Passive/Aggressive

Af Med Hovedet kataloget er online – Leve den frie musik!

Blog December 14 2013 hovedet

Af Simon Christensen

Af Med Hovedet har lavet en ny hjemmeside i 2015-design. Det er en rigtig flot hjemmeside! Og det betyder, at du kan downloade en masse udgivelser, fordi hele kataloget er blevet opdateret, også med nogle af plader, som ellers har været svære at opdrive både i fysisk format og digitalt. Samtidig markeres det også, at musikkollektivet i mellemtiden er blevet tværæstetisk med mere litteratur og dans. Det meste er i wave og pdf-format. Der er kun links og ingen webshop at gå igennem. Det hele er gratis. Leve den frie musik!

Blandt de nye tilføjelser i musikarkivet er gennembrudspladen med Synd & Skam “Blafret Ør Af Kjoler” og den første af årets to Synd & Skam-plader på Escho “Lad Mig Falde Ind Til Dig” . Læg også mærke til båndudgivelserne Rød Himmel “Styrke”, Far “Sange”, DJ Love Dog From Hell “High On Life” og Beast FS “s/t”. Forgiver Forever er et soloprojekt for Jonathan Carsten fra First Flush, som sidste år udsendte den ganske fremragende og lidt introverte “My Mythology” på CD-R, mens Bankerot for et par måneder siden udsendte CD-R’en “Bankerot og De Ømme Dupper”, som består af samme medlemmer som Synd & Skam bare med basunist Bjarke Valentin i front.

Derudover kan man stadig også finde de helt gamle udgivelser fra det første batch fra september 2011. Der er blandt andet den første Synd & Skam CD fra dengang, det var en akustisk duo med Asger Valentin og Asger Hartvig, samt musik med Kong Kros Europatour, som vist nok var der det hele startede med Folkevognen og ekspressive musik og dans. Læs resten

First Flush – Blussende kroppe og brusende liv (premiere)

Blog December 13 2013

rsz_1first_flush

Af Emil Thorenfeldt

2013 har været endnu et travlt år for Af Med Hovedet. Det kreative kollektiv, der indtil 1. maj 2014 hører hjemme på Krimsvej i Henning Youngs slidte men imødekommende lokaler nær Amager Strand, har i år udover en lind strøm af koncerter stået bag en række udgivelser, heriblandt Fars glimrende kassettebånd Sange! og en dobbeltudgivelse fra Synd & Skam på Escho. Næste skud på stammen kommer fra First Flush i form af LPen På tinden, der udkommer på Insula Records i disse dage.

Historien om First Flush spejler den om resten af Af Med Hovedet; en gruppe drenge mødes på en vilkårlig ungdomsuddannelsesinstitution på Fyn i starten af indeværende årti, finder fælles fodslag i form af kærlighed til fodbold, bajere eller noget helt tredje, og beslutter sig for at spille musik sammen. Således lærte Jonathan, Jeppe og Alexander hinanden at kende i gymnasiet, og da de i 2011 dannede First Flush gik der blot et par uger inden de, på bedste Desperate Bicycles-maner, splejsede om en tur i et pladestudie.

Resultatet var en 4 numre lang CD-R, Happening, bestående af engelsksproget, iørefaldende post-punk. Nogle måneder forinden havde drengene i fællesskab med bl.a. brødrene Hartvig og Asger Valentin dannet Af Med Hovedet som en naturlig udvikling af de kreative samarbejder, der opstod på kryds og tværs i vennegruppen i form af bands som Efter et år, Forgiver Forever og Synd & Skam, og hermed var Danmarks mest spraglede, interessante kunstkollektiv siden yoyooyoy et realitet.

Netop Af Med Hovedets spraglethed taget i betragtning forekommer Happening som en underligt regulær, næsten pastiche-agtig størrelse. På tinden markerer da også et totalt brud med de engelsksprogede tekster og en overgang til et væsentligt mere varieret og interessant udtryk, inspireret af alt fra Anne Linnet til Metallica. Pladen, der blev optaget i Henning Young henover påsken, er mixet af Asger Hartvig og Andreas Führer og mastereret af Peter Peter og stritter i alverdens retninger, ofte i løbet af et enkelt nummer.

