Sugar – Understregning af dansk technos trivsel
Sugar, “I Worry” (Euromantic, 2021) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen, foto af Daniel Hjorth
Trods klublivets fortsatte nedlukning har de seneste måneder budt på adskillige prominente danske techno- og trance-relaterede udgivelser, heriblandt “Moving Alone” af DJ IBON og “No Rest Among Angels” af Free The ID. Selvom det selvsagt er bekymrende, hvilke økonomiske konsekvenser pandemien får for mange af de rum, man normalt ville kunne høre musikken blive spillet offentligt i, giver det håb, at der fortsat udgives så megen ny, fængende klub-relateret musik.
Ud over de to førnævnte titler vidner også “I Worry” af danske Sugar, der udkom i januar på Euromantic, om denne kvalitative standard. Udgivelsen er på flere punkter karakteristisk for Sugar. “I Worry” er nemlig ligesom sidste års “Horsepower” en solid udgivelse, hvor Sugar fortsat illustrerer sine evner som producer. Det er den samme form for trance-influerede techno, der dyrkes på “I Worry”, som på hans to forrige udspil, og EP’en er først og fremmest overbevisende, fordi Sugar mestrer denne lyd så klart og tydeligt. Musikken virker stram, velkomponeret og skåret ind til benet, men uden at den mister sin nerve eller fremstår følelsesløs og mekanisk af den grund.
Tværtimod er de fængende og følelsesladede melodier, som er blevet et af producerens kendetegn, fortsat at finde på “I Worry”. Ligesom “Horsepower”-EP’en er det dog et gradvist mindre patosfyldt stemningsleje, der omfavnes på “I Worry”, end på nogle af numrene fra debuten “No Sex All Feelings”. Ikke desto mindre indkapsler musikken den nu velkendte sammenblanding af ekstase og paranoia, som efterhånden er blevet dyrket af et væld af danske techno-producere. Man kan derfor med rette indvende, at der stemningsmæssigt ikke sker synderligt meget nyt på “I Worry”, som man ikke allerede har hørt hos såvel Sugar som flere andre musikere, der har haft en form for tilhørsforhold til Fast Forward. Alligevel er resultatet så dragende, at det føles uberettiget at kritisere udgivelsen på dét grundlag.
Med det sagt byder “I Worry” også på overraskende elementer. På “Recycled Dreams” tilbageholdes den fængende melodi indtil nummerets sidste del. Hvad der tilsyneladende (med rette) kunne have været i nummerets front, bliver i stedet blot et pirrende element, man kortvarigt introduceres for. Det er svært ikke at ønske, at nummeret ville fortsætte og udfolde denne melodi yderligere. Men at dette bliver forbeholdt min fantasi som lytter, føles også paradoksalt nok tilfredsstillende.
Ikke mindst er der også albummets sidste komposition, “Farvel”, der adskiller sig fra resten af udgivelsen – og Sugars musik i det hele taget – ved strengt taget at have knap så meget med techno at gøre. På det knap syv minutter lange nummer er beatet nemlig fuldstændig væk. Det betyder, at man som lytter får mulighed for at fokusere på nogle andre elementer i Sugars musik, såsom dens lydlige teksturer.
Ofte når jeg tænker på tidens danske techno-‘scene’, er noget af det første, der slår mig, hvor insisterende, hård og militant den ofte er i sit udtryk. Men disse generelle definitioner indfanger overhovedet ikke det auditive spektrum på “I Worry”. Javist, musikken er som allerede nævnt intens og markant hårdere sammenlignet med eksempelvis megen house-musik helt generelt. Men der er alligevel også noget helt let, nærmest elastisk over mange af lydene på “I Worry”. Musikken lyder ubesværet, ikke bare fordi det er et udtryk, Sugar mestrer, men også fordi musikken ofte lyder lettere end de auditive knytnæveslag, man blev præsenteret for på bl.a. Schacke, Niki Istrefi og Rune Bagges første udspil. Det klæder i den grad “I Worry”, at dette element i højere grad bliver foldet ud.
Info: “I Worry” udkom i januar på Euromantic. Sugar udgav desuden EP’en “Eyes Cream” d. 22. februar via Perfumery.
