Passive/Aggressive

STILL – Dokument over en transkulturel opløsningsproces

Kritik October 22 2017 STILL-PAN-copy

Still “I” (PAN, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

Milanesiske Simone Trabucchi har under aliaset STILL udsendt et nyt album på det allestedsnærværende Berlin-baserede pladeselskab PAN. Det har fået titlen “I” og er ni numre langt. Trabucchi, som på “I” samarbejder med seks afrikansk-italienske sangere, er bl.a. kendt under aliaset Dracula Lewis og desuden som primus motor bag pladeselskabet Hundebiss, der ud over hans egne udgivelser som Dracula Lewis tæller navne som Lil Ugly Mane, JAWS og Kelman Duran.
Læs resten

Yves Tumor – I spændingsfeltet mellem det æteriske og det deliriske

Blog October 5 2017 yves-tumor-1-sonar-barcelona-2017.jpg

Af Emil Grarup

Amerikanske Yves Tumor, hvis formelle navn angiveligt er Sean Lee Bowie, og som angiveligt har base i den italienske by Torino, har udsendt en opfølger til sidste års brillante “Serpent Music” på Berlin-pladeselskabet PAN. Albummet har fået titlen “Experiencing the Deposit of Faith” og blev, uden nogen forudgående annoncering, uploadet på Soundcloud d. 13. september og er altså ikke udgivet på noget selskab. Det er hans første solo-udgivelse siden “Serpent Music” og er det første, han udgiver siden mixtapet “Trump$America”, som han producerede i samarbejde med Dedekind Cut og medgrundlæggeren af NON, Chino Amobi. Læs resten

Mono No Aware (もののあわれ) – Skønheden ved altings smuldren

Kritik April 11 2017 Mono No Aware

Af Alexander Julin

“Mono No Aware (もののあわれ)” er den første kompilation på PAN og præsenterer ny og hidtil uudgivet musik fra bl.a Pan Daijing, HVAD, TCF, AYYA, Malibu, Yves Tumor, Helm, Sky H1, Bill Kouligas samt adskillige andre nye navne. Selvom flere af bidragyderne til udgivelsen primært har beskæftiget sig med andre elektroniske stilarter, er de i alt 16 artisters numre på “Mono No Aware (もののあわれ)” ambient. Læs resten

Rashad Becker – Formgivning af et abstrakt sprog

Kritik January 30 2017 rashad-becker-nontraditional-blur-770x464

Rashad Beckers seneste album “Traditional Music of Notional Species Vol. II” fortsætter, hvor forgængeren slap – den er opmærksomhedskrævende, detaljeorienteret og notorisk umulig at konkretisere. Det er eksperimenterende uden at være et eksperiment.

Rashad Becker “Traditional Music of Notional Species Vol. II” (PAN, 2016) – anmeldelse af Sandra S. Borch. Foto Jan Brockhaus. Læs resten

Steven Warwick – “This year was the worst year I can remember. How can that dread not manifest itself?” (interview)

English December 10 2016 VA_031415-149

Interview af Alexander Julin

Engelske Steven Warwick er bedst kendt under sit alias Heatsick. Siden 2006 har Warwick udgivet intelligent – man fristes til at sige: tenderende til det nørdede – elektronisk musik via alt fra hedengangne Beyond Repair (drevet af Jonas Frederiksen og Simon Formann) over Not Not Fun til PAN, hvoraf sidstnævnte bl.a. har udgivet LP’erne “Intersex” og “Re-Engeneering”. Nogle udgivelser har kendetegn af house eller minimal disco, men altid i en original kontekst, der gør det håbløst at forsøge at beskrive det dynamiske projekt gennem genre-termer. På sit seneste mixtape, “Nadir”, ligeledes udgivet på PAN, bevæger Warwick sig ud på ny, musikalsk grund, lydmæssigt såvel som emotionelt. Læs resten

Ling – Flygtig electronica i konstant omformning

Blog February 29 2016 Ling

Af Alexander Julin

Produceren Ling har rødder i Liverpool, og debut-EP’en “Attachment” er den tredje udgivelse på Codes – et forholdsvis nyt label, der er drevet af Visionist og endvidere fungerer som et sublabel til PAN.

Udgivelsen er bygget op omkring blandt andet felt- og browser-optagelser samt revidering af samples samlet over de sidste fire år. Der er noget ekstremt let og flygtigt over EP’en; det er nærmest, som om hvert enkelt element i de fire numre selv er dansende. Læs resten

Visionist – Angst som en accelerator for euforien

Blog October 9 2015 visionist

Af Alexander Julin

Med afsæt i angsten – eller mere præcist: angstanfaldet og dets opbygning – udfolder den britiske producer Visionists debutalbum, “Safe”, sig som et narrativ, der rækker, fra angsten opstår, til den fortoner sig, så man atter – apropos titlen – er i sikkerhed. Man skulle umiddelbart tro, at der ville opstå en vis ambivalens mellem det musikalske portræt af sygdommen og Visionists beats, der hovedsageligt retter sig mod natten og mørket med deres konstante vekslen mellem skæv, klubbet aggressivitet og abnorm sensualitet. I stedet bliver udfaldet, at Visionist underordner angstens intensitet under et euforisk udtryk, hvor euforien bliver taget til et sådant yderpunkt, at man føler, den kan briste til hver en tid. Læs resten