Passive/Aggressive

patten – Heftige nedsænkninger i dykkerklokken

Blog December 12 2013 patten

Af Rasmus Junge

For undergrundsryttere er det en ambivalent følelse, når ens yndlingsband signer med et major (indie) label, for hvad betyder sådan en kvantitativ blåstempling for det kunstneriske udtryk? Men når patten (ja, han vil skrives med småt) signer med Warp Records, er der grund til at kippe med flaget. Det stilskabende London-label virker nemlig som den oplagte nye rampe, der kan skyde den engelske bas-mystiker ud til endnu flere lyttere.

patten gjorde første gang opmærksom på sig selv i 2011 med albummet GLAQJO XACCSSO (udgivet på hans eget label Kaleidoscope), en fascinerende, flimrende og hallucinerende lytteoplevelse, fuld af abstrakte kompositioner, konstant på grænsen til at opløse og rekonstruere sig selv. Året efter kunne de heldige udvalgte i øvrigt opleve ham på PHONO Festival i Odense.

Nu har patten så som nævnt skrevet kontrakt med Warp, og første resultat er EP’en Eolian Instate, der med succes udvider konceptet. Det er heftige nedsænkninger i et dykkerklokkerum, hvor lyde og indtryk filtreres og forvrænges til sælsomme, susende, desorienterende og mildt urovækkende lydskulpturer. Man fornemmer kammeratlige nik til Oneohtrix Point Never og James Ferraro i de spøgelsesagtige samplinger og ru(n)gende synth-bearbejdelser, ligesom en mere regulær house-puls spøger i sprækkerne på de på én gang kompakte og komplekse, distancerede og knugende intense kompositioner. Fuck my mind, det er gode sager. Læs resten

Androgynous Mind – Nye stjerner på nattehimlen

Blog December 11 2013

Af Andreas Melchior

For nylig bragte Passive/Aggressive et indlæg om Viet Cong, der består af tidligere medlemmer af det canadiske band Women. Skæbnen vil, at sidstnævnte gruppes guitarist og sanger Patrick Flegel ligeledes er aktuel med det nye projekt Androgynous Mind med trommeslager Morgan Cook.

Den tvekønnede duo har netop udgivet en 7″ på 5 numre, Nightstalker, som ganske vist blev selvudgivet digitalt i 2012, men som nu altså får en officiel udgivelse på det fine Brighton-baserede label Faux Discx.

Ordet ”amatør” kommer oprindeligt af det latinske amare, der betyder ”at elske”. En amatør er altså en, der er sit objekt aldeles hengiven. Set i dette lys fremstår Androgynous Minds naivistiske og dissonante lyd som udtryk for amatørisme i ordets oprindelige forstand. De to første numre på EP’en er ét skramlende kaos-freakout, der begge er overstået på under 1 minut. De resterende skæringer følger et mere traditionelt popformat, hvor Flegels velkendte Tom Verlaine-guitar er fremtrædende.

I “Knock On My Door” famler vaklende stammetrommer sig forsigtigt frem sammen med en ustemt guitar, der spiller et riff, som er lavet af glas. Det enkle set-up med trommer, guitar og vokalmumlen er ikke helt ulig det tidlige The Pastels’ anti-macho-greb på post-punken, eller minimalismen fra det allerførste Felt. Ekkoet svirper i takt med skyggerne på den kælderkolde soveværelsesvæg. Nightstalker-EP’en udkommer i 300 eksemplarer og kan erhverves her.

Videre læsning: Fem yderligere bands med medlemmer fra Women.

Femminielli Noir – Medium for hverdagens absurditet (interview)

Blog English Feature December 9 2013 femminiellinoir

Af Alexander Julin.

Femminielli har over den senere tid gjort sig bemærket med en længere række LP- og EP-udspil – og som en del af Dirty Beaches liveband. Nu er han atter aktuel i et nyt samarbejde, denne gang med Jesse Osborne-Lanthier, der også går under kunstnernavnet Noir. Dette har resulteret i projektet Femminielli Noir, som inden for den nærmeste fremtid er klar med henholdsvis et kassettebånd, L’Éveil, og en EP, Malas Influencias. I denne anledning har jeg bl.a. spurgt ind til absurditetens rolle i deres musik, de gennemgående tematikker, sprogvalg og udgivelsesformater.

Canadiske Bernadino, som gemmer sig bag karakteren Femminielli (italiensk for mand med kvindelige træk), er født i et spansktalende land, vist nok Puerto Rico, og er siden flyttet til Quebec og Montreal i Canada, hvor han har både har lært sig fransk og engelsk. Jesse Osborne-Lanthier er producer og lydkunstner baseret i Montreal.

P/A: What is your driving force when making music?
B: Really, it’s everything, but lately, especially with Femminielli Noir it stems from a negative output on everyday absurdity.

Would you describe your music as conceptual? Why?
B: Yes, although I’d never planned for it to be…things kind of panned out that way. It’s like, when I’m making music, or art, or whatever you want to call it, the experiences and states I’m living through are transferred to the medium. It’s not as “intellectual” as it may seem, it’s more sensible and primitive; you live through stuff, make peace with it or don’t, and it automatically applies to what you’re doing. The moment becomes the concept.