Åbningsnummeret Lykkevens ømhed og spartanske instrumentering afløses af Jordisks gyngende dansevenlighed afbrudt af velplacerede og forløsende mellemstykker, der understreger First Flushs spændvidde og musikalitet, inden Brusende buldrer derudaf, anført af en skrigende, udsyret guitar der lyder som var den stjålet fra et Mainliner-nummer. B-siden fortsætter takterne med titelnummeret, der i et øjeblik sender tankerne mod Kliche inden en wah-pedal river enhver referenceramme ned, hvorefter sjæleren Brødre giver et afbræk inden Største freds pikrockguitar kombineret med sarte mellemspil igen flår lytterens forestillinger fra hinanden.

I et år kendetegnet ved et væld af interessante danske udgivelser og et opgør med alle genrekonventioner fremstår På tinden som en af de mest levende, rodløse og inspirerende plader. Modsat resten af Af Med Hovedet, der er flyttet fra Fyn til København, har First Flush ingen planer om at forlade barndomsøen. For københavnere er der derfor ekstra god grund til at bevæge sig mod Krimsvej på lørdag når First Flush sammen med et dusin andre bands fejrer julens komme til Af Med Hovedets årlige juleshow. Læs resten

patten – Heftige nedsænkninger i dykkerklokken

Blog December 12 2013 patten

Af Rasmus Junge

For undergrundsryttere er det en ambivalent følelse, når ens yndlingsband signer med et major (indie) label, for hvad betyder sådan en kvantitativ blåstempling for det kunstneriske udtryk? Men når patten (ja, han vil skrives med småt) signer med Warp Records, er der grund til at kippe med flaget. Det stilskabende London-label virker nemlig som den oplagte nye rampe, der kan skyde den engelske bas-mystiker ud til endnu flere lyttere.

patten gjorde første gang opmærksom på sig selv i 2011 med albummet GLAQJO XACCSSO (udgivet på hans eget label Kaleidoscope), en fascinerende, flimrende og hallucinerende lytteoplevelse, fuld af abstrakte kompositioner, konstant på grænsen til at opløse og rekonstruere sig selv. Året efter kunne de heldige udvalgte i øvrigt opleve ham på PHONO Festival i Odense.

Nu har patten så som nævnt skrevet kontrakt med Warp, og første resultat er EP’en Eolian Instate, der med succes udvider konceptet. Det er heftige nedsænkninger i et dykkerklokkerum, hvor lyde og indtryk filtreres og forvrænges til sælsomme, susende, desorienterende og mildt urovækkende lydskulpturer. Man fornemmer kammeratlige nik til Oneohtrix Point Never og James Ferraro i de spøgelsesagtige samplinger og ru(n)gende synth-bearbejdelser, ligesom en mere regulær house-puls spøger i sprækkerne på de på én gang kompakte og komplekse, distancerede og knugende intense kompositioner. Fuck my mind, det er gode sager. Læs resten

Androgynous Mind – Nye stjerner på nattehimlen

Blog December 11 2013

Af Andreas Melchior

For nylig bragte Passive/Aggressive et indlæg om Viet Cong, der består af tidligere medlemmer af det canadiske band Women. Skæbnen vil, at sidstnævnte gruppes guitarist og sanger Patrick Flegel ligeledes er aktuel med det nye projekt Androgynous Mind med trommeslager Morgan Cook.

Den tvekønnede duo har netop udgivet en 7″ på 5 numre, Nightstalker, som ganske vist blev selvudgivet digitalt i 2012, men som nu altså får en officiel udgivelse på det fine Brighton-baserede label Faux Discx.

