Årets udgivelser og koncerter 2014 (de individuelle lister)
Årets bedste udgivelser, koncerter osv. ifølge skribenter, venner og andre med tilknytning til Passive/Aggressive i 2014.
Se også årets danske og internationale albums samt årets oddsize udgivelser og koncerter udvalgt af redaktionen.
The Lake, thelakeradio.com
Alt i uprioriteret rækkefølge
Udgivelser:
Oren Ambarchi: Quixotism
Miaux: Dive
Scott Walker + Sunn O))): Soused
Jason Urick: The Day
Freddie Gibbs & Madlib: Piñata
Selvhenter: Motions of Large Bodies
Lars Greve: Breidablik
ILLDJINN: ILLDJINN
Torben Ulrich & Søren Kjærgaard: Meridiana: Lines Toward a Non-local Alchemy
Koncerter:
Fire! Orchestra, Jazzhouse
Emnet, Mayhem
Master Musicians of Jajouka, Roskilde Festival
Arto Lindsay + Paal Nilssen-Love, Roskilde Festival
Fendika, Roskilde Festival
Skammens Vogn, PB43
KPTTM, Sejerø Festival
The Necks, Jazzhouse
Slütspürt + Pat Thomas, Mayhem
Torben Ulrich & Søren Kjærgaard, Wundergrund
We Like We releasekoncert med Bjarke Mogensen, Kirstine Fogh Vindelev m.fl., Københavns Musikteater
Selvhenter, Mayhem
Samt begejstring over og hyldest til:
Opdagelsen af Madlala Brothers
Genopdagelsen af det japanske label Compare Notes Records
Koncert- og festivaludbuddet i DK
Orgelmusik og orgler in general
Johannah Jørgensen, fotograf
2014 has been very dynamic. This year held a lot of interesting things for me – many good things, many bad things, many difficult or stress inducing things. But whether big or small, there were some fantastic concerts I attended. Unpleasant Meeting in Paris was exceptionally great. All the bands, the atmosphere, the general openness of the crowd, the distro, the vegan edibles – it was all good. I feel honoured that my band played the festival, but moreover, Chaos UK and Part1 were definitely the highlights for me. Zounds was great fun and felt a bit nostalgic. You can get the opportunity to see Zounds play (along with an amazing line-up) at Grauzone Fest this coming January in Amsterdam, if you are so willing. I also had the great pleasure to play Kalabalik Festival in Sweden with my sister’s act, Sally Dige. If you’re into synth, coldwave, electronic, etc, this is definitely a festival for you! Great vibe, fantastic location/venue, and even better bands. Liste Noire, Keluar, and She Past Away were amazing and such fun. I love a good dance.
In Copenhagen, K-Town Hardcore Fest always satisfies and this year Demonios Salvajes, Una Bèstia Incontrolable, and Nervous Trend were most memorable for me. Other local shows that stood out this year for me were Hank Wood and The Hammerheads at Mayhem, Bestial Mouths at Warehouse9, and Melting Walkmen at Ungdomshuset. Local band, MOTH, always gives a great show, and their LP “First Second” is one of my favourite 2014 releases. Maybe I’m biased – but you can’t deny… it’s just damn good.
Mikkel Arre, redaktion
LP, UDLAND (uprioriteret rækkefølge)
bine☃: Things Will Get Better From Now On
Bing & Ruth: Tomorrow Was the Golden Age
Black to Comm: s.t.
Ian William Craig: A Turn of Breath
Kyle Bobby Dunn: Kyle Bobby Dunn and the Infinite Sadness
Lawrence English: Wilderness of Mirrors
Eric Holm: Andoya
Klara Lewis: Ett
Shabazz Palaces: Lese Majesty
Mike Weis: Don’t Know, Just Walk
LP, DK (uprioriteret rækkefølge)
Causa Sui: Pewtr Sessions vol. 3
F.E. Denning: Cities of Light
Lower: Seek Warmer Climes
The New Spring: Late Bloomer
Selvhenter: Motions of Large Bodies
Jakob Skøtt: Amor Fati
Jakob Skøtt: Taurus Rising
To\To: Pois Demonit Pois
Vanessa Amara: Both of Us / King Machine
Oddsizes:
Den slags er jeg alt for konservativ til.
Honourable mentions:
Fatima: Yellow Memories
Grouper: Ruins
Mr. Mitch: Parallel Memories
Run the Jewels: RTJ 2
Koncerter (uprioriteret rækkefølge):
Bass Clef, Phono
Vashti Bunyan, Jazzhouse
Sori Choi, Ying-Hsueh Chen m.fl., Frederiksberg Slotskirke
Fire! Orchestra, Jazzhouse
Goat, Vega
Robert Henke, Click
Matmos, Jazzhouse
Richard Pinhas, Festival of Endless Gratitude
Mette Rasmussen, Sejerø Festival
The Soft Pink Truth, Sønder Boulevard
Hans Frederik Jacobsen, skribent
I totusindeogfjorten kunne vi blandt andre ting høre det følgende:
Koudlam udgav “Benidorm Dream”, der var mere spændende, men mindre god, end hans første plade. London-labelet PC Music, der blev launched sent i 2013, men har overlevet ind i 2014, fortsatte sit bizarre bud på fremtidens musik med skamløse lydrenderinger af internettets nyfundne kærlighed til postmodernisme. Ariel Pink gjorde, hvad han plejer med ‘Pom Pom’, hvilket vil sige, at han lavede fantastiske melodier, som alle, inklusive ham selv, undervurderer. 2014 har været det hidtil mest fattige/forvirrede i mit liv, og derfor vil jeg ikke tale om den mængde koncerter, jeg ikke var til, på bl.a. Jazzhouse, Festival of Endless Gratitude, Click, Phono og alle de andre. Aldrig har der i Danmark været så mange vigtige navne at gå glip af, i denne vores københavnske booking-guldalder. Havde jeg haft pengene, ville jeg dog nok have rejst til Asien for at overvære Michael Jacksons hologram-tourne, for på egen hånd at se, hvad mennesket er i stand til, når ingen længere siger stop.