What role do you think “absurdity” plays in your work?
B: A big part of what I make (lyrically) is absurd, but these are only “stories”, or a way of browsing through philosophies. I’m not trying to convey that I am a parody, a specific caricature, but rather shuffling through thoughts and building a dialogue from different ideas. I’m very interested in the contradiction of words and actions; it’s fun to adhere to different opinions and see where this takes you… it leads to very interesting discussion. Even in interviews, concepts, flirting, relationships, whatever; it’s important for me not to always reveal what I really think, to go with it and see where it takes me. It’s fun and adventurous.

Do you label your music as sincerely serious or do you think that it reflects humour as well? Especially when it comes to sexuality in your works…
B: It’s both. The seriousness and parody are derivatives of the sensual rapport I have to the stories I make up… Sexuality is something you don’t really need to think about, it’s so blatantly imbedded in culture, art, the world, ourselves… Sensuality is more interesting, as it can be more vague and mysterious, very playful and malleable, especially in a creative context. Sexuality is what comes after sensuality, to me it seems more structured and played out, you have more chances of recalling the negativism in it, feeling embarrassed, shame and confusion when thinking about the events afterwards… Sensuality is more fluid, and doesn’t necessarily need to be sexual, it can stay in the romantic domain, it doesn’t need to lead to sex it can take you elsewhere. Læs resten

Menthol – At finde den menneskelige tone (interview)

Blog Feature December 7 2013

Af Andreas Syr og Simon Christensen.

Det er en både hektisk og sløv musik, der flyder forrevent igennem Menthols Apreservamat, den nyeste 12”er fra det fine Cejero-selskab. Her er aflejringer af både field recordings, afsporede loops og endeløse dobbelteksponerede motiver, på en lille plade der lyder halvt organisk, halvt syntetisk, gennemført psykedelisk og oftest nærmest selvlysende.

Åbningsnummeret ”Psalmnepalm” sætter, med sit fragmentariske væld af rustne beats, krydsklippende stemmestumper, lirekassemelodier og sumpet bas, stilen for pladen: som en slags yderligere dekonstrueret udgave af Tomuttontu eller Animal Collectives allermest klatmaler-psykedeliske øjeblikke, får en næsten barnlig begejstring over svimmelhed musikken til, meningsløst men euforisk, at dreje retningsløst omkring sig selv, og blive liggende leende i græsset med en let disorienteret kvalme og se lammeskyerne drive betydningsfuldt forbi og afsætte glødende, neonfarvede aftryk på nethinden.

På samme måde driver lyde og stemmer på ”Infestdgenis” ud og ind og op og ned i stemning, som lag af båndsalat tvunget sammen i abrupte rytmiske mønstre med henkastede melodiske tilløb, der brænder ud som stjernekastere i toppen af mixet. På ”Spermi” tilsættes den tyktflydende suppe af synthflader og forvredne håndklap en stoisk og højtideligt nyromantisk rockmuskulatur, der gør den til udgivelsens velsagtens mest strukturerede og lineære skæring. Udtrykket er stadig dybt rastløst og utålmodigt, og ligesom hos Thulebasen er der tale om en slags makuleret, ituslået rock, en sammenstykket væv af stumper, der bliver transparent og tæt og transparent igen i sitrende ryk.

Pladen afrundes med ”Kathoya”, der til sammenligning med de tre første numre, er en regulær sjæler. Med et smukt kurvet svæv smyger synths og vokaler sig omkring hinanden i glidende harmonier indtil nummeret cirkler tilbage om sig selv, og giver Apreservamat en blødere landing end forventet.

Kim Las og Niels Kristian Eriksen fra Menthol forklarer: “Menthol er et sideprojekt og eksperimenterende åndehul fra vores normale pligter i Thulebasen, Nobody, Nikolas, Money Your Love etc. Vi har lavet ting sammen før dette projekt, men ikke hvor vi med samme seriøsitet har arbejdet på at finde et fælles udtryk. Da vi startede med Menthol for snart 3 år siden, føltes dette nødvendigt for at skabe noget nyt sammen og det var det eneste primære. Det vil det osse være næste gang, selvom det sikkert kommer til at lyde helt anderledes.” Læs resten

“Thumbs up to Mother Universe” – An interview with Lonnie Holley

English Feature December 4 2013 Blog_Lonnie_Holley_002

Af Simon Christensen. Fotos: Kendrick Brinson og Elijah Gowin.

Lonnie Holley er en 63-årig amerikansk sangskriver, skulptør og maler fra Birmingham, Alabama. Han kan nok bedst betragtes som en improvisator, der har en stream-of-consciousness tilgang til sine sange, og som kunstner bruger de forhåndenværende remedier, læs: skraldekunst.

Da jeg møder Lonnie Holley under sin koncert i København for nyligt, fortæller han, at jeg ikke skal smide folieomslaget ud fra den vinyl, jeg lige har købt mig, fordi han ville have det med retur. Han er ved at samle ind til en Plastic Man derhjemme, forklarer han. Indtil for nyligt har Lonnie Holley været ret ukendt som musiker. Men inden for et år har han udgivet sine første to albums, “Just Before Music” (2012) og “Keeping A Record Of It” (2013), hvoraf det seneste blandt andet er lavet med hjælp fra Atlanta-musikerne Bradford Cox (Deerhunter/Atlas Sound) og Cole Alexander (Black Lips). Musikken er en blanding af spoken word, soul, sydstatsgospel og det impulsive. Vi lavede et interview. Læs resten