Årets Bruce Springsteen jam band: The War On Drugs – Slave Ambient Årets Bon Iver-album: Josh T. Pearson – Last Of The Country Gentlemen Årets dullstep album: Youth Lagoon – Year Of Hibernation Årets flødebolle: ...

“If 2012 is the Apocalyptic Not-A-Fine-Day, then 2011 was the pre-game: where everyone’s participated in a U/Livestream session hiding out from hurricanes or riots or their responsibility and instead, intensely feeling or believeing something happening on the screen, DJs or protesters doing it for them, ‘long lost’ culture relics on YouTube or the brilliantly shaded Soundcloud waveform. Music’s increasingly ‘hyper-‘ in 2011 – hyper-sentimentality ...

Oneohtrix Point Never (Daniel Lopatin) har lavet et mixtape, der mere eller mindre indkapsler den bølge af nye synthesizer-ambient musik, han selv er én af bannerførerne for. Der er en bred linie fra moderne kompositionsmusik, ambient og drone, avantgarde og til popmusikken på vej mod musikken i dag – og grundlæggende bliver Passive/Aggressive ved med at skrive om den, fordi det er i vores ...

Synthesizerkærlighed med hypnagogiske kvaliteter, forvrænget maskinel støj og synkoperede beats. Besatte, forvrængede og synkoperede videoer. Det eneste, jeg kan regne ud, er, at projekterne Inner Garden og Celeste er danske, fordi det er fra bloggen Vibrant Foam. Lidt ligesom Emeralds eller Oneohtrix Point Never.

Ford & Lopatin tog navneskifte efter den umulige, nørdede Games “That We Can Play”-ep. Inden da havde Daniel Lopatin ild i sit projekt under navnet Oneohtrix Point Never, et noget mere art-anerkendt buldrende, analogt, elektronisk, stressende droneprojekt; så det engelske musikblad Wire skriver om det. Man behøver ikke forstå, hvad Ford & Lopatin går ud på, måske. Det er surrealistiske hooks via samplede vokaler, cembalo, robotter og andre opklippede passager, mens melodien bliver spillet på elektriske guitar og et udvalg af ...