Her i Danmark spillede Vanessa Amara på orgel på “Both of Us / King Machine”, mens trommerne blev leveret af ILLDJINNs første udgivelse og Jakob Skøtt med både “Amor Fati” og den endnu bedre “Taurus Rising”.
Det hollandske label Ultraeczema, der rigtig godt kan lide strengeinstrumenter, udgav Bill Orcutt’s 7″er “Square Cunts” og Rodger Stellas “Resin Drones”. Der blev genudgivet i glade mængder, bl.a. Cybotrons fremtidshumanistiske “Enter” og Patrick Cowley & Jorge Soccaras “Catholic”. Men vigtigst af alt er Space Ladys ankomst med den velfortjente “Greatest Hits”.
Alt dette er dog ligegyldigt, for fremtiden vil huske 2014 som året, hvor D’Angelo kom tilbage.
Peter Albrechtsen, lyddesigner, kulturskribent og radiovært på P2 Soundtrack
”Hvad har været soundtracket til dit liv i 2014?”
Det er vel på en eller anden måde det spørgsmål, man forsøger at besvare, når man laver en liste over årets favoritmusik. For mig er netop begrebet ’soundtrack’ helt centralt – på mange måder. Jeg har skrevet om musik i omtrent 20 år, men de senere år har hovedfokus været mit arbejde som lyddesigner på film, og netop denne hang til det filmiske kan jeg mærke til en vis grad har smittet af på, hvordan jeg hører, oplever og opfatter musik.
Jeg elsker, at filmlyd taler til underbevidstheden og følelserne, hvorimod vi altid er enormt bevidste om billederne og al visuel information – synssansen er og bliver altdominerende. På samme måde elsker jeg musik, der indkapsler mig i atmosfære og rammer mig sanseligt eller som rå fysisk kraft. Jeg er knap så optaget af lyrik og logik i musik – ikke at jeg ikke nyder ordspillene hos Run the Jewels eller de rørende refleksioner hos Damon Albarn – men det betyder generelt mindre, end det vist gør for flere andre anmeldere.
Samtidig med det foregår der disse år en skæppeskøn krydsbefrugtning mellem filmmusik og så godt som alle andre stilarter. Af de album, jeg har fremhævet, kunne minimum en håndfuld sagtens være soundtracks – stemningsbaserede skiver som “AURORA”, “Faith in Strangers” eller “Soused”. Og ligeledes er en række af de ypperste soundtracks skabt af alt andet end klassisk funderede filmkomponister – jeg nævner i flæng Trent Reznor, Jonny Greenwood, Mica Levi og Cliff Martinez. Og netop fordi årets soundtrack-output har været decideret hyperkreativt, har jeg inkluderet en ren soundtrack-kategori blandt mine årslister.
Inspireret af Passive/Aggressives top 12 over året, der gik, havde jeg på forhånd valgt at sigte efter årets 12 bedste – men på den internationale front var jeg nødt til at tilføje et par titler. Daniel Lanois’ “Flesh and Machine” er ikke en af årets mest nødvendige plader, men den har nogle af de mest inspirerende lyde. For en lyddesigner er det alfa og omega.
Top 15, årets internationale album:
Gazelle Twin: Unflesh
Ben Frost: AURORA
Run the Jewels: Run the Jewels 2
FKA Twigs: LP1
Swans: To Be Kind
Aphex Twin: Syro
Behemoth: The Satanist
Damon Albarn: Everyday Robots
Andy Stott: Faith in Strangers
Thom Yorke: Tomorrow’s Modern Boxes
Alessandro Cortini: Sonno
Scott Walker & Sunn O))): Soused
D’Angelo: Black Messiah
Tinariwen: Emmaar
Daniel Lanois: Flesh and Machine
Top 12, soundtracks:
Trent Reznor & Atticus Ross: Gone Girl
Hans Zimmer: Interstellar
Mica Levi: Under the Skin
Alexandre Desplat: The Grand Budapest Hotel
Cliff Martinez: The Knick
Jóhann Jóhannsson: Theory of Everything
Danny Elfman: The Unknown Known
Clint Mansell: Noah
Antonio Sanchez: Birdman
Jozef Van Wissem & SQÜRL: Only Lovers Left Alive
Jonny Greenwood: Inherent Vice
Michael Giacchino: Dawn of the Planet of the Apes
Top 12, årets danske album:
Future 3: With or Without
Solbrud: Jærtegn
We Like We: A New Age of Sensibility
Mø: No Mythologies to Follow
Fossils: Flesh Hammer
Jacob Kirkegaard: 40 Days of Silence
Suspekt: V
Broken Twin: May
Mischa Pavlovski: Kapitel
The Cabin Project: The Cabin Project
S!vas: d.a.u.d.a. II
Hexis: Abalam
Peter Svendsen, skribent
Uprioriteret:
Dog Life: S/T
Francois Tusques: La Reine Des Vampires 1967
Mette Rasmussen/Chris Corsano på Atlas
Barker/Dunmall/Dahl: Luddite
Genudgivelsen af Sun Ras Discipline 27-II
Rodrigo Amado Motion Trio & Peter Evans: Freedom Principle
Battle Trance: Palace of Wind
Fire! Orchestra: Second Exit
V/A: Danse Sacrale (14 early avant-garde and electronic compositions for ballet and modern dance)
Taco Bells + Mette Rasmussen på Aalborg Studenterhus
Jazzgate
Konstrukt og deres utroligt stærke 2014, anført af Babylon i samarbejde med Joe McPhee
Selvhenter: Motions of Large Bodies
destination: OUTs Joe McPhee 75års-special på WFMU
To\To: Pois Demonit Pois
John Coltrane: Offering: Live at Temple University
Albert Ayler: The Albert Ayler Story
The Mystery Lessons radioprogram gennem hele året.
