Passive/Aggressive

Triad God – kantonesisk mumlen og suppe, steg og is

September 27 2012

Kina er et stort land, men det er sjældent, at landet kommer til orde i vestlig musikkontekst. Alene af den grund af er den engelske mikrofonholder Vinh Ngan, der skjuler sig under pseudonymet Triad God, værd at putte under luppen. Ngan er født af kinesiske og vietnamesiske forældre og opvokset i Sydøst-London, og musikalsk smelter disse geografiske fikspunkter sammen til en sær og ret original, urban elektronisk musik.

Læs resten

ÉLG – avantgardetechno af europæisk esperanto

September 26 2012

Den franske/belgiske producer Laurent Gérard, som gemmer sig bag initialerne ÉLG eller el g, er aktuel med sit andet egentlige album “Mil Pluton” på det ganske spændende italienske Hundebiss Records og engelske Alter Records. Titlen oversat er 1000 plutonium. Kendetegnet for flere af Hundebiss-udgivelserne er, at de bevæger sig på en konstant grænse til kulmination inden for et støjende, cirkulært mønster af analoge eksperimenterende synthesizere og trommemaskiner. Det samme er tilfældet her, hvor ÉLG ganske let snor sig mellem r’n’b, spacerock for trommemaskiner og – som infoteksten fastslår – Musique Concreté-produktion, og der er abrupte spring i farverne i lydpalletten og masser af feltoptagelser.

ÉLG har på albummet blandt andet fået hjælp fra Bill Kouligas, der driver pladeselskabet PAN Act i Berlin, og Jan Anderzen fra Tomutonttu og Kemiallset Ystavat, der begge udkommer på finske Fonal Records. Og faktisk medvirker Laurant Gérard i trioen Reines d’Angleterre (det er uhyggeligt, lyt via linket) med filmkomponisten/multikunstneren Ghédalia Tazartès og den elektroniske musiker Jo. På den måde står udgivelsen som et underligt babelstårn af nuværende europæisk avantgarde elektronik. Læs resten

Mac DeMarco – Urørlig no-gooder med et kronisk glimt i øjet

September 25 2012

af Niklas (fra Teen Beams)

Der er et kraftigt ironisk skær over alt, hvad den 22-årige canadier Mac DeMarco foretager sig. I sine musikvideoer smider han tøjet, laver bum-mung og cock-pot i et latrinært, udsyret madlavningsprogram og, nåja, snaver lidt med sine venner. På Facebook leverer han mere eller mindre oplysende statusopdateringer til sine fans såsom: It’s hard to give a fuck about shit when you’re a fucking pimp og ironiserer over sin første Pitchfork-anmeldelse med et: Hey y’all, I’m a real indie rocker now. Man kan i det hele taget hurtigt blive i tvivl om, det overhovedet er meningen, man skal nyde musikken, eller om man bare ikke helt har fanget joken endnu.

Hans debut-ep på Captured Tracks, “Rock and Roll Night Club”, udkom i marts 2012 og var en lettere skizofren omgang, der blandede lumre sengekantsvittigheder med troværdig romantik, på numre der sagtens kunne komme ud af den samme imaginære og hashtågede, californiske 70’er-bilradio som Ariel Pink. På trods af det, så er det i selve musikken Mac DeMarco virker mindst ironisk. På de to singleudspil for DeMarcos kommende plade, der ganske enkelt kommer til at bære titlen “2”, virker fokusset tilpas skærpet, og talentet for særegne popkompositioner med solide hooks hæves over den lille tvivl. Læs resten

Phono Festival 2012 genoplevet

September 24 2012

af Frederik Denning

Før festivalen i år var sidste gang, jeg besøgte Phono Festival i 2008. Dengang var festivalen en lille, lidt udefineret genert størrelse. Siden da er den på rekordtid blevet voksen. Det ses allerede på det grafiske udtryk, der mellem en stilet hjemmeside og et helt selvstændigt magasin ligger blandt de bedste i Danmark. Det er stilrent, direkte og selvbevidst. Ligesom festivalen. Phono er, fra sidst jeg besøgte festivalen for fire år siden, gået fra at have lokalt format til at have internationalt format. Det er ikke længere blot en musikfestival, men en decideret kulturinstitution. Når borgmesteren i Odense beder om at hilse dernede og ”sige tak for det de gør for byen” ved man, at det er en festival, som har etableret sig selv benhårdt.

