Yen Towers – Techno til børsmarkedernes puls
Yen Towers “Bidders Must Justify Their Price” (Posh Isolation, 2016) – Anmeldelse af Sandra S. Borch
Den længe ventede udgivelse fra Yen Towers, Simon Formanns techno-orienterede soloprojekt, er en stram og smagfuld lille skive. EP’en kommer to år efter, at Yen Towers udgav kassettebåndet “Safety” på Posh Isolation. Derudover har Simon Formann været en del af boybandet Lower, den solide duo Age Coin og kultgruppen Girlseeker.
Under Yen Towers-navnet flugter hans lyd godt med resten af Posh Isolations kartotek, der på trods af sin spændvidde – fra følsomme synthflader hos Internazionale til metallisk noise hos Puce Mary – rummer udgivelser med ét fælles dybt udgangspunkt til musikken, hvorfra hvert projekt blander frekvenser og forener dynamikker. Og her er ”Bidders Must Justify Their Price” ingen undtagelse.
Yen Towers laver electro-inficeret techno, der er lige så legende, som den er tung. Insisterende trommer og en barsk atmosfære, der har omdrejningspunkt i skæve melodier og sci-fi-samples blandet med maskinens kontinuerlige rytme og ikke mindst dens præcision. Hvilket gør denne udgivelse til lidt af en ener på det danske marked. Ikke nødvendigvis skabt til dansegulvet, men uden tvivl en plade, der fortjener et par gode runder på pladespilleren.
Den soniske palette, som Yen Towers arbejder med, genkalder ikke mange instrumenter fra den materielle verden. Bortset fra trommesekvensen på ”BID 2 (Trench)” er der ikke meget lydmateriale, der ikke lyder af datastrømme og velsmurte maskiner. Som lytter konstruerer man et univers, der foregår i blanke bygninger med sterile samlebånd frem for mørke klublokaler.
EP’ens struktur er meget lineær. Med enkle progressioner lader Yen Towers techno mixe sig ind i dub og videre over i ambient og får derigennem konstrueret et net af genrer, der indkapsler musikkens intensitet. EP’en er minimal og simpel i den forstand, at Yen Towers beviser, at det nogle gange kan skabe en endnu større effekt at fjerne elementer for at skabe momentum i stedet for at skrue op for diverse filtre.
Den tilgang giver et stramt udtryk, som særligt kommer til udtryk på EP’ens indledende nummer, ”BID 1 (Bug)”. Det er skåret helt ind til benet, men viser sin overlegenhed gennem andre virkemidler såsom en sofistikeret brug af panorering særligt i slutningen. ”BID ll (Trench)” øger tempoet med en metronomisk tromme, der er nummerets fundament hele vejen igennem. Denne stil tages med videre til nummeret ”BID lll”, der bevæger sig omkring de 140 bpm med et meget sprødt kick-pattern, hvor hi-hats holder et mere tilforladeligt tempo. Albummets sidste nummer, ”SV22.33+V1” er langt mere melankolsk og meditativt. Det læner sig mere op ad ambient end techno med sine langstrakte synths, der ikke ophører, før nummeret slutter. Og her kan du så passende vende tilbage til udgangspunktet og gentage successen.
Med “Bidders Must Justify Their Price” har Simon Formann konstrueret en plade, der integrerer det digitale marked og den moderne industrielle revolution. Udgivelsens artwork viser et pixelleret foto fra aktiehandlens epicenter, Wall Street. Umiddelbart en verden, der ligger langt fra den københavnske technoscene, men Yen Towers integrerer den i sin udgivelse gennem såvel grafikken og titlen som selve pladens lyd.
Det kan virke som et paradoks at rejse kritik af markedskræfterne ved at producere en plade til selv samme marked. Men dette er ikke et bud på en aktivistisk udgivelse. Hvordan dét end måtte lyde, er “Bidders Must Justify Their Price” et bud på musik til en tidsalder, hvor industrien har udskiftet sine enorme fabrikshaller med sterile rum. Rytmerne er domineret af transaktioner, aktiehandel og effektivitet, der efterlader skarpe lyde og minimale produktioner til efterligning. En udgivelse, der udfordrer musik med det hyper-digitale som medium og opfordrer til perfektion frem for tilfældighed.
”Bidders Must Justify Their Price” udkom på Posh Isolation i juni.