Mads Forsby, Oede Oe og ILLDJINN
Plader:
Valerio Tricoli: Miseri Lares (PAN)
Selvhenter: Motion of Large Bodies (Eget Værelse)
ØØ: med i og uden (Geiger, Lille Kommune)
Charles Cohen: A Retrospective (Morphine Records)
To\To: Pois Demonit Pois (Cejero)
Kristian Poulsen: Cover Aesthetics (Selvudgivet)
Lars Greve: Breidablik (Hiatus)
Actress: Ghettoville (Werkdiscs, Ninja Tunes)
Mads Emil Nielsen: s/t (Plant Migration)
Scott Walker + Sunn O))): Soused (4AD)
Brian Chippendale & Greg Saunier: s/t (Famous Class Records)
Koncerter:
Selvhenter, release på Mayhem
Lindsay Cooper (1951-2013) tribute med bl.a. Henry Cow i Barbican Theatre i London
Kenneth Kristensen, altruist og booker på Atlas & LJUD
Vilkårlige ting i vilkårlig rækkefølge:
Shut up, listen and learn!
Phono Festival
PAN
Opal Tapes
Modern Love
Mette Rasmussen
Oren Ambarchi
Sun Kil Moon
Run the Jewels
Behemoth
Taylor Swift
Theo Parrish
Fire! Orchestra
Paal Nilssen-Love
You’re welcome.
Helle Nielsen, Fanø Free Folk Festival og Lyd + Litteratur
The Weather Station: What Am I Going to Do With Everything I Know
Rivulets: I Remember Everything
Grouper: Ruins
Frankie Cosmos: Zentropy
Snaredrum: Snaredrum
Real Estate: Atlas
Dean Blunt: Black Metal
Martin Ryum: Findes
Sharon Van Etten: Are We There
Richard Dawson: Nothing Important
Lige ved og næsten med:
Swearin’: What a Dump (egentlig en re-relase, men årets bedste anbefaling. Holder midt-90’erne i live)
Yung: Falter
Sam Amidon: Lily-O
Årets sang er i øvrigt – uden nogen tvivl – Synd og Skam “Føles ik som at falde”, yeah!
Mikkel Kongstad, skribent
1. Grouper: Ruins
2. Jakob Skøtt: Taurus Rising
3. Matthew Halsall & Gondwana Orchestra: When The World Was One
4. Bohren & Der Club of Gore: Piano Nights
5. Swans: To Be Kind
6. Kiasmos: Kiasmos
7. Merit Hemmingson: Hommage Till Jan
8. Meridian Brothers: Salvadora Robot
9. Dorian Concept: Joined Ends
10. Selvhenter: Motion of Large Bodies
11. Go Go Penguin: v.2.0
12. Deerhoof: La Isla Bonita
13. Aphex Twin: Syro
14. Soundcarriers: Entropicalia
15. Orlando Julius with The Heliocentrics: Jaiyede Afro
16. Jakob Skøtt: Amor Fati
17. Andy Stott: Faith in Strangers
18. The Heliocentics & Melvin Van Peebles: The Last Transmission
19. Run The Jewels: RTJ2
20. Mirel Wagner: When the Cellar Children See the Light of Day
21. Jonas Kullhammar: Gentlemen
22. Madlib & Freddie Gibbs: Piñata Beats
23. Ibio Sound Machine: s/t
24. Karl Hector & The Malcouns: Unstraight Ahead
25. BadbadNotGood: III
26. Toumani Diabete & Sidiki Diabete: Toumani & Sidiki
27. Hieroglyphic Being & the Configurative or Modular Me Trio: The Seer of Cosmic Visions
28. Plaid: Reachy Prints
29. Broken Twin: May
30. Mammal Hands: Animalia
31. Taylor McFerrin: Early Riser .
32. Richard Dawson: Nothing Important
33. Khun Narin: Electric Phin Band
34. Thumbscrew: s/t
35. Trioscapes: Digital Dream Sequence
36. Adebisi Shank: This Is the Third Album of a Band Called Adebisi Shank
37. Flying Lotus: You’re Dead
38. D’Angelo & The Vanguard: Black Messiah
39. Pharoah & The Underground: Spiral Mercury
40. Ambient Jazz Ensemble: Suite Shop
41. Kasai Allstars: Beware the Fetish
42. James Blackshaw: Fantómas: Le Faux Magistrat
43. Caribou: Our Love
44. Fatima: Yellow Memories
45. Sun Araw: Belomancie
46. Laetitia Sadier: Something Shines
47. Ikebe Shakedown: Stone by Stone
48. Angel Olsen: Burn Your Fire For No Witness
49. Tobacco: Ultima II Message
50. Millie & Andrea: Drop the Vowels
51. Elektro Guzzi: Observatory
52. Ben Frost: AURORA
53. Grumbling Fur: Preternaturals
54. Katie Gately: s/t (mini-album)
55. Matt Berry: Music For Insomniacs
56. Ekkoplekz: Unfidelity
57. Goat: Commune
58. Meta Meta: Metal Metal
59. Oren Ambarchi: Quixotism
60. Actress: Ghettoville
Bedste fucking re-issue nogensinde i år: Hailu Mergia & The Walias – Tche Belew
Jesper Bagger Hviid, It Was Gnarled
Bedste udgivelser:
Carved Cross: Demo III (kassette)
Thou & The Body: Released from Love (LP)
Oliwa: Time Immemorial (kassette)
Metalized Man: Metalized Man (kassette)
Swans: To Be Kind (LP)
Music Blues: Things Haven’t Gone Well (LP)
Lars Greve: Breidablik (LP)
Scott Walker + Sunn O))): Soused(LP)
Mischa Pavlovski: Kapitel (LP)
Circle of Ouroborus: Kuuhun Kahlittu (LP)
Bedste koncerter:
The Body, Heavy Days in Doomtown
Richard Pinhas, Festival of Endless Gratitude
Robert Turman, Mayhem
mohammad, Mayhem
Blod, Flux Festival
Frederik Denning, redaktion
Danske album:
Selvhenter: Motions of Large Bodies
Mischa Pavlovski: Kapitel
To\To: Pois Demonit Pois
Snaredrum: s/t
Yung: Falter
Papir: III
Causa Sui: Pewtr Session vol. 3
Internationale album:
Sun Kil Moon: Benji
Fire! Orchestra: Enter
Objekt: Flatlands
Run The Jewels: RTJ2
John Coltrane: Offering: Live at Temple University
Oddsize:
Tradework: Shah
Hvide Nætter: Massernes Fremdrift
Sansernes Rus: Retrospekt
Cathaya: Sugar A.M.
