P Jørgensen – En sløret ambient-bastard i evig bevægelse (interview)
Af Mathias Ruthner
Med manipulerede båndloops som afsæt for analoge improvisationer udgjorde P Jørgensens “Gold Beach” en af sidste års store positive overraskelser, og pladen, der er Jørgensens tredje regulære album, står efterhånden for mig som en af årets stærkeste plader. På “Gold Beach” bevæger Jørgensen sig væk fra den mere ordinære elektroniske ambient, der prægede hans tidligere plader, og i retning mod et mere sammensat udtryk.
Albummet indeholder både elementer fra tidlig musique concrète og field recordings, men den store forskel fra hans tidligere albums er brugen af akustiske instrumenter som klarinet, violin og saxofon, der alle bidrager til en mere organisk lyd og et lydbillede, der er dragende og mangefacetteret. I modsætning til de fleste andre ambient-bastarder har man aldrig fornemmelsen af at vide, hvor musikken bevæger sig hen. Jørgensen bruger de akustiske instrumenter til improvisationer, og lytteren spises ikke af med en ligegyldig omgang guitar- eller klaverklimpren, men får eksperimenterende udforskninger af f.eks. klarinettens klangmæssige dimensioner.
Jørgensen er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, men studerer i øjeblikket på konservatoriet i Esbjerg. Han debuterede i 2007 med “Lets the Sun Drag Itself Out Into a Long Ray” på det polske selskab Monotype, men har siden hen udgivet på det velrenommerede britiske Low Point Records, der bl.a. har udsendt Kyle Bobby Dunn, Celer og Machinefabriek.
P/A: Jeg har læst andetsteds, at Gold Beach var længe undervejs – kan du sætte nogle ord på processen frem mod udgivelsen?
P Jørgensen: “Jeg begyndte så småt at komponere, hvad man kunne kalde skelettet til albummet, under en tour i England i slutningen af 2010. På det tidspunkt havde jeg været involveret i en række samarbejder, bl.a. med filminstruktøren Morten Meldgaard og Copenhagen Art Ensemble og havde lyst til at lave noget, hvor jeg alene satte rammen. Jeg havde en idé om en instrumentering og en fornemmelse af en bestemt form for rum i musikken. Adskillelsen mellem komposition, indspilning, processering og mix er meget sløret i mit tilfælde. Det er hele tiden frem og tilbage. Elementerne smitter af på hinanden. Undervejs inviterede jeg også nogle venner ind, som så igen gav nye lag til musikken. Albummet er virkelig et hjertebarn, og derfor har jeg været ret involveret i processerne, efter at albummet var færdigmixet. Mastering og coverart. Det ender med at tage uhyrligt lang tid.”
P/A: På Bandcamp figurerer du som bosiddende i København, men du har kun udgivet på udenlandske selskaber. Har det været et bevidst valg at opsøge udenlandske selskaber, eller er det bare tilfældigt?
PJ: “Det har mest af alt været et naturligt valg. Nogle af mine musikalske ligesindede bor i København, men også i Birmingham, Berlin, Tokyo og Portland. Det samme gælder i høj grad for lytterne. På den måde har kontakten til de selskaber, jeg har udgivet på, været meget naturlig og ligetil. Sådan lidt ‘jeg kan lide din musik’, ‘jeg kan lide det, du udgiver’, ‘lad os lave noget sammen!’. Scenen for denne slags musik er bare større i England, hvor f.eks. mit pladeselskab Low Point har base, så dér har udgivelserne også kunne kombineres med en tour, hvilket selvfølgelig er et plus.”
P/A: Gold Beach byder på en mere organisk lyd end dine foregående plader, og man kan høre en række forskellige instrumenter på pladen – hvordan optræder du live?
PJ: “Jeg har ikke spillet live i et par år. Tidligere har jeg optrådt solo på laptop – og i visse tilfælde med livevisuals af Ian Hazeldine, men mit fokus den senere tid har været mere på at komponere og producere. Studiet frem for scenen. Hvis jeg skulle optræde med “Gold Beach”-materialet, ville jeg helt sikkert skulle invitere nogle venner med. Det ville være en fornøjelse!”
P/A: Arbejder du målrettet på noget nyt materiale i øjeblikket?
PJ: “Jeg er i gang med at tage en master i filmkomposition, så al min musikalske energi går til at lave filmmusik i disse dage, men der er hele tiden ting, der ligger og ulmer.”
Info: “Gold Beach” udkom på Low Point sidste år.
