Passive/Aggressive

Shaolin Showdown – Vokal-krumspring mellem vemod, eufori og mani

Blog May 29 2018 shao

Af Alexander Julin

Shaolin Showdown har længe figureret i det aarhusianske musikmiljø. Soloprojektet består af Troels Høyer, der foruden Shaolin Showdown også udgør en del af det tungsindige rockband Tilebreaker. Sangene er arrangeret i samarbejde med Jeppe Grønbæk, der også spiller i Tilebreaker. Med sin debutudgivelse, der er udkommet som kassettebånd via ligeledes aarhusianske Taarnet Tapes, manifesterer projektet sig endelig efter blot at have spillet en håndfuld koncerter i løbet af de seneste år. Læs resten

Kvartalets bedste singler – Kølig båndsalat, sangskrivning i 3D og hellig musik finansieret via kirkeskatten

Blog April 7 2018 Kolb

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg – med afsæt i det, man vel i lærebøger om videnskabelig metode ville betegne som en ekstremt subjektiv udvælgelsesstrategi – op på en god håndfuld af de nye sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra arkiverne), som har sat det tydeligste præg på mig i det netop afsluttede kvartal. Herunder får du en blanding af oversete og mere kendte sange, men den røde tråd er simpel: ren kærlighed til det, der har ramt allermest plet hos mig.
Her er de højeste højdepunkter fra første fjerdedel af 2018. Læs resten

Tilebreaker – Lyden af utilstrækkelige søndage i sengen (premiere)

Blog March 22 2018 tilebreaker_

Af Simon Lund Pedersen

Kvartetten Tilebreaker har stærke rødder i den aarhusianske rockscene og tæller medlemmer fra bands som Tears, Cola Freaks, Snaredrum og Shaolin Showdown. To et halvt år efter debut-ep’en udsender bandet fredag d. 23. marts albummet ”In the Undergrowth”. Pladen, som P/A i dag holder premiere på, er Tilebreakers første fuldlængdealbum og udgør samtidig et jubilæum for pladeselskabet Shordwood Records, der nu har 10 udgivelser på cv’et. Læs resten

Part Time Records – 2017-mixtape #4

December 29 2017

PARTTIME_logo_positiv

Af Alexander Julin

Part Time Records blev startet sidste år (af Michael Nørskov Nielsen, Tobias Guldborg Tarp og Troels W Thomsen) og har i løbet af 2017 markeret sig med sine første vinyludgivelser i form af to helstøbte og enormt diverse debualbums fra københavnske Lød og senest Visitor Kane, Patrick Kociszewsks (Less Win, Secret Life) seneste projekt. Mens “Folder” af Lød bød på dansksproget punket krautrock; en særdeleshed unik dansk rockudgivelse, så var “Easy Concern” – den seneste udgivelse fra selskabet – en divers og 80’er klingende crooner-plade.

Foruden deres egne udgivelser og personlige highlights fra i år ud i slacket lo-fi og garagerock (Sandy, Gun Outfit, m.fl), tæller mixtapet også ny musik fra aarhusianske Tears og Tilebreaker, hvoraf sidstnævnte har annonceret deres kommende plade til at udkomme på Shordwood Records, der drives af Yung.

Læs resten

”Collision With an Insignificant City” – Et øjebliksbillede af Aarhus’ undergrund i fuldt flor

Blog Kritik April 21 2016 yung-11

Anmeldelse af Daniel Niebuhr

Collision With an Insignificant City var navnet på den aarhusianske engangsforestilling, som løb af stablen i forbindelse med sidste års udgave af snart hedengangne Pop Revo. Arrangementet – hvis formål var at hylde byens blomstrende musikalske undergrund, der gennem de senere par år har fået tilsat en ordentlig omgang progress – er nu klar som liveudgivelse.

Det er uden tvivl en lang række af de mest iørefaldende og interessante navne fra de breddegrader, som er samlet under CWaIC-fanen, hvor i alt 13 aktørers respektive bidrag til den halvanden time lange forestilling er blevet indkapslet. Death/noise/free-jazz/rocksekstetten Narcosatanicos får lov til at stå for første indslag med ”Nausea”, der ligeledes er at finde på gruppens debut fra 2014. På ”Collision With an Insignificant City” nyder nummeret rent faktisk godt af det uforfalskede og mere direkte livemix, der fungerer som katalysator for Narcosatanicos’ destruktive kaosagenda. Læs resten

Årets danske og internationale udgivelser 2015 (udvalgt af redaktionen)

Feature December 30 2015 Assembler-Presspic

Årets bedste danske udgivelser 2015 (udvalgt af redaktionen)