Vault 101: P.A.A.F
Koncerter:
1: Fire Orchestra! på Jazzhouse
resten uprioriteret:
Joe McPhee Survival Unit III på Jazzhouse
Sun Ra Arkestra på Jazzhouse
Paal Nilssen-Love Large Unit på Jazzhouse
Fjernsyn Fjernsyn på Mayhem
Schlippenbach + Lovens på Jazzhouse
Easy Rider på FOEG
Palestine på FOEG
Hungerhoff på FFFF
Glow Kit på Flux
Svarte Greiner på FFFF
Mette Rasmussen + Chris Corsano på Jazzhouse
Flower/Corsano Duo på Jazzhouse
Opal Tapes-showcase på Phono
Jonas Okholm på Sejerø
+ alle dem, der var vilde, men som jeg har glemt. Sorry. Sindssygt koncertår.
Læs Frederik Dennings essay over musikåret 2014: Ildsjælens år.
Adam Thorsmark, redaktion
Danske album:
Gooms: Beyond Life
Hexis: Abalam
Iceage: Plowing Into the Field of Love
Puce Mary: Persona
V/A: Infinite Waves
F: Scan
Solbrud: Jærtegn
Lower: Seek Warmer Climes
Yung: Falter
Lust for Youth: International
Internationale album:
Steve Gunn: Way Out Weather
Damon Albarn: Everyday Robots
The War On Drugs: Lost in the Dream
Amen Dunes: Love
Ariel Pink: Pom Pom
Thurston Moore: The Best Day
Grouper: Ruins
Shabazz Palaces: Lese Majesty
Pharmakon: Bestial Burden
Parquet Courts/Parkay Quarts: Sunbathing Animals/Content Nausea
Tracks:
Girl Band: “Lawman”
Viet Cong: “Bunker Buster”
Dean Blunt: “50 Cent”
Panda Bear: “Faces in the Crowd/Boy’s Latin”
Scott Walker + Sunn 0))): “Brando”
Jessica Pratt: “Back, Baby”
Death Grips: “Black Quarterbak”
Avey Tare’s Slasher Flicks: “That It Won’t Grow”
Tobias Jesso: “True Love”
Karl William: ‘Skinner’
Blonde Redhead: “No More Honey”
Real Estate: “The Bend”
Schultz & Forever: “P.O.V”
Fucked Up: “Touch Stone”
Blood Sister: “Twin”
Koncerter:
Iceage og Puce Mary vs. Christian Friedländer på Aveny-T
Solbrud vs. Anders Theil & Jens Lee Jørgensen i Osramhuset
Hexis og Damon Albarn, Roskilde Festival
Lower, The Malpractice og Karl William, Spot Festival
Inc. på Jazzhouse
Diana Uh, skribent
Best Album:
Todd Terje: It’s Album Time
Best Song + Video:
Beyonce: “7/11”
Best New Danish Band:
We Like We
Best Concert:
Zs @ Jazzhouse
Mathias Ruthner, skribent
Udenlandsk top 25
1. Fire! Orchestra: Enter
2. Grouper: Ruins
3. Andy Stott: Faith in Strangers
4. Otto A. Totland: Pinô
5. Ian William Craig: A Turn of Breath
6. Birds of Passage: This Kindly Slumber
7. A Winged Victory for the Sullen: Atomos
9. Bohren & Der Club of Gore: Piano Nights
9. Erik K. Skodvin: Flame
10. Amen Dunes: Love
11. Shabazz Palaces: Lese Majesty
12. Mohammad: Lamnè Gastama
13. Kyle Bobby Dunn: Kyle Bobby Dunn and the Infinite Sadness
14. Afrikan Sciences: Circuitous
15. Mohammad: Zo Rèl Do
16. Madlib & Freddie Gibbs: Piñata
17. Run the Jewels: Run the Jewels 2
18. Shinichi Atobe: Butterfly Effect
19. Fatima Al Qadiri: Asiatisch
20. Sun Kil Moon: Benji
21. Hiss Tracts: Shortwave Nights
22. Deaf Center: Recount
23. Real Estate: Atlas
24. Wolfgang Voigt: Rückverzauberung 9
25. Goat: Commune
Dansk top 5
1. Yung: Falter
2. P. Jørgesen: Gold Beach
3. To\To: Pois Demonit Pois
4. Soft Armour: s/t
5. Mischa Pavlovski: Kapitel
Jens Franco, skribent/krigsgud
* 2014 *
Dette kaos år
Startede med at håret røg
Det var dog
Tilbage i december
Blev rullet efter min fødselsdag
Af en polsk junkie
Forelskede mig i alle piger
Der havde en puls
Drak mig fuld med Chrome
Som gav mig en t-shirt
Som jeg straks smed væk
En typisk aften på Loppen
En dejlig digter skøge
Flyttede ind på casa krigsgud
Alle vores naboer hadede os
Fra aller første sekund
Hat og briller med A-kassen
Som jagtede mig uden nåde
Fandt dog til sidst eksil
På Rytmisk Kon
Jeg lærte mig selv
Meget bedre at kende
Jeg er en fuck up
Men fucking frygtløs
Kom bare med 2015
Jeg er klar, din bitch
Jeg er født klar
Født fucking frygtløs
Plader – danske:
1. Narcosatanicos: s/t – Årets danske sensation kommer fra Aarhus. Seks jyder udblokker noiserock a la Brainbombs med Hawkwind-spacerock, side 2 af Stooges’ “Fun House” tilsat en fræk dosis krautrock. Kongedebut!
