Lyd i Provinsen og fragmenter af den aarhusianske livescene anno 2013
Af Rud Kjerstein, redaktør for radioprogrammet Lyd i Provinsen. Foto Alexander Julin.
Året har budt på bevidsthedsudvidende, rodede, uudslettelige, fabelagtige og pinlige koncerter og kaotiske radioudsendelser. Her følger et fragmentarisk overblik over den aarhusianske livescene anno 2013.
I Aarhus er det, som om den musik, der ikke er i berøring med etablerede medier og spillesteder, bliver negligeret på en decideret arrogant måde. Derfor startede vi radioprogrammet Lyd i Provinsen på Aarhus Studenterradio, der skulle give et indblik i den alternative livescene med anbefalinger og interviews, hvor netop et upartisk non-profit-medie kan optræde. Profilen har ikke været outreret; det bærende har været kvaliteten og potentialet, der i høj grad eksisterer indenfor den alternative livescene i Århus. Samtidig har vi også fremhævet åbenlyse kvalitetsbookinger fra de netop etablerede spillesteder, hvor opmærksomheden har været helt berettiget. Således har der f.eks. været anbefalinger af The Walkmen og lokalbandet Fright Eye i én og samme udsendelse. Lyd i Provinsen sendes hver mandag kl. 19-20 og kigger frem mod den kommende uges livemusik.
Fredag d. 29. marts: Raum Eins fødselsdag
Raum Eins – aarhusiansk koncertarrangør og pladeselskab – holder 3 års fødselsdag og releaseparty i Trøjborg Beboerhus, hvor fem bands Helmet Compass, Drowners som tidligere hed The Silver Linings, Dussth, Heavy Friends feat. Lenny Davies og Bed Bugs skal spille for en entrépris på 30,- og øl/vin til 10,-. Beboerhuset ligger langt inde i en baggård på Trøjborg, og der er ingen skiltning for arrangementet ude ved vejen eller i gården. Stilen er lagt. Fire dage tidligere har stifteren af Raum Eins, Morten Ettrup, været i studiet for at fortælle om Raum Eins og arrangementet. Han lægger stor vægt på, at Raum Eins er alle, hvis man har lyst til at være med; det handler bare om at få arrangeret noget og så ellers tage tingene, som de kommer. Profilen for Raum Eins er altså flydende og ubeskrevet.
Den tilgang mærkes tydeligt denne fredag aften, hvor bandsene får den spilletid, de vil have, hvorfor der heller ikke foreligger nogen spilleplan. Oprøret mod den shoppende koncertgænger mentalitet ulmer.
Der bliver drukket igennem, den billige øl og vin gør alt andet uundgåeligt. Bed Bugs giver en af deres første koncerter, hvor de hele tiden synes at være på nippet til at tabe alt, hvad der har med rytme og kontrol at gøre. På mærkværdig vis fungerer det rent faktisk, og efter få numre finder bandet en styrke i denne ukontrollerbare løssluppenhed.
Torsdag d. 18. juli: Bryggerfest
Klokken er 18:45 – 15 min inden air-time – og min medvært og jeg står ud på gaden til studiet og venter på arrangørerne af Bryggerfest, som løber af stabler 24 timer senere. Vi har inviteret de tre arrangører i studiet til en snak om de forskellige bands, som spiller, og ikke mindst for at fortælle om ideen bag Bryggerfest. To minutter senere kommer fire fyre gående med 1 sixpack hver og hilsner venligt på os – de har taget en ven med, som skal spille på festivalen med Happy Hookers for Jesus. De er klar på den tilbagelænende stil og en hyggelig udsendelse. De fire arrangører har hyret 12 bands til at spille på deres 2 dags festival for 70,-(!): Dark Times, Urbanoia, Fossils, Bed Bugs, Less Win, Orphans, Happy Hookers For Jesus, Narcosatanicos, Double Space, Fright Eye, Snaredrum og Tall Can. Lokale, nationale såvel som internationale navne, som alle sammen ikke får den store opmærksomhed i musikpressen.
Det bliver hurtigt tydeligt, at disse fyre ikke har nogen erfaringer med at arrangere en festival eller et større arrangement, men de er hverken bekymrede eller nervøse. Det skal nok gå, og hvis ikke, så fuck det, som de ganske klart udtrykker det. Det eneste, de ønsker, er at give spilletid til den beskidte lyd og nogle bands, som de virkelig holder af. Arrangementet skulle oprindeligt have foregået i et større øvelokale på Bryggervej – deraf navnet – men på grund af stridigheder med udlejerne, så flyttes festival til Dome of Vision.
At det er muligt at stable et to-dags-event på benene for 70,- uden hjælp fra etablerede medier og spillesteder giver troen på en alternativ livescene i Aarhus. Derudover er det forfriskende med en sådan tilgang til et musikevent frem for den overtænkte oplevelsesøkonomiske musikfestival, hvor det efterhånden mere er rammen, det handler om, og ikke det væsentlige: musikken.
Dome of Visions blev i øvrigt – i sin korte periode på havnen – en vigtig brik for den alternative booking i 2013, hvor der blev plads til de mere udfarende ting. Ufattelig befriende, når stedets egen profilbeskrivelse synes at rumme helt andre potentialer: ”Domen står nu i Aarhus Navn, hvor den fra 26. Juni til medio oktober kommer til at huse debatter, kultur, udviklingsprojekter og konferencer, der sætter fokus på bæredygtigt byggeri og byliv (http://domeofvisions.dk/the-architecture/)”
At en sådan bypolitisk korrekt beskrivelse ender ud i at stedet kom til at huse blandt andet Bryggerfest, Stargate, Lorenzo Senni, URR, Several Things, Sunken og Woebegone Obscured er nærmest eventyrligt og vidner om en åbenhed for det alternative, som er beundringsværdig og ikke mindst vigtig.
Fredag d. 23. august: Doom under Sonnesgade
For 3. gang blev det årlige Doom Under Ringgadebroen afholdt, og på ny skulle det vise sig at være én af årets største oplevelser. Konceptet er enkelt: Doom/drone/metal/eksperimentalmusik i et offentligt åbent rum – her broen under Ringgadebroen – hvor kunstnerne udvikler et set, som er skabt til rummets dimension. Paradoksalt nok endte årets arrangementet med at flytte location, to dage før det løb af stablen. Årsag: kommunalt vejarbejde.
Den nye location blev en nedlagt el-generator-bygning i Sonnesgade. Det viste sig at være en uforudset genistreg at flytte til dette sted. På selve aftenen ankommer undertegnede til en baggård i Sonnesgade, hvor det første, man mødes af, er en spruttende kompressor, som overdøver enhver form for samtale blandt det rygende publikum. Strøm skal der til, når der holdes koncert på ulovlig grund.
SOL, Space Program, Ærkenbrand og Outer Nothingness var på programmet i år. SOL gav en uforglemmelig koncert med deres tonsertunge doom med plads til masser af repetitiv spade og hårdt tøndespil. Space Program sluttede aftenen af med at give koncert under jorden, som gav en noget ny dimension til måden, hvorpå publikum/kunstner imellem oplever en koncert.
Fredag d. 6. september: Ujazz
Følgende aften skal med, da undertegnede fik én af årets største koncertoplevelser, samtidig med at spillestedet for nærværende arrangement – Ujazz – viste sig fra en noget mere positive side end normalt. Ujazz, som er en del af Aarhus Festuge, havde igen i år et imponerende line-up: Stefan Pasborg & Davda Jobarteh, Jesper Zeuthen Plus, Lars Greve & Carsten Dahl, Osgood Friis & Goodiepal, Murcof & Tony Buck, The Fish, Rhys Chatham, Svin vs Oxx og CTM.
På denne aften havde folkene bag Atlas valgt at bryde med lokalets vanlige karakter og dannet en scene mere på gulvet, som gav plads til et mere flydende musikprogram dagen igennem, men også et nyt billede af, hvordan Atlas også kunne tage sig ud. Atlas bærer ifølge undertegnede til dagligt den lidet flatterende status som Aarhus’ mest uindbydende spillested. Mest af alt minder det om at træde ind i et forsamlingshus i en forladt nordjysk provinsby, hvor man har forsøgt at rette op på bygningens forfærdelige aura ved at placere IKEA-kvalmende hvide lædersofaer langs murene, som ikke gør andet end at fordre en passivitet hos det segment af publikum, som i forvejen er for komfortabelt indstillet. Det komfortable var der stadig plads til denne aften, men med det intime som en indlejret del. Publikum blev tvunget tættere på scenen netop på grund af lokalets opdeling i to scener.
Rhys Chatham skulle denne aften fremføre en udvidet version af det legendariske udspil Guitar Trio fra 1977. Med sig havde han 10 udvalgte danske guitarister, som var med til at danne, hvad der skulle vise sig at være en bevidsthedsudvidende mur af lyd. Med en gennem-orkesteret opbygning endte udførelsen af værket med at annullere både tid og rum, hvor kropsmodtagelsen af lyden endte med at være det eneste væsentlige for eget velbefindende. Sådan en koncertoplevelse er sjælden og svær at beskrive med ord. Forsøget er hermed gjort.
Torsdag d. 19. til lørdag d. 21. september: Flux Festival
Årets mest imødesete begivenhed for mit vedkommende: Flux Festival. Århus kan pludselig bryste sig af at have en festival, som giver plads til mindre bands af virkelig høj kvalitet uden at være pakket ind i en profil af genremæssigt kompromis. Prisen er næsten grinagtig (120,- for 21 bands), og stedet er mere end optimalt. Age Coin, Synd og Skam, Lust For Youth, Papir, De Høje Hæle, The Road to Suicide, Happy Hookers For Jesus, Snaredrum, Toto, Sleeping, Space Program, Narcosatanicos, The Silver Linings, Ghost, Flute & Dice, URR, Woven Blush, Boujeloud, Bed Bug, Several Things, Rambling Session og Perennial Flax.
Festivalen forløb uden nogle større problemer, og mest af alt var det dejligt at se, hvordan B-Huset sagtens kan rumme en festival, som byder på et noget mere indbydende lokale end spillesteder som Voxhall, Radar (hvor første dag af festivalen dog foregik), Train eller Atlas, hvor det kliniske bare er blevet så fasttømret en del af stedernes charme eller mangel på samme.
Blandt højdepunkterne tæller Papirs ubegrænset høje liveniveau, der på samme måde som Rhys Chathams lydunivers giver plads til det bevidsthedsudvidende, hvor lyd og krop smelter sammen. URR spillede oppe på et loft, som uden tvivl ikke levede op til nogen former for sikkerhedsforanstaltninger. Der indtraf ingen nærdødsoplevelse, men i stedet et møde med en mur af forstærkere ved loftets kravl, hvor URR-duoen stod placeret og fuldstændig ødelagde publikum med deres tunge evighedsrepetition.
Kommentar: Luksusproblemet Pop Revo
Slutteligt en lille kommentar til en begivenhed, som undertegnede ser frem til hvert eneste år i Århus: Pop Revo. Festivalen, som har udvidet min musikalske horisont og måden, hvorpå musik kan præsenteres. I år syntes Pop Revo at have overgået sig selv i form af bookinger og genreomfavnelse – der var simpelthen ikke en finger at sætte på det samlede program.
Og dog. Jeg mindes Pop Revo som en festival, som man mellem hver koncert stod forventningsfuldt og ventede på næste navn med tid til en smøg + bajer og lige få vendt den netop overståede koncert sammen med et bekendtskab eller en anden enlig ryger. Det er muligvis en romantisering, men jeg synes, denne afslappende stemning, nærværet og dermed overraskelsen i musikken gik tabt i år. Årsagen er overbooking af gode bands – et luksusproblem. Festivalens udvidede program gjorde, at der efter endt koncert på Voxhall skulle valfartes over til Atlas på under fem minutter – eller omvendt. Det skaber simpelthen en følelse af overmætning, når man på andendagen på fjerde time endnu en gang må skynde sig for at nå endnu et fantastisk band. En sådan Roskilde-shoppende koncertoplevelse klæder simpelthen ikke en af landets mest originale initiativer. Problemet er selvklart balancegangen mellem (over)bookinger, spilletid og logistikken for de forskellige scener. Jeg håber inderligt, at arrangørerne selv har bemærket problematikken og ikke bliver blændet af deres egen fantastiske plakat.
Foruden de beskrevede nedslag bød musikåret i Aarhus også på mindeværdige aftener med Emenkaya, Selvhenter, The Megaphonic Thrift, Fossils og Dinosaur Jr.
Info: Raum Eins 50 finder sted den 7. februar i Trøjborg Beboerhus (RSVP).
