev det fremragende.
Af samme grund er begge Jlins to udspil stærke kandidater som årets bedste elektroniske udgivelse på tværs af blogosfæren.
Info: Jlin “Free Fall” er ude nu på Planet Mu. LP’en “Dark Energy” udkom i marts 2015.
