Passive/Aggressive

Menthol – At finde den menneskelige tone (interview)

Blog Feature December 7 2013

Af Andreas Syr og Simon Christensen.

Det er en både hektisk og sløv musik, der flyder forrevent igennem Menthols Apreservamat, den nyeste 12”er fra det fine Cejero-selskab. Her er aflejringer af både field recordings, afsporede loops og endeløse dobbelteksponerede motiver, på en lille plade der lyder halvt organisk, halvt syntetisk, gennemført psykedelisk og oftest nærmest selvlysende.

Åbningsnummeret ”Psalmnepalm” sætter, med sit fragmentariske væld af rustne beats, krydsklippende stemmestumper, lirekassemelodier og sumpet bas, stilen for pladen: som en slags yderligere dekonstrueret udgave af Tomuttontu eller Animal Collectives allermest klatmaler-psykedeliske øjeblikke, får en næsten barnlig begejstring over svimmelhed musikken til, meningsløst men euforisk, at dreje retningsløst omkring sig selv, og blive liggende leende i græsset med en let disorienteret kvalme og se lammeskyerne drive betydningsfuldt forbi og afsætte glødende, neonfarvede aftryk på nethinden.

På samme måde driver lyde og stemmer på ”Infestdgenis” ud og ind og op og ned i stemning, som lag af båndsalat tvunget sammen i abrupte rytmiske mønstre med henkastede melodiske tilløb, der brænder ud som stjernekastere i toppen af mixet. På ”Spermi” tilsættes den tyktflydende suppe af synthflader og forvredne håndklap en stoisk og højtideligt nyromantisk rockmuskulatur, der gør den til udgivelsens velsagtens mest strukturerede og lineære skæring. Udtrykket er stadig dybt rastløst og utålmodigt, og ligesom hos Thulebasen er der tale om en slags makuleret, ituslået rock, en sammenstykket væv af stumper, der bliver transparent og tæt og transparent igen i sitrende ryk.

Pladen afrundes med ”Kathoya”, der til sammenligning med de tre første numre, er en regulær sjæler. Med et smukt kurvet svæv smyger synths og vokaler sig omkring hinanden i glidende harmonier indtil nummeret cirkler tilbage om sig selv, og giver Apreservamat en blødere landing end forventet.

Kim Las og Niels Kristian Eriksen fra Menthol forklarer: “Menthol er et sideprojekt og eksperimenterende åndehul fra vores normale pligter i Thulebasen, Nobody, Nikolas, Money Your Love etc. Vi har lavet ting sammen før dette projekt, men ikke hvor vi med samme seriøsitet har arbejdet på at finde et fælles udtryk. Da vi startede med Menthol for snart 3 år siden, føltes dette nødvendigt for at skabe noget nyt sammen og det var det eneste primære. Det vil det osse være næste gang, selvom det sikkert kommer til at lyde helt anderledes.”

P/A: Tillykke med jeres nye plade, hvordan betragter i det musikalske udgangspunkt og hvad er tankerne her? Er det en fortælling? Er det en collage? Er det en følelse? Hvordan danser projektet om? Hvad er det musikalske projekt? Er det sjov? Kaos? Åbenhed?
Menthol: “Tak. Den overskyggende følelse i skabelsen af Menthol EP’en kan sidestilles med den fornemmelse en selvmordstruet opdagelsesrejsende har, når man pludselig øjner nyt land i horisonten. Der er noget forstemmende og ekstremt udfordrende over det. Lidt ligesom når man indtager italiensk pizza lavet af tyrkere. Det rummer elementer af normal struktur og belønning men man må selv skabe orden i den forvirrende mosaik af indtryk, det kan være.”

P/A: I den bredeste forstand, hvad går projektet så ud på?
Menthol: “Musik. Venskab. Livet.”

P/A: Hvordan er den korteste vej fra tanke til Menthol musik? Det virker som om, dette projekt har været undervejs længe, hvad skal der til for at musik bliver menthol?
Menthol: “EP’en har været en lang arbejdsproces i flere stadier. Først blev sangene skrevet på akustiske guitarer, og der forelagde ret hurtigt 5-6 numre, der skulle skulle optages og på det tidspunkt som en koncept EP udfra en lyrisk sammenhængende tematik kredsende om skateboarding som et kønsligt og følelsesmæssigt begreb. Vi indspillede dem helt klassisk med synths, guitarer, trommemaskiner og vokaler. Mens vi var igang med demoen til thai balladen “L8dyboy”, hvad der blev til “Kathoya”, begyndte vi som eksperiment at loope hele sekvenser, og det ændrede pludseligt vores syn på hele projektet. Det var forløsende, da det nu stod os klart, at det var lige præcis på denne måde, vi kunne mødes i kompromiset og begge forløses 100% musikalsk og samtidigt skabe noget nyt, der føltes som vores eget. Vi har virkelig haft det sjovt med at skabe denne EP men osse tit udvandret fra sessions totalt drænede og opgivne. Vi kunne lissom blive ved og ved, og troede på et tidspunkt at Menthol bare var en musikterapeutisk proces for os – noget lærerigt, der kunne formere sig rundt hele tiden og måske ikke var meningen der skulle afsluttes.”

P/A: Hvad er Cejero, og hvordan kan det være, I skal ud der?
Menthol: “Stort tak til Cejero fordi de vil udgive pladen, det er vi virkelig glade for! Cejero har været med tidligt i processen, og vist interesse for vores musik fra starten af. Der ville højst sandsynligt ikke være en Menthol vinyl, hvis det ikke var for Cejero, så vi er bare vildt taknemmelige og glade.”

P/A: Tillykke med først og fremmest en meget alsidig plade, samtidig har jeg det også som om, at det er en meget tidsfæstet plade, pga. brugen af effekter, de mange lag og field recordings, autotune osv. Kan vi udkrystallisere, hvilke fordele og ulemper kan der være ved at være i en bestemt tid, og ser i i det hele taget som en tidstypisk udgivelse?
Menthol: “Tiden og lyden af den er for os en nødvendig rammesætning som fæstner det egentlige kunstneriske udtryk. Vi tror ikke at man f.eks. lytter efter 1990’er elementet i Alice In Chains eller 1980’er elementet i The Cure, selvom det åbenlyst er tilstede. Man lytter efter den menneskelige tone, historien der bliver fortalt og sjælen i musikken. Vi er stolte af fravalgene, inspirationen og de tidstypiske elementer i Menthol. Det kunne selvsagt ikke være skabt for 10 år siden, men samtidigt er vi overbevist om, at det ikke kunne være skabt af andre end os, og det mener vi må være det vigtigste.”

Info: Menthol “Apreservamat” udkom på LP i går på Cejero (også Excepter, Robert Turman og toto).