Ordet ”amatør” kommer oprindeligt af det latinske amare, der betyder ”at elske”. En amatør er altså en, der er sit objekt aldeles hengiven. Set i dette lys fremstår Androgynous Minds naivistiske og dissonante lyd som udtryk for amatørisme i ordets oprindelige forstand. De to første numre på EP’en er ét skramlende kaos-freakout, der begge er overstået på under 1 minut. De resterende skæringer følger et mere traditionelt popformat, hvor Flegels velkendte Tom Verlaine-guitar er fremtrædende.

I “Knock On My Door” famler vaklende stammetrommer sig forsigtigt frem sammen med en ustemt guitar, der spiller et riff, som er lavet af glas. Det enkle set-up med trommer, guitar og vokalmumlen er ikke helt ulig det tidlige The Pastels’ anti-macho-greb på post-punken, eller minimalismen fra det allerførste Felt. Ekkoet svirper i takt med skyggerne på den kælderkolde soveværelsesvæg. Nightstalker-EP’en udkommer i 300 eksemplarer og kan erhverves her.

Videre læsning: Fem yderligere bands med medlemmer fra Women.

Femminielli Noir – Medium for hverdagens absurditet (interview)

Blog English Feature December 9 2013 femminiellinoir

Af Alexander Julin.

Femminielli har over den senere tid gjort sig bemærket med en længere række LP- og EP-udspil – og som en del af Dirty Beaches liveband. Nu er han atter aktuel i et nyt samarbejde, denne gang med Jesse Osborne-Lanthier, der også går under kunstnernavnet Noir. Dette har resulteret i projektet Femminielli Noir, som inden for den nærmeste fremtid er klar med henholdsvis et kassettebånd, L’Éveil, og en EP, Malas Influencias. I denne anledning har jeg bl.a. spurgt ind til absurditetens rolle i deres musik, de gennemgående tematikker, sprogvalg og udgivelsesformater.

Canadiske Bernadino, som gemmer sig bag karakteren Femminielli (italiensk for mand med kvindelige træk), er født i et spansktalende land, vist nok Puerto Rico, og er siden flyttet til Quebec og Montreal i Canada, hvor han har både har lært sig fransk og engelsk. Jesse Osborne-Lanthier er producer og lydkunstner baseret i Montreal.

P/A: What is your driving force when making music?
B: Really, it’s everything, but lately, especially with Femminielli Noir it stems from a negative output on everyday absurdity.

Would you describe your music as conceptual? Why?
B: Yes, although I’d never planned for it to be…things kind of panned out that way. It’s like, when I’m making music, or art, or whatever you want to call it, the experiences and states I’m living through are transferred to the medium. It’s not as “intellectual” as it may seem, it’s more sensible and primitive; you live through stuff, make peace with it or don’t, and it automatically applies to what you’re doing. The moment becomes the concept.

What role do you think “absurdity” plays in your work?
B: A big part of what I make (lyrically) is absurd, but these are only “stories”, or a way of browsing through philosophies. I’m not trying to convey that I am a parody, a specific caricature, but rather shuffling through thoughts and building a dialogue from different ideas. I’m very interested in the contradiction of words and actions; it’s fun to adhere to different opinions and see where this takes you… it leads to very interesting discussion. Even in interviews, concepts, flirting, relationships, whatever; it’s important for me not to always reveal what I really think, to go with it and see where it takes me. It’s fun and adventurous.

Do you label your music as sincerely serious or do you think that it reflects humour as well? Especially when it comes to sexuality in your works…
B: It’s both. The seriousness and parody are derivatives of the sensual rapport I have to the stories I make up… Sexuality is something you don’t really need to think about, it’s so blatantly imbedded in culture, art, the world, ourselves… Sensuality is more interesting, as it can be more vague and mysterious, very playful and malleable, especially in a creative context. Sexuality is what comes after sensuality, to me it seems more structured and played out, you have more chances of recalling the negativism in it, feeling embarrassed, shame and confusion when thinking about the events afterwards… Sensuality is more fluid, and doesn’t necessarily need to be sexual, it can stay in the romantic domain, it doesn’t need to lead to sex it can take you elsewhere. Læs resten