2. Moth: First Second – Melankolsk 80’er-postpunk og cold wave i superlækker nyopdatering fra dette eminente københavnerband. Albummet er så godt, som jeg håbede, det ville være. Catchy synthpop med et unikt dystopisk twist.
3. Überkrøppling: Godt Jul – K-town all star-band fyrer den af på alle cylindre. Maskulin hardcore og kæk pikrock bliver krydret med ekstremt blæste tekster og maksimal fuck dig-attiude. En perfekt drukplade.
4. Dogmatist: Worn Out Welcome – Kamphundeaggression i yderste potens. Crustpunk, hardcore og tungmetal mødes i en krænkersymbiose af had og frustrationer. Indeholder nogle af de mest catchy guderiffs, som nogensinde er hørt på dansk vinyl.
5. Solbrud: Jærtegn – Anden fuldlængde fra de smukke black metal-drenge fra Ungdomshuset. Der er flere nosser i produktionen denne gang i de fire lange kompositioner. Transcendentalt og episk.
Plader – udenlandske:
1. Chrome: Feel It Like a Scientist
2. Autopsy: Tourniquets Hacksaws And Graves
3. Midnight: No Mercy For Mayhem
4. Electric Wizard: Time To Die
5. Total Control: Typical System
Årets koncerter – danske: Mastermind Fest, Überkrøppling, Dogmatist, Moth, Narcosatanicos, Alucarda, Warbeast, Dead Instrument, Undergang.
Årets koncerter – udenlandske: Chrome, Tangerine Dream, Neu!, Goblin, Nifelheim, Vulcano, Incantation, Quintron & Miss Pussycat, Life, Nightsatan, Swans, Bootsy Collins, Keluar.
Andreas Syr, redaktion
Udenlandske album:
Objekt: Flatland
Rodrigo Amado Motion Trio & Peter Evans: Live In Lisbon
The Durian Brothers: Das Macht Modern
Theo Parrish: American Intelligence
Bass Clef: Raven Yr Own Worl EP
Kassem Mosse: Workshop 19
Ekoplekz: Unfidelity
Afrikan Sciences: Circuitous
Low Jack: Garifuna Variations
Danske album:
Mischa Pavlovski: Kapitel
To\To: Pois Demonit Pois
Vault-101: P.A.A.F.
ILLDJINN: ILLDJINN
Reissues/opsamlinger:
Drexciya: Neptune’s Lair
Iko: ’83
Hardcore Traxx: Dance Mania Records 1986-1995
Koncerter:
Charles Cohen & Morphosis / Phono
Matmos / Jazzhouse
Mette Rasmussen & Chris Corsano / Jazzhouse
Juju & Jordash / Future Sound of Jazz
Charlemagne Palestine / Festival of Endless Gratitude
Sun Ra Arkestra / Jazzhouse
NHK’Koyxen & Sensational / Click!
Mr. Ties & Street Band Orchestra / Distortion
Alexander Julin, redaktion
Internationale album:
Dean Blunt: Black Metal
Sean Nicholas Savage: Bermuda Waterfall
Lorenzo Senni: Superimpositions
Total Control: Typical System
Ought: More Than Any Other Day
Millie & Andrea: Drop the Vowels
Arca: Xen
Freddie Gibbs & Madlib: Piñata
Viet Cong: Cassette
Eagulls: s/t
Shellac: Dude Incredible
Soft Walls: No Time
Amen Dunes: Love
Kindness: Otherness
Dirty Beaches: Stateless
Boblere:
Andy Stott: Faith in Strangers
Hookworms: The Hum
Protomartyr: Under Colour of Official Right
White Fence: For the Recently Found Innocent
Danske album:
Gooms: Beyond Life
Lower: Seek Warmer Climes
Iceage: Plowing Into the Field of Love
ILLDJINN: s/t
Mischa Pavlovski: Kapitel
Puce Mary: Persona
Papir: IIII
J.E. Useless: Three Stages of Creative Death
Oddsize:
Sansernes Rus: Retrospekt
V/A: Ny Dansk Romantik
Soft Armour: s/t
Cathaya: Sugar A.M.
Chienne Lucas: Left Hand Orientation
Koncerter:
Fire Orchestra (Atlas)
Sun Kil Moon (Atlas)
Sean Nicholas Savage (Jazzhouse/Atlas @ Pop Revo)
Chrelle, Festival of Endless Gratitude
#1 Lorenzo Senni: Superimpositions
#2 Sun Kil Moon: Benji
#3 Robert Turman: Three Parts
#4 Kassem Mosse: Workshop 19
#5 PALMISTRY: Lil Gem
#6 MIAUX: Dive
#7 Objekt: Flatland
#8 Klara Lewis: Ett
#9 OOBE: Digitalisea
#10 Taylor Swift: 1989
Rasmus Steffensen, Fanø Free Folk Festival
Endnu et år er gået, og som oftest, når jeg skal til at gøre status, kan det forekomme mig, at jeg ikke har hørt særlig meget. Jeg har ikke lyttet til mange af de plader, der ellers florerer på diverse årslister fra aviser og magasiner, og som regel er jeg også lidt ligeglad. Der er blevet hørt meget musik, især på live-fronten, men også på plade. Det meste af det, jeg får hørt, er dog på en eller anden måde forbundet med mit arbejde, og det er derfor også svært at holde det helt ude af sådan en status.
