Passive/Aggressive

Cheval Sombre – Bag mørklægningsgardinet

November 28 2012

af Andreas Melchior

“I wasn’t made for this world, no”. Allerede i første linje på Cheval Sombres andet album, “Mad Love”, artikuleres den tilbagevendende følelse af fremmedgjorthed, som er et gennemgående tema, ikke bare på pladen, men i vores tid. En abstrakt længsel efter det udefinerbare, et andet sted, der knap tør tænkes af frygt for, hvor man ender. Cheval Sombre tænker tanken til ende.

Cheval Sombre er et alias for amerikanske Christopher Porpora. Meget passende er det en ligesindet alien i form af Pete Kember (også kendt som Sonic Boom) fra Spacemen 3 og Spectrum, der har sat sig tilrette i den fløjlsbetrukne producerstol og drejet mixerpultens knapper mere og mere på. Foruden diverse beroligende medikamenter, har han medbragt sit sædvanlige arsenal af ekkobelæsset drone, orgeloscillationer og knitrende Sonic Boom-effekter, som kribler og krabler overalt på de verdensfjerne enspænderhymner. Gæstelisten tæller foruden Pete Kember også Galaxie 500-guitarist Dean Wareham og Warehams kone Britta Phillips, der har medvirket på begge Cheval Sombre albums. Albummet af optaget i studiet hos Andrew VanWyngarden og Ben Goldwasser fra MGMT af Pete Kember (han producerede også duoens 2010-album “Congratulations”), og MGMT er desuden også gæstemusikere på “Mad Love”. Læs resten

Christopher Owens – en skrøbelig ballademager

November 27 2012

”I’m trying to learn from songwriters” , fortæller en ydmyg Christopher Owens i en video fra 2009, mens han i en pladebutik hamstrer album til sig med blandt andre Merle Haggard, Dwight Yokam, Gram Parsons, Lyle Lovett og Randy Newman. Ikke lige inspirationer man havde forventet fra sine indie-helte, kan jeg huske, at jeg tænkte dengang. Men bestemt store sangskrivere. Læs resten

Lutter paranoia med Jozef Van Wissem & Jim Jarmusch

November 22 2012

“For me it feel like a dialogue. The lute is like the sun, because it is very clear, bright and very beautiful. And my stuff is like the moon, a little murkier and on the blue side, and the lute on the red side, I don’t know, but I love that feeling. And the moon is there rotating and going around the earth. I feel like I am like the moon.” (Jim Jarmusch)

“I see the lute also as something more like anti-comtemporary-society – and the lifestyle of the touring lutenist as something that is against the law and against authority, but also plays on that back-to-nature-thing and not to need all the other stuff, y’know” (Josef van Wissem).

Jozef Van Wissem og Jim Jarmusch kunne i år tage deres samarbejde skridtet længere ud, som de i forrige uge udgav opfølgeren på deres debutudgivelse som makkerpar. Værket er deres andet fælles album fra 2012 og bærer den pompøse titel, The Mystery of Heaven, og bliver udgivet igennem Sacred Bones (Slug-Guts, Moon Duo, Lust For Youth m.fl.). Med Jozef Van Wissems baggrund som lutspiller og Jim Jarmusch hovedsageligt som ikonisk filminstruktør (Permanent Vacation, Stranger Than Paradise, Dead Man m.fl.) er baggrundene groft sagt rimeligt diverse, men som samarbejde tilfredsstillende homogent. Læs resten

House of Hayduk to release “City Of Quartz”

English November 21 2012

Danish producer and film composer Mads Heldtberg, once a guitarist of frenetic Danish crypto-metal outfit Düreforsög, who opened Orange Stage at Roskilde Festival back in 1997 and signed to Faith No More-bass player Billy Gould’s label Koolarrow in 2000, returns with an instrumental album called “City Of Quartz” that was four years in the making. “The title derives from the Mike Davis book on architecture, urbanism and power of Los Angeles. On an abstract level it makes complete sense, to me at least. It was a wicked process that I connect to my moving to Los Angeles.”

Læs resten

Strøtanker i anledning af nyt urørligt Yo La Tengo-nummer

November 20 2012

Yo La Tengo er en slags superhelteband i min verden. Ikke kun fordi jeg har fulgt dem fra omkring årtusindeskiftet, men også fordi det er sådan et band, der kan give sig i kast med et utal af genrer uden at knække nakken – eller miste sig selv i processen. De kan skrive bedårende små 60’er-poppede, vatindpakkede vuggeviser, velturneret alternativ guitarrock, svampepop med marimba, improviseret jazzet flirt med blæs og percussion men også krænge vrangen ud på deres nuttethed med heftige guitarudladninger (deres nussede folkeskolelærer-look til trods er det nok ikke tilfældigt, at de har navngivet et af deres album ’I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass’).

Til januar udgiver Hoboken-trioen deres 13. studiealbum, og i den anledning har de sluppet nummeret ’Before We Run’ løs på nettet med tilhørende billedside. Videoen er en forholdsvis forglemmelig, kunstskoleagtig oplevelse – så lad os gøre det! Men nummeret demonstrerer til gengæld gruppens fortsatte relevans. Læs resten

Frygtelig er hver en engel – om Swans, skønhed og skræk

November 19 2012

Af Rasmus Steffensen

”Skønheden er intet andet end det skrækkeliges begyndelse” siger digteren Rainer Maria Rilke i den første af sine fantastiske Duino elegier. En elegi, der også indeholder den berømte linie: ”Frygetlig er hver en engel”. Det er en linie, som jeg ikke kan lade være med at forbinde med bandet Swans. Et band, hvis soniske vision – suverænt anført af orkesterleder Michael Gira – netop besidder denne rilkeske skønhed, der lader én ane en altfortærende og usigelig rædsel underneden. Læs resten

Kassetter, mixtapes og koncerter i øveren på P1

November 16 2012

P1-programmet Klubværelset har taget pulsen på dansk musik uden om de etablerede musiksystemer (pladeselskaber, venues og medier) og har lavet denne reportage med tendens-materiale og et par rigtigt gode interviews fra Henning Young-koncerterne og Posh Isolation-kontoret. Hovedspørgsmålet er: Hvorfor udtrykker I jer på denne måde? Årsagerne er kulturelle, demokratiske og tidens belejlighed, dvs. optur, men næsten aldrig økonomiske.

Programmet er produceret af Alicia Jordonova, DR. Læs resten