Vellness – Et bud på dansk popmusiks renaissance (interview)
Af Alexander Julin
Kollektivet Vellness Plader opstod i 2015 og kan ses som et udfald af den musikalske velvilje, der har bredt sig i bl.a. Kolding og Svendborg, og som endnu en gang har manifesteret sig i Odense gennem bookerne Under Livet, hvor adskillige af de forskellige bagmænd nu også er samlet under Vellness Plader. Men mens de fleste musikalske initiativer, der er opstået i de respektive byer, har hørt til en eller anden niche inden for alternativ rock (fra punk til shoegaze, etc.), præsenter Vellness Plader en bred vifte af unge musikere, der alle berører en form for popmusik, som langt de fleste såkaldte “musikentusiaster” normalt lægger bag sig. Musik, der er blevet blåstemplet som klassiske eksempler på en markedsført musik, der har givet afkald på al kant til fordel for folkeligheden (her sigtes mod Helmig, Linnet, m.fl.).
Men adskillige af de kunstnere, der er med på Vellness Pladers nylige nytårsmixtape, formår i høj grad at gøre denne musikkultur til deres egen – uanset om det kommer til udtryk gennem en form for opdatering af den danske poppatos (bl.a. projektet Sjæl i Flammer) eller mere voldsom og alternativ modificering (såsom Family House Studio Apartment). Kollektivet rummer projekterne Sjæl i Flammer, Animax, Animaux Animé, Anders Boserup, Kirsten Kirsten, Kvindekamp og Franske Piger. Herudover er der inviteret adskillige andre projekter med på Vellness’ nytårsmixtape, som du kan høre nederst i indlægget.
De enkelte numre er anbefalelsesværdige i sig selv, men det er det overordnede helhedsudtryk, der for alvor giver håb om en ny æra i dansk popmusik. En æra, der ikke blot er domineret af enkelte navne, men en bred vifte af musikere, hvoraf adskillige udfolder sig på deres modersmål. Det er der selvfølgelig intet nyt i sig selv, men for adskillige af Vellness’ kunstnere bliver det udfoldet med en åbenbar inderlighed, der ellers let kan smudses til i nyere tids danske sangskrivning. For Jens, der normalt spiller i Sjæl i Flammer, har der også været klare grunde til, at det var popmusikken, der blev taget op. Han peger bl.a. på den alsidighed, termen kan ses som udtryk for: “Samtidig er popmusikken superalsidig og har måske også trængt til at blive rusket lidt op i. Nu har punken de seneste par år haft sin renaissance. Derfor tror jeg, at mange ubevidst stiler mod noget andet, som man kan lege med.”
Der skete noget omkring Synd og Skams “Føles ik som at falde”, som jeg oplever det. Det er ikke, fordi jeg anser Vellness-mixtapets 12 artister som et resultat af dette ene nummer, men set udefra virker det, som om Synd og Skams drejning over til popmusikken var en af gnisterne, som antændte den brand, der nu er blusset op. Jeg kan ikke længere tælle de adskillige danske initiativer til at skabe pop som pop og således omskabe den, og det er i særdeleshed noget nyt. Det er ikke popmusik forklædt som noget; det er ikke overtænkt eller intellektualiseret. Det er heller ikke i lommen på nogen, og det er vigtigst af alt, hvad der kommer til udtryk i udgivelsens 12 numre, hvor ingen af kunstnerne har brug for at hæve sig over en mildest talt lo-fi produktion for at kunne imponere med de stærke melodier. Med det sagt virker det stadig klart, at initiativet langtfra blot skal forstås som en (mere eller mindre) generel tendens i den (alternative) danske popmusik. Vellness-kunstnernes musik afspejler også, at de indbyrdes forholder sig til hinandens projekter – eller som kollektivet selv formulerer det: “Hele præmissen for Vellness er at uddanne hinanden løbende.”
P/A: Hvordan adskiller musiklivet i Kolding, Svendborg eller Odense sig fra eksempelvis det københavnske eller aarhusianske efter jeres opfattelse, og (hvordan) kan det høres på de kunstnere, I præsenterer på jeres seneste mixtape?
Vellness (Anton): “I Kolding plejer man at sige, at første øver skal bruges på at begrænse éns høreskade, så man i hvert fald kan øve mindst tre gange. Med det mener jeg, at mange har hjertet på det rette sted, men der er langt mellem “snapsene” og “guldkornene”. Før flere af dem, som er aktive i Vellness, begyndte at sætte projekter op, har der ikke været nogen scene for at være “gymnasieband”, og hvad man ellers kan definere nye unge bands som. Derfor oplever man også en ærlighed i Kolding blandt unge musikere, når de står på f.eks. Råværket.
Folk prøver gerne, og ligeledes hungrer publikum efter noget at kunne spejle sig i. Animaux Animé mener jeg f.eks. er et produkt af dette. Det ville nok have krævet en del mere mod at stå halvt udklædt som transvestit i en større by. På grund af den lille mængde unge mennesker, som laver musik i Kolding (der er hvert fald ikke mange, som tager del i musikalske fællesskaber), har vi skullet starte fra bunden. I større byer er der ofte et musikalsk fundament, som nyere bands “slægter på”: De finder deres lyd via ældre kammerater, som har skabt en bølge og allerede påvirket en subkultur i pågældende byer. I Kolding har det ikke været sådan. Det har til dels været en udfordring, at man ikke har kunnet spejle sig i så meget lokal lyd. Man har savnet at have støttepæle i form af de her frontløbere. Her tænker jeg f.eks. på, hvor dikterende nogle aarhusianske bands har været for hele den danske musikscene, og hvordan det også må have kickstartet den lokale lyd i Aarhus. Dog har det resulteret i, at der er nogle meget ukonventionelle ting under opsejling i Kolding, og det kommer som en reaktion på meget af det, Gylden Booking har sat op. Gylden Booking har altså kunnet fungere som det manglende led mellem musikere.”
Vellness (Jens): “Scenen for musik er jo helt klart mindre i en by som f.eks. Svendborg, hvor jeg selv, Anders Boserup og Nicolaj Dam kommer fra. Jeg tror, det har den betydning, at man måske er endnu mere opmærksom på selv at gøre noget for at komme frem. Det er begrænset med spillesteder, og så er det jo nærliggende selv at gøre noget ved det. Enten ved at gøre, som vi gør nu (Vellness, Under Livet, Gylden Booking), eller som Af Med Hovedet har gjort før os.”