1. Assembler: “Quantum Paths of Desire” (Infinite Waves)
Multikunstner Claus Haxholms metier spreder sig over både at være bandmusiker, digter, performer, komponist og soloartist. Det er egentlig denne enorme adspredelse fra håndværket til det outrerede, det skolede til det antiautoritære, der har åbnet en ladeport af et musikalsk frirum for den ekstremt produktive Haxholm, der dimitterede fra Kunstakademiet for godt et år siden. Hans mest aktive alterego er det håndspillede technoprojekt Assembler, der efter en stribe båndudgivelser kulminerede med LP’en “Quantum Paths of Desire”. Et album, der er inspireret af bl.a. koreansk og japansk folklore, synthesizermusik og trommemaskiner fra tidlig techno, som hos Assembler blandes med improvisation, noise-elementer, en forkærlighed for det syntetiske lydunivers og den elektroniske musiks grundangst: forholdet mellem menneske og maskine. Unanimously årets album hos redaktionen.

2. Why Be: “Snipestreet” (Halcyon Veil)
Selv om Tobias Lee gennem en årrække har skabt et stærkt renommé som dj med forbindelser til kunstnere som Lotic og M.E.S.H., er hans debutudgivelse under navnet Why Be overrumplende god. ”Snipestreet” veksler ubesværet mellem skurrende soundscapes (ledsaget af denne perfekte video) og viltert legesyg klubmusik til dunkle dansegulve. Grænseopløsende techno til de tidspunkter, hvor man ikke ved, om det er verden omkring dig eller din egen virkelighedsopfattelse, der splintres. Og uanset hvad, virker det så fristende eller skræmmende? Du kan helt sikkert ikke holde ”Snipestreet” fast længe nok til at få nogen klare svar. MA

3. Anden Enhed: “Første Halvår” (Oede Oe/Lille Kommune)
Det virker helt naturligt, at Andreas Pallisgaard og Michael Mørkholt i den nye duo Anden Enhed har fundet sig til rette som lige dele instrumentalister og lydproducere. Deres debutudgivelse er baseret på mødet mellem improvisation og systematisk synthesizermusik. I modsætning til Mørkholts udgivelser som Solhorn og ØØ er der i hans to nyeste projekter, Anden Enhed og Emnet, mere dynamik og fart over feltet. Det forekommer ikke som en tilfældighed, at “Første Halvår” har en spilletid på nøjagtig 33,3 minutter/2000 sekunder og udkommer i 333 eksemplarer, hvilket er det samme som de to LP’er med Mørkholts gruppe MX. Også her var titlerne sært optaget af mønstre, mængder, runde figurer og cykliske fænomener som nat og dag, sol og stjerner. Også Andreas Pallisgaard har sideløbende med et par års dvale i rockbandet Pinkunoizu bevæget sig ind i en stærk stime som medspiller og aktiv producer for bl.a. Selvhenter, Frk. Jacobsen, To\To + Robert Turman, Frisk Frugt og Vault-101. SC

4. Sandra Boss: “Perfekt Termisk” (BIN)
De syv numre på den DIEM-uddannede komponist Sandra Boss’ flotte vinyldebutudgivelse er møjsommeligt konstrueret af (nok især mis)lyde fra gamle båndoptagere, tonegeneratorer og andet udslidt udstyr. Hvislende kredsløb, prikkende statisk støj og brummende toner fortættes lige præcis nok til at udgøre korte og alligevel flydende forløb, der lyder som en på én gang forsigtig og nysgerrig afsøgning af maskinernes indre. Hist og her dukker et sporadisk beat eller antydningen af en melodi op, men mest af alt giver ”Perfekt Termisk” et indtryk af mekanik og tekniske anordninger, der lever deres egne liv, som nok kan betragtes, men ikke begribes. Og det kan få én til at tænke sit om, hvor godt forberedte vi egentlig er på at leve i en tid, hvor køleskabe, lamper, termostater og sjippetove (sic!) for enhver pris skal forbindes til internettet. MA

5. First Flush: “Min Erindring” (Visage)
På det andet fuldlængdealbum, der er bandets klart mest gennemarbejdede udgivelse, aflægger First Flush en visionær og frigørende tilstandsrapport på en eksperimenterende musikscene, der normalt er så flygtig, at den er svær at komme ind på livet af. Men det kommer man til gengæld med First Flush, der genopfinder ømhed i naivisme, begrebet tempel og generelt holder tempoet lavt, hvilket ligger i forlængelse af “Lykkeven” fra debutpladen samt sideprojekter som Forgiver Forever og Rød Himmel. Når First Flush er allermest flippet, blandes vidt forskellige virkemidler fra glat vocoder-hiphop, fodboldslagsange, no wave-lyd, korharmonier og rene pianoklang til et punkt af uforståelig overdrivelse og pastiche. Men sådan må det være, når man kommer ud af scenen for ny dansk kærlighedsmusik, der gør det modsatte af at skabe en skjult autenticitet med et meget organisk lydbillede: Nemlig ved at markere musikkens virkemidler og fejllyde ved at flytte dem helt frem i produktionen. “Min Erindring” udkom på CD (!) i 200 eksemplarer. SC

6. Slægt: “Ildsvanger (Posh Isolation) + “Beautiful and Damned” (Iron Bonehead Productions)
At dømme efter deres to første udgivelser og antallet af shows har Slægt haft et forrygende år. Den første LP “Ildsvanger” var på dansk og langt mere rå/upoleret i sin produktion. Men i løbet af året er line-uppet blevet udvidet til fire mand (Adam Kjær er desuden også med i Reverie og Værket) og den nylige 12-tommer EP “Beautiful and Damned” udkommer på tysk label og lyder næsten hi-fi i sammenligningen. Jens Franco har fulgt Slægt gennem året og beskriver dem således: “Der er gang i den københavnske black metal-scene. Solbrud, som er baseret i Ungdomshuset, vinder pludselig mainstreampriser. Hvem i helvede skulle dog ha’ troet det? Hvor Solbrud kører den mere episke og atmosfæriske stil, er Slægt mere over i den mere punkede og primitive form for black. Der er skåret direkte ind til benet uden noget teknisk wank. Slægt er ikke noget corpsepaint og hat & briller-band – ikke at der er noget galt med det – men ligesom Solbrud er de en seriøs gruppe med nogle interessante personlige tekster, der ikke bare hylder satan og diverse klichéer inden for genren.” SC/JF

7. Jonas Munk: “Absorb/Fabric/Cascade” (El Paraiso)
Da Jonas Munk debuterede som Manual omkring årtusindskiftet, var minimalisme et nøgleord inden for elektronisk musik. Det gjorde han i de følgende år oprør mod med et stadig mere storladent, højstemt udtryk. På 2015-albummet ”Absorb/Fabric/Cascade” foretog han en tilsvarende bevægelse, men med modsat fortegn. I en tid, hvor EDM-patos kan fylde et stadion, omfavnede Munk minimalismen. De tre langstrakte numre lader synths i lag-på-lag væve sig ind og ud mellem hinanden, og forandringerne sker via små, nærmest umærkelige forskydninger. Lydbilledet er køligere end vanligt og maser sig ikke på hos lytteren. Men retter man først sin opmærksomhed mod pladen, er der rig lejlighed til at dvæle og synke helt ind i en af Munks stærkeste udgivelser. MA

8. Andreas Høegh: “Between Every Day” (Blodrøde Floder)
På sin debutudgivelse, “Between Every Day”, kombinerer Andreas Høegh en særdeles musikalsk ambiens med rå lyd. Uanset om melodierne hurtigt passerer forbi i enkelte strøg, eller de følger lytteren til ende i stykket, indebærer en klar genkendelighed. Jeg vil med andre ord påstå, at alle vil føle sig hjemme i Høeghs musik, såfremt de har den mindste kendskab til ambient eller, om ikke andet, kompositioner uden en traditionel start, midte og slutning – måske som resultat af Daniel Lopatins senere værker, der i høj grad har vendt en specifik (men nærmest unævnelig) fremmedgørende lyd til at være et tydeligt billede af en menneskelig verden. Denne musikalske ambiens smelter sammen med noget, der må være feltoptagelser. Disse kommer til udtryk gennem gøen og menneskelige opråb (… eller er det sang?), fodtrin i sandet, og vigtigst af alt får den rå lyd lov til at bryde frem og spille en afgørende rolle. Således opstår der en sammensmeltning mellem musik og lyd, og rummet herimellem udviskes. I adskillige tilfælde er det faktisk svært at skelne, hvorvidt der bliver gjort brug af percussion eller lyse, modulerede vokalsamples. Der er med andre ord tale om et værk, der bidrager til en fastholdelse af musik som noget grænseløst. AJ Læs resten

Tilebreaker – Trøstesløst tungsind i tusmørket

Blog September 5 2015

Tile Breaker Forside

Af Alexander Julin

Tilebreaker består af Anders Thode (Snaredrum, Emenkaya, ex-Cola Freaks, m.fl.) på vokal og guitar, Jeppe Grønbæk (Tears m.fl.) på trommer samt Andreas Halskov (Transit Pop) på bas. Inden for den seneste tid har de hver især beskæftiget sig med musikalske projekter med en vis popappel, men i Tilebreaker er dette aspekt lagt mere eller mindre til side til fordel for et blytungt tusmørkeudtryk, der trækker på den samme nerve, som spinder igennem bagkataloget fra grupper såsom Codeine og Red House Painters. Læs resten