Læs resten

Festival of Endless Gratitude optakt: Stargate

September 20 2012

Den italienske producer Stargate kommer til København for at udlægge sin hypnagogiske technodrøm, som demonstreret på albummet “Driving Hyperreality”. Lorenzo Sennis sideprojekt udkommer på det vilde italienske label Hundebiss Records (også Hype Williams, Jaws m.fl.) og er en anaestetisk glat synthesizerflade med guitarsoloer og messende vokalsamples, hvis konturer er små fraktaler – tilsyneladende en stor ensformig masse, men også med uendelige repetative detaljer langs kanterne. Hvis Lorenzo Senni lyder en racerkører, er Stargate hans formel 1-soundtrack.

Læs resten

Et mixtape der skal give forsmag på Festival of Endless Gratitude 2012

September 19 2012

“Fra torsdag til lørdag brager Festival of Endless Gratitude løs i nye lokaler på Refshaleøen med et program, der som altid, når der står Endless Gratitude øverst på plakaten, spænder enormt bredt. Passive/Aggressive har bedt os sammensætte et lille festivalmiks for at give en forsmag på, hvad der venter i weekenden. Der er – helt i festivalens ånd – blevet til et temmelig skizofrent miks, der spænder fra charmerende indiepop fra svenske Saigon, over øm lofi-folk fra franske TwinSisterMoon, beskidt og blueset psychrock (eller beskidt og psychet bluesrock?) fra tyske Pretty Lightning og skæv trance fra italienske Stargate til melodisk post punk fra nogle af bloggens egne favoritter, nemlig danske First Flush.

Det, som motiverer os, er beskeder som den her fra en person, jeg ikke aner, hvem er: I er så sindsygt vilde. Mit hjerte hoppede, bogstaveligt talt, en ekstra høj gang, da jeg så programmet. Tak. Jeg kommer. Eller den amerikanske gut, vi snakkede med til en koncert med Black Dice for nylig, der så programmet og nærmest faldt bagover, da hans øjne faldt på Natural Snow Buildings.

Festival of Endless Gratitude er ikke kun en fejring af musikken, men også en fejring af venskaber – nye og gamle – og handler om at give. Gode koncertoplevelser, men også gode oplevelser i det hele taget. For mig er FoEG indbegrebet af at give: Både fra arrangørers, kunstners og publikums side.” Læs resten

Hvad Mand, Petri F. og Kidd – et sært sammentræf af paranoia

Blog September 18 2012

Da popfænomenet Kidd, Petri F. og Hvad Mand i fredags udsendte den krybende “Kontrakt på de døde”, var det med en vis glæde over, at Kidd efter sin trods alt underholdende fremmedgjorte kometkarriere havde fundet tilbage til et par tidligere kollaboratører, der er kendetegnet ved opfindsomhed og originalitet.

Man kan spørge, hvem andre end Kidd kunne have udstillet populærkulturen, dens hype og underlige mekanismer?, men i mine øjne er det noget mere interessante spørgsmål, om Kidd kunne være nået frem til det, han var i dag, hvis han ikke var med på den tur? Kidd, der er halvt skotsk, halvt indisk, halvt Nørrebro (altså halvandet menneske!), rapper med et slæbende flow, der i den sproglige forvirring først rammer et forståelsescenter et par sekunder efter, det er sket. På samme måde kan man sige om Petri F. fra Girlseeker, at det både logisk og lyrisk er særdeles kryptisk – de to udgjorde sammen Bbgmusic, en sample/vocoder/rapduo-duo, der eksperimenterede med førnævnte virkemidlerne og gik forud for Kidd-bølgen, blandt andet på ekstreme numre som Vand og Hakket & Skruet, omend kun i lo-fi-indspilninger. Læs resten