Plader:
Eftersom jeg hører rigtig meget musik i forbindelse med arbejde, er jeg faktisk meget glad for stilhed derhjemme, og måske derfor får jeg heller ikke hørt så meget musik på plade. Når det sker, har jeg det med at vende tilbage til gamle kendinge. Her må jeg til gengæld sige, at 2014 også har udmærket sig som et år, hvor flere gamle kendinge har gjort sig heldigt bemærket.
Man har været vant til at betragte Scott Walker som en sjælden fugl, der lige stikker hovedet frem én gang hvert årti, så det var noget af en nyhed, at han ret kort tid efter den ambitiøse “Bish Bosch” annoncerede en ny plade og et samarbejde med dronemetal-hovederne i Sunn O))). Det var et samarbejde, jeg så frem til med lige dele spænding og skepsis (for egentlig har jeg betragtet Sunn O))) som et forholdsvist overvurderet band). Heldigvis faldt det særdeles heldigt ud. Sat op mod Walkers særprægede stemme fungerede de dronende klangflader temmelig godt, og albummet fremstod fokuseret og, hvis man næsten tør sige det, ganske lyttevenligt.
Er Walker en af verdens mest hjemsøgende mandlige stemmer, må Marianne Faithfull siges at være en af de mest hjemsøgende kvindelige. Faithfull er en ægte overlever, der i reglen har leveret sine bedste præstationer i kølvandet på de dybeste nedture. Mesterværker som “Broken English” og “Strange Weather” kom således som lyn fra en klar himmel, bedst som man tænkte, at hun var helt ude i skoven. Og det samme skete faktisk med dette års “Give My Love to London”. Jeg havde virkelig ikke forvente mig noget af pladen, da den kom oven på en serie ret uinspirerede plader, og jeg havde bestemt ikke ventet, at hun kunne gå direkte fra en af karrierens dårligste plader – den decideret elendige “Horses and High Heels” – til en af karrierens bedste. Men det skete. En næsten perfekt plade med lutter stærke numre og en Faithfull i vokal topform, hvad enten det gælder det melankolske og poetisk reciterende eller det hidsigt snerrende. Og gode, gode arrangementer båret af instrumentale præstationer fra folk som Adrian Utley og Warren Ellis. En klar kandidat til årets plade.
Sjovt nok blev 2014 også året, hvor Vashti Bunyan udsendte ny plade. Der har været meget snak om, at det skulle blive hendes sidste. Da Bunyan gæstede Jazzhouse til en tindrende smuk koncert, talte hun dog dette rygte lidt i jorden. Bunyan er sikkert bare sådan en kunstner, der udgiver nyt, når det virker rigtigt, og mon ikke hendes fans står klar med åbne arme, når hun udsender noget nyt. Vashti Bunyan blev i sin tid ”opdaget” af Faithfulls manager, Andrew Loog Oldham, og blev da i starten også lanceret som en sangerinde til samme målgruppe. Det er sjovt at se, hvordan Bunyan og Faithfull har udviklet sig i radikalt forskellige retninger, vokalt så vel som kunstnerisk. Bunyan har bevaret sin tindrende lyse og engleblide røst, mens Faithfulls stemme nærmest har vendt vrangen ud på sig selv. Bunyan trak sig tilbage fra musikbranchen, mens Faithfull lod sig opsluge af den dekadente malstrøm og kom forandret ud. Med “Heartleap” – karrierens blot tredje album – udsendte Bunyan dog et enkelt, rørende og smukt album, der i den grad insisterede på det underspillede, og derfor også krævede noget tid for at åbne sig op. En nærmest meditativ oplevelse.
I en helt anden afdeling, om man så må sige: Jeg har de sidste par år virkelig genopdaget glæden ved den tunge rock, og det faldt så i år sammen med, at et af genrens allerstørste bands, Judas Priest, vendte tilbage med dobbelt-LP’en “Redeemer of Souls” som en markering af 40-års-jubilæet for deres første plade. Som med Bunyan er der måske/måske ikke tale om en slags afslutningsplade. Skal jeg være ærlig, var det bestemt ikke noget mesterværk, men ikke desto mindre et absolut værdigt comeback – og skulle det vise sig at være sidste plade fra det band, så er det også en fin opsummering af karrieren og et værdigt monument over den klassiske heavy metal. Så den er blevet lyttet til med glæde, og nok så meget har pladen og jubilæet været en god anledning til at lytte sig igennem bagkataloget. Her vil jeg især fremhæve den lidt oversete perle “Sin After Sin” (1977) som en fremragende plade fra en tid, hvor Judas Priest endnu prøvede meget forskelligt af, hvorfor pladen rummer alt fra tung progressiv 70’er-rock og næsten pastorale folk-numre til noget, der peger frem mod 80’ernes thrash. Og ej at forglemme, en overraskende fin fortolking af Joan Baez-sangen “Diamonds & Rust”. Mon i øvrigt ikke vi tør håbe på Judas Priest til Copenhell i 2015?
En af årets smukkeste plader var Vincent Moons “Chansons de Russie” udsendt via det franske kollektiv Le Saule. Moon er kendt som filmskaber, men har på det seneste dedikeret en del af sit virke på at rejse rundt og dokumentere forskellige traditionelle musikformer via lydoptagelser i traditionen efter tidligere tiders musiketnografi. ”Chansons de Russie” blev delvist financieret gennem crowdfunding, og jeg havde egentlig ventet den i starten i året, men så måtte den udskydes. Heldigvis kom projektet i mål, og det er blevet til en udsøgt LP, hvor både indpakning, produktion og selvfølgelig selve musikken går op i en højere enhed. Moon har indfanget traditionelle sange fra Kaukasus, Tjetjenien, Dagestan m.fl. på udsøgt intime optagelser, der får én til at føle, at sangerne (meget af musikken er rendyrket a capella) sidder lige ved siden af én, og det er næsten, så man kan høre bålstederne knitre i baggrunden. Stor anbefaling.
Årets nye opdagelse er det polske band Merkabah. De gav en suveræn opvisning i mødet mellem avant-metal, jazz og postrock på dette års OFF Festival, og efterfølgende fik jeg anskaffet mig albummet “Moloch”, som formåede at leve op til forventningerne. En anden stærk opdagelse fra Polen var énmandsprojektet Stara Rzeka og dennes udgivelse “Cień chmury nad ukrytym polem”, som trak på en gennemført blanding af apokalyptisk rock, kosmisk kraut og psykedelisk neo-folk. Den plade kom ganske vist i 2013, men nåede altså først frem til mig i år.
I dansk sammenhæng var det ikke mindst to kvindelige saxofonister, der tiltrak min opmærksomhed. Jeg går ikke meget op i prisoverrækkelser, men må sige, at det var velfortjent, at Maria Faust modtog en DMA Jazz for værket “Sacrum Facere”, der favnede grænsesøgende jazz, kammermusik, estisk folkemusik og sakrale toner på helstøbt vis. Veteranen Lotte Anker formåede ligeledes med sit internationale ensemble What River Is This at forbinde freejazz, europæisk folkemusik, raspende avant-rock, poesi og kammermusikalske afsøgninger på en plade, som jeg tror vil stå som et hovedværk i dansk jazz/improv/avantgarde i fremtiden.
Koncerter:
Når jeg tænker på året, der er gået, er det umuligt ikke at medtænke den store række koncerter, jeg har hørt i Jazzhouse. Dem vil jeg ikke gå i detaljer med, men blot fremhæve store koncerter med føromtalte Vashti Bunyan, Blood on a Feather, Fire! Orchestra, Felix Kubin & Mitch and Mitch, Current 93, Circuit des Yeux (meget positiv overraskelse!), Josephine Foster samt selvfølgelig Paal Nilssen-Loves Actionjazz in Copenhagen, hvor især Lean Left (koncert på Huset-KBH) imponerede.
Andre koncerter, der skal nævnes:
I starten af året drog jeg til Frankfurt am Main for at høre Bonnie ‘Prince’ Billy. Ud af det blå havde han annonceret en række solo-koncerter i tyske kirker, og det lød som noget, man ikke måtte gå glip af. Jeg var derfor også umiddelbart skuffet, da koncerten i Frankfurt pludselig blev rykket til en mere anonym klub, Zoom. Men det blev så tilgengæld til en overraskende intim koncert med Bonnie ‘Prince’ Billy, der sendte tankerne helt tilbage til 2000, hvor jeg havde hørt ham solo på Loppen lige efter “I See a Darkness”. Og den spillede han selvfølgelig også i Frankfurt foruden en perlerække af både nye og gamle sange. Sjældent veloplagt.
Det er blevet lidt af en tradition at tage til den polske festival OFF hver sommer, således også i år. Og festivalen bød atter på masser af gode koncerter (og et par mindre gode…). Niveauet er generelt højt, og har man endnu ikke været til festivalen, vil jeg bestemt anbefale det. Jeg har allerede nævnt Merkabah. Ellers havde jeg de fleste store oplevelser på den folk/world-scene, som OFF lancerede i år, og som angiveligt bliver en genkommende ting. Det var en fornemt kurateret scene, der både bød på eksperimentel musik med et folk-twist som f.eks. Jerusalem in My Heart (i anledningen døbt Palestine in My Heart), amerikanske traditionals med Frank Fairfield og suveræn opvisning af polsk folkemusik med Kapela Brodów. Festivalens absolutte højdepunkt (og en af årets koncerter i det hele taget) var dog ukrainske Dakhabrakha, som allerede imponerende mig på Roskilde Festival i 2013, men som i Polen overgik de vildeste forventninger med deres eksperimenterende tilgang til ukrainsk folkemusik primært drevet af flerstemmig vokal og masser af percussion. Koncerten løftede sig ikke mindst takket være et ekstatisk polsk publikum og takket være den politiske kontekst, hvor musikken i høj grad blev løftet som en trodsig næve mod Ruslands fremfærd i Ukraine. Et bevægende øjeblik, simpelthen.
Interessant, at nogle af de mest vitale og politisk bevidste kommentarer til tiden, vi lever i, kom fra folkemusikken, som måske ellers anses for en lettere nostalgisk genre. Men der sker altså også meget på folk-scenen i disse år. Om engelske Dead Rat Orchestra er folk, kan måske diskuteres, men de trækker i høj grad på folkemusikkens skæve sider, og så er de et af vor tids bedste live-bands. Det bekræftede de atter, da de gav koncert på Global i København i efteråret. Dead Rat Orchestra har forædlet koncertformen som lige dele kollektivt ritual, spillemandsfest og laboratorium, hvor der skabes musik på alt forhåndenværende, og det gør de fremragende.
Når vi snakker folkemusik, kommer jeg heller ikke uden om at nævne Fanø Free Folk Festival, som i år kunne fejre fem års jubilæum. Det havde jeg helt ærligt ikke forudset, da jeg søsatte den som en ret spontan idé i 2010. Men det er fantastisk at se festivalen udvikle sig, og det er altid fantastisk at se de musikalske møder, der opstår på festivalen. Som arrangør er det i sagens natur svært at udpege enkelte koncerter, da det i lige så høj grad er hele processen omkring festivalen, der gør den speciel. Men det føltes under alle omstændigheder specielt at kunne præsentere det tyrkisk/polsk/danske samarbejde Nefesh til en unik koncert på Fanø og at kunne invitere Daniel Merrill og Ayman Asfour på et særligt residency-ophold, der bl.a. bød på en blanding af egyptisk og engelsk folkemusik i smukke Sønderho Kirke – og endda med et personligt take på en traditionel sønderhoning fra duoen. Og endelig kommer jeg heller ikke uden om at nævne den amerikansk/franske trio Powerdove, som leverede en helt overvældende koncert, der ikke lød som noget andet, jeg har hørt.
