Årets bedste danske kassettebånd 2013 (udvalgt af redaktionen)
Sejr – ”Demo” (Posh Isolation)
Posh Isolation er efterhånden gået fra mikrooplag til store batches med både nye og gamle indspilninger. Et af de genopdagede er det gamle demobånd med Sejr alias Dan og Jacob fra Iceage og Joachim Palsby fra Redflesh. Fantastisk rå blanding af den københavnske new way-attitude fra 2011 og blackmetallens tyngde.
Yung – ”s/t” (Shordwood)
Sublim lofi rock med potentiale til at nå langt ud over landegrænserne. Mikkel Holms projekt har medlemmer fra Urban Achievers og Snaredrum og er udgivet på hans nystartede label Shordwood (der også har udgivet Bad Strokes nyreslag af et mini-album). Yung er superdistortet – men fokuseret og melodisk – tre-akkorders rock med kærlige nik til Ty Segall og Jay Reatard.
Jonas Frederiksen – ”Confessions of a Flaneur” (Escho)
Retrofuturisten og collagepop-anarkisten Jonas Frederiksen bærer et vis slægtskab med James Ferraro og Daniel Lopatin’s Eccojams. Men han gør det på sin egen måde. På “Confessions…” trakterer han mini-samples, loops og synthesizere igennem et 80’er-postmoderne filter af sleske fremtidsvisioner.
The Remnant – ”The Remnant” (Cup of)
The Remnant er en sand lille perle, og uden tvivl noget af det mest formfuldendte, den danske undergrund har spyttet ud i 2013. Morten Hviid Melsen har tidligere spillet med Kasper Vang (Plants) og Andreas Pallisgaard (Pinkunoizo), og navigerer her tålmodigt og med stor succes gennem field recordings, ambient droner og blid hvid kassette-støj mod en række stoiske free-folkhymner som de faste fyrtårn.
Plants – ”Telemark” (Infinite Waves)
Plants med Theis Ørntoft og Kasper Vang har fået samlet deres musik fra tiden i Berlin. “Telemark” leger med både krautrock, lydkunst og ordinære sangstrukturer, men sætter sig ikke fast i hverken det ene eller andet, og er i stedet en eksplorativ og kilden bevægelse ad infiniti.
Space Program – ”Doom Rituals” (selvudgivet)
Space Program rejser mod den anden side af sansernes og forstandens normale opfattelsesevne, og selvom det har været et meget stille år fra den aarhusianske ambient musiker (i modsætning til fx. åndsfællen Periskop, som udgav et 40-dobbelt album), så indspillede han ekstraordinært sine indledende præparationerne til koncertrækken Doom under Ringgadebroen, som ikke var en ringgadebro, på båndet “Space Rituals”, som vist nok kun blev uddelt i meget få ex. og ikke nåede i salg.
LR – ”The Fragility Of Happiness” (Posh Isolation)
Loke Rahbeks soloalbum var noget af en mareridtsvision af lykke med dens miks af industrial, noise og musique concrete + gæste-larm leveret af Puce Mary. Kompromisløshed er et fattigt ord. Man glæder sig samtidig over hans seneste soloudspil, under navnet Croation Amor, der lader til at vise de mere blide sider af LR.
Rød Himmel – “Styrke” (Af Med Hovedet)
To tredjedele af First Flush. Billige trommemaskinebeats, chorus i overflod og uendelig ømhed. Et kvarters transmission fra udkanten af Kerteminde. Årets mildeste udgivelse kan rekvireres fra Af Med Hovedets hjemmeside.
Far – “Sange” (Af Med Hovedet)
En, på overfladen, naivistisk kærlighedserklæring til flora og fauna i form af akustiske viser, præget af længslen efter et mere simpelt liv. “Hvad mere skal vi bruge, når skovens vilje træder frem?”
Several Things – “Several Things” (Vulgar Deformity)
Det danske enmandsprojekt, Several Things, udgav via det aarhusianske label, Vulgar Deformity, sit selvbetitlede debutbånd i år. Udgivelsen emmer af de mest vanedannende melodier, gemt væk under et tæppe af tyk reverb, og udleverer præcis nok af sig selv, til at man som lytter kun ønsker at høre endnu mere. En udgivelse der i al dets beskedenhed, formår at holde lytteren ved ilden. En dansk Atlas Sound?
Grøn – ”Vinduers Seværdigheder” (Infinite Waves)
Klart det mest overvældende og oversete i forhold til sin spilletid på bare otte-ni minutter er den nærmest helende ambient/drone debut fra Grøn, alias Brille Bjarke den ene halvdel af Infinite Waves-labelet. I sin rå form bliver der trukket veksler på næsten amatør-agtige tilfældighedsprincipper til et romantisk og klassisk ambient-univers.
Selvmordsskolen – “Den Lille Død” (Interzone Tapes)
Selvmordsskolen laver indevarslende acid med inspiration fra Milwaukee-techno og italiensk horroræstetik. ”Syre Sletter Alle Spor” er et hysterisk stykke technoid acid, arret af kastevinde af metallisk støj, der til sidst blot suser retningsløst over hule beats indtil alting nulstilles og kun syren står tilbage. Ude på Kristoffer Ovesens lille nye technolabel fra Odense, Interzone Tapes.
International bobler: Katie Gately – “Blue Eight’ (Blue Tapes)
Hvis man var en pænt irriterende journalist-type, kunne man kalde Katie Gately for et kærlighedsbarn af Julia Holter og Holly Herndon. “Blue Eight” er udelukkende bygget af vokaloptagelser, hvilket ikke er nyt i sig selv, men det fremstår på dette udspil som en katedral af stemmer i en ligetiansk og post-industriel dissonance.