Special mentions:
To musikere, som virkelig har fulgt mig i 2014, er tyrkiske Cigdem Aslan og svenske Mariam Wallentin. Jeg har længe været fan af Mariam Wallentin, men i 2014 har hun i sandhed overgået sig selv. Ikke blot kom hendes mest kendte band, Wildbirds & Peacedrums, tilbage til storformen efter en længere pause med deres nye album, “Rhythm”, med en efterfølgende stærk koncert i Jazzhouse. Wallentin satte også sit stærke præg på året som del af Fire! Orchestra og med solo-projektet Mariam the Believer, hvormed hun udsendte den meget smukke The Wind EP med en række næsten salme-klingende numre. Som om alt dette ikke var nok lancerede hun lige op til jul det helt nye band Nuiversum. Der er bebudet et helt album med denne spændende nye trio i starten af 2015, og det første nummer, ”Beneath & Above”, lover særdeles godt. Noget at glæde sig til i 2015, hvor Wildbirds & Peacedrums i øvrigt vender tilbage til København på Frost Festival.
Et af de albums, jeg har lyttet mest til i 2014 er Cigdem Aslans “Mortissa”. Det udkom i 2013, men nåede mig først omkring årsskiftet. Den tyrkisk/kurdiske sangerinde (bosat i London) burde i mine øjne være en kæmpe stjerne inden for folk/world-musikken, og måske er hun også godt på vej. Hun har i hvert fald modtaget massive roser for sine fortolkninger af gamle sange fra Tyrkiet, Grækenland, Balkan mm. Det er en flot forvaltning af en tradition, men det er også en meget vigtig kommentar i tiden omkring rige kulturelle traditioner, der bevæger sig på tværs af nationale grænser, det er erindringsarbejde, og samtidig er det meget smukt. Det var med stor stolthed, at jeg kunne præsentere Aslan på Fanø Free Folk Festival som del af føromtalte Nefesh. Siden hen havde jeg glæden af at opleve hende med sit faste ensemble til en koncert i Cambridge med sangene fra netop “Mortissa”. Ligeledes en oplevelse af de sjældne, og man kan håbe på, at nogen vil bringe hende tilbage til Danmark med dette ensemble.
Simon Christensen, redaktion
I min optik har 2014 været et virkeligt hektisk år med masser af ny dansk musik, masser af koncertoplevelser og en konstant strøm af nye initiativer, der fremhæver den musik, som ikke er en del af det etablerede musiksystem – det være sig både labels, spillesteder, bands, musikkollektiver og faktisk også en stribe nye danske zines og endda en internetradiostation.
Der er ingen grund til at nævne dem alle, men vi forsøger at dække det meste løbende på Passive/Aggressive (så meget, som vi kan nå), og det er visionen, at den redaktionelle profil på bloggen skal være endnu dybere og dække endnu mere dansk undergrund og eksperimenterende international musik næste år. Da vi startede P/A, var ét af hovedformålene at være med til at ændre og skubbe til den måde, medierne skrev om musik i Danmark, og set i det perspektiv er der vist stadig brug for alternativer. Bla bla bla.
Men som de fleste ved, har der også været problemer, der sætter den smalle musik under et meningsløst pres: Salget af grunden på PB43, en skævvredet genrediskussion under Jazzgate, nedskæringerne på Mayhem/KNTN, som vi skrev om i ZINE #5 osv. Derfor vil jeg henlede opmærksomheden på denne artikel fra Ad Hoc, der problematiserer gentrificeringen og kommercielle interesser: I Felt My Size (Ad Hoc).
Udvalgte album:
Iceage: Plowing Into the Field of Love (Escho/Matador)
Puce Mary: Persona (Posh Isolation)
To\To: Pois Demonit Pois (Cejero)
Søren Kjærgaard/Ben Street/Andrew Cyrille: Syvmileskridt (ILK Music)
Grouper: Ruins (Kranky)
Dirty Beaches: Stateless (ZOO)
Kevin Drumm/Jason Lescalleett: Abyss (Erstwhile)
Oddsize:
Synd og Skam: “Føles ikk som at falde EP”
ØØ: Med og uden i
Goodiepal: “Søsterhøj Audiosvar 57”
Assembler: “Mindhackers Paradise”
Vault 101: “P.A.A.F”
Asger & William Kudahl Sørensen: “Optegnelser fra Maniitsoq”
Andreas Führer: “Trylle Trylle Trylle”
Zs: “Corps”
Dopplereffekt: “Hypnogogia”
Andre ting på min liste:
Robert Henke, Click Festival
Sexdrome, Basement
Hieroglyphic Being, Proton
Zs, Jazzhouse
Goodiepal, Jazzhouse (januar 2014)
Glenn Branca, Huset
Emnet/Easy Rider, Festival of Endless Gratitude
4xYoyooyoy, Christianshavn Beboerhus
Mette Rasmussen/Alan Silva, Dome of Visions
Wolf Eyes, Nurse With Wound, Robert Turman på mindre end et halvt år på Mayhem
Jonas O., oplæsning Mayhem/Sejerø i sommeren
Projekterne “Johs Lund plays spiral” & “J. Lund, A. Hartvig, M. Bertel, A. Führer & TR Kirstein plays Spiral & Matatron’s Cube” (Yoyooyoy), som løb 2013/2014
Åbningen af The Lake
Nye danske zines: The Knife, Lappland Zine og Living In The City
Mats Gustafssons debut som P/A-skribent
Det glæder jeg mig til i 2015:
Nye udgivelser fra Marching Church, Synd & Skam, Shiggajon, Reverie, Emnet; festivaler på Sejerø, i Aarhus, på Mayhem og på Fanø; samt koncert med Joshua